Røgsignaler
Af Jørgen Burchardt
Tobaksfaget var igennem mange hundrede år et agtværdigt erhverv. Dygtige fabrikanter havde mulighed for at tjene store penge på de ”faste kunder”, som afhængigheden af nydelsesmidler bragte med sig. Især efter indførelsen af tobaksskatten i 1922 fulgte en statslig interesse i faget med højdepunkt i 1930’erne, hvor statsminister (og cigarsorterer) Staunings velfærdsreformer i høj grad var finansieret af tobaksskatten.
Erhvervet blev kendt for sine brands, hvor fabrikanternes navne blev varemærker på emballagen som til eksempel Færchs fra Holstebro, Hirschsprung fra København, C.W. Obel fra Aalborg og J.P. Schmidt jun. fra Fredericia.
De fleste større byer havde deres førende tobaksfabrikant, og i Horsens stod familien Petersen centralt igennem hele fire generationer. Den første Petersen startede som skråspinder sammen med Sørensen i 1865. Næste generation overtog Petersen & Sørensen Tobaksfabriker i 1920. Poul Petersen fra den tredje generation fik ikke lejlighed til at overtage familiens virksomhed, men måtte starte sin egen konkurrerende virksomhed i 1932, som i 1970 blev solgt.
Fjerde generation Christopher Petersen overtog Petersen & Sørensen, som i mange år var Danmarks ottende største tobaksfabrik. Fabrikken ophørte i 1980. Der var sandelig endnu en virksomhed ledet af fjerde generation tobaksfabrikanter. Det var Jens Poul Petersen og Hans Poul Petersen, som i midten af 1970’erne overtog en virksomhed, som de gav navnet Alfred & Christian Petersen. I slutningen af 1990’erne blev virksomheden solgt til en udenlandsk koncern, og i 2000 stoppede den og dermed tobaksindustrien i Horsens.
Det er blevet en flot bog på 281 sider, som fejrer byens tobakshistorie. I det store format kommer bogens billeder for alvor til sin ret, og et tilsvarende flot lay out gør det en fornøjelse at bladre bogen igennem. Hertil hører et stikordsregister, så man let kan finde personer og emner.
Bogens mest helstøbte afsnit er de to, som handler om børnearbejde og om tobaksarbejdernes fagforening, hvor historien gøres levende takket været de mange erindringer fra tobaksarbejdere.
Størstedelen af bogen fortæller virksomhedernes historie set ovenfra. Det er i stor udstrækning historien fortalt fra ledelseskontorerne og med vægt på den stadige konkurrence med andre virksomheder.
Der er mange interessante oplysninger om Horsens lokale tobaksindustri, som supplerer den hidtidige forskning i tobakserhvervet. Endnu kan ældre tobaksrygere huske nogle af mærkerne fra Horsens. ”Bank of England” var en af de finere cigarmærker, ”Rocky Mountain” en cigaret med mentol, men det var mest røgtobakken, man blev kendt for med mærker som ”Stanwell”, ”Virginia Rose” og ”Caledonian”.
Det mest kendte varemærke var dog ”Skandinavisk Tobakskompagni”. I slutningen af 1950’erne havde tobaksbranchen nogle turbulente år med konsolidering. I 1958 var Poul Petersen i forhandlinger med de tre største virksomheder i branchen om en sammenlægning, men man kunne ikke blive enige om en pris for horsensvirksomheden. Den fik dog 50.000 kr. for at sælge varemærket ”Skandinavisk Tobakskompagni”, som den nye koncern herefter kunne komme til at hedde.
Desværre lever bogens indhold ikke op til sit flotte udstyr. Noget er gået gruelig galt. Forfatteren John Juhler Hansen er ellers kendt for at levere gennemarbejdede bøger, men denne bog har store problemer med dispositionen. Det kunne tyde på, at nogen ville have bogen udgivet på trods af, at den ikke var færdig fra forfatterens hånd. Der figurerer i hvert fald i kolofonen en Hans Petersen som redaktør af bogen, men trods en redaktør springer bogens afsnit lystigt i tid og emner. Først et afsnit om den nyeste virksomhed, som mest ligner en journalistisk beskrivelse af perioden 1975-2000. Herefter kommer et afsnit med en oversigt over tobakkens historie i Horsens 1802-2000, mens det efterfølgende afsnit er endnu en oversigtsartikel, nu 1688-1947. Det tredje afsnit starter igen tilbage i tid 1793-1894, og det fjerde dækker tiden 1865-1909.
Industrimuseet står som udgiver af bogen, men hvor museer normalt har en armslængde til sit emne, fremstår denne bog i flere afsnit som skrevet af fabrikanterne selv. Den er også udgivet ved hjælp af penge fra tobaksbranchen, og man kan frygte, at det har givet museet en afhængighed. I hvert fald har Esben Graugaard i sin bog ”Færch i Holstebro” fra 2011 en fyldig historie om forhandlingerne om køb af Poul Petersens Tobaksfabrik, hvor virksomhedens værdi er vurderet. Juhler Hansen burde ud fra samme kildemateriale have kommenteret de mange kritiske vurderinger, og måske også antydningen af, at Petersen ikke ville være egnet til en højtstående stilling som salgsdirektør i den nye koncern, lede firmaet i Horsens samtidig med at han kunne ”afse en del tid til ridesporten og eventuelle andre private interesser”. Måske spændte Petersen buen for højt i forhandlingerne – det kunne have været interessant at have fået en vurdering af Juhler Hansen ud fra hans kendskab til virksomheden.
