Menu
Forrige artikel

Herregårdshistorie, bd. 3

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 5124

Af Gunhild Legaard. Rejseleder, foredragsholder

Herregårdshistorie 3 er det tredje bind i en serie om det fornemme gamle herregårdsmuseum, Gammel Estrup.

I 17 informative artikler inviteres læseren med på en rundvisning, indenfor såvel som udenfor, herregårdens mure.

Bogen er spækket med et righoldigt billedmateriale og er indbydende i sit olivengrønne omslag, med et smukt foto af en spadserende kvinde i herregårdens park. Hun bærer et kostume i gult, med tilhørende parasol, fra slutningen af 1800 tallet.

Nogle af artiklerne handler om længst forsvunden tid, f.eks: køkkenindretningen på Christian IV’s tid, Eske Brock og hans tilknytning til købmændene i Randers, samt len og stamhuse i Danmark. Overskrifter, som ikke lader læseren i tvivl, om artiklens emne. Men hvad gemmer der sig bag titlen: Og prinsen kommer til middag i morgen? Med denne nysgerrigheds-vækkende titel har Ulla Lunn givet sit bidrag til bogen. Beretningen om Prins Wilhelm af Hessens besøg på den hårdt forgældede herregård, Knabstrub i Vestsjælland i år 1822, er oplysende og fuld af liv og charme. Undervejs bliver man beriget med detaljer om, hvorfra man henter råvarer til en ”liden fornem middag”, selvom godsets pengekasse er tom, hvordan en sådan middag bliver tilberedt over åbent ildsted, om borddækning, og om hvorfor prinsen vælger at aflægge besøg på netop denne lille, beskedne herregård. Opskrifterne er i øvrigt egnede til at afprøve på et moderne komfur!

Forfatterne er næsten lige så mange, som der er artikler. Dog står bogens redaktør, museumsdirektør Britta Andersen, for tre af dem. Under overskrifterne: Gode feer og gavmilde fonde – da der kom varme på slottet, Herregårdsmuseet i 2007 og Dansk Center for Herregårdsforskning, fortæller Britta Andersen om museets mere overordnede og administrative gøremål. Tilsammen belyser de på en engageret og læsevenlig måde, hvordan museet arbejder, om tidligere og nye udstillinger, om ferieaktiviteter som pilefletning, leg og spil i forbindelse med højtiderne, og om anden formidling, som 1700 tals dage i borggården med marked, gøglere og kanonkonger, den årlige Rosendag, med fokus på historiske roser, med råd og vejledning og om amatørteater i form af Holbergstykket Henrik og Pernille. Bogens sidste kapitel om forskning, vil jeg mene er relevant, men for feinschmeckere. Her fortælles om centrets første ph.d., forskningsprojekt: Nybygt af gammel Art. Nygotisk herregårdsarkitektur i Danmark 1830-1900. Om undersøgelsen af Godsets økonomi i perioden 1849- 1919, og  om flere andre undersøgelser og projekter, heriblandt et forskningsprojekt af  Annette Hoff: Gerhdt de Lichtenberg – Storkøbmand, Godsejer, Pengeudlåner og Fabrikant. Annette Hoff er andet sted i bogen forfatter til artiklen: Storkøbmanden og hans undergivne – Gerhdt de Lichtenberg som husbond og patron overfor sine fæstebønder og tjenestefolk. I denne artikel, får man et indblik i datidens samfund omkring en herregård. Herremanden fungerede som stedets patron, ofte med en adelig titel givet af kongen, som til gengæld forventede, at vedkommende ville varetage sit len, og dermed de mennesker der kom i hans varetægt, samvittigheds – og omsorgsfuldt. Det gjorde Gehrdt de Lichtenberg til fulde...

For de haveinteresserede er der en artikel med overskriften: En storslået, engelsk herregårdshave. Her beskrives en studietur til den engelske herregård Chatsworth i nærheden af Manchester. Den store omkringliggende, parklignende have blev anlagt i 1600 tallet, som forrådshave og prydhave med dyrepark, springvand og bakker. I de følgende århundreder udviklede engelske og franske havedesignere området efter tidens skikke. Man kan således følge havens udvikling helt op til i dag, og artiklen slutter med at lufte nye gode ideer, som museumsfolkene på Gammel Estrup er blevet inspireret til af studiebesøget.

Det er umuligt at komme ind på alle 17 artikler. De er alle velskrevne og læsværdige, alt efter interesse. Jeg har valgt at omtale et udsnit af ariklerne, for at give læseren et lille indtryk af det righoldige materiale.

For museumsinteresserede i al almindelighed og for herregårdsinteresserede i særdeleshed, er bogen en både indbydende og interessant sag med læsestof til mange timer. En god gaveidé, eller som foræring til sig selv, i forbindelse med  et besøg på det smukke Gammel Estrup Herregårdsmuseum.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Danmarks herregårde - Storgårde i Norge
Byens adelsgårde og palæer
Kalø, slottet og godset i 700 år