Den Russiske Revolution og Sovjetunionen

Af David Høyer

Rusland er i dag ikke den bjørn som generationer på generationer har lært at frygte. Væk er den ’røde fare’ der med sine atombomber og enorme veldisciplinerede hær der ifølge vesten til hver en tid kunne falde over os. Hvad er der sket med verdens største socialeksperiment? ’Hvad udløste denne røde fare’ der gik fra at være en bevægelse som alle i årene efter revolutionen troede ville gå i sig selv, om som få troede på ville være væk før årtusindeskiftet?

Carl-Johan Bryld har forsøgt det umulige, nemlig at bringe et forsvundet land til live igen. Hans bog ’Den Russiske Revolution og Sovjetunionen – kommunismens sejr og sammenbrud’ er et forsøg på at formidle Sovjetunionens baggrund, storhed og fald til gymnasieelever. For de fleste gymnasielever, modsat ældre generationer, er mindet om Sovjetunionen stort set ikke eksisterende. De var dårligt nok født da Gorbatjov kom til magten i 1985, og derfor vil Sovjetunionen for vor tids gymnasielever forekomme som en næsten abstrakt størrelse. Sovjetunionen vil derfor nok for de fleste gymnasielever blive set som irrelevant og uvedkommende. Men skal man forstå baggrunden for Ruslands og Verdens situation i dag er det alligevel relevant at kende Sovjetunionens historie.

Bogen er ligeledes forsynet med en lang række illustrationer der på trods af deres til tider noget gnidrede fremtoning bidrager til bogens pointer. Man må antage at skulle kvaliteten hæves på illustrationerne ville prisen på bogen gøre det samme.

Bogen er bygget op af i alt 11 kapitler. Der indledes med grundlaget for den europæiske politiske reformbølge i 1800 tallet hvor trådene spredes ud til Karl Marx’ lære og en karakteristik af Ruslands tilbageståenhed, industrielt og politisk ved begyndelse til det 20 århundrede. Herpå fører bogen os op gennem revolutionen, borgerkrigen, Lenins styre, Stalins magtovertagelse og udrensninger, videre forbi Den store Fædrelandskrig, Krustjov, Bresjnev, Gorbatjov og ender med Sovjetunionens sammenbrud og de efterfølgende 11 år af Ruslands historie. Alle kapitler på nær det sidste om Ruslands historie efter Sovjetunionens sammenbrud er efterfulgt af kildetekster som ikke bare er politiske programmer, tekster og kommentarer men også personlige beretninger og historikers analyser og betragtninger. Kildeteksterne er måske ikke Brylds egen opfindelse, men de er alle relevante og varierede. Teksterne gør eleverne i stand til på egen hånd at analysere sig frem til forskellige aspekter af Sovjetunionens historie.

Som nævnt i indledningen forsøger Carl-Johan Bryld at vække et tidligere land til live, og han løfter opgaven på en sådan spændende og vedkommende måde at jeg i mit anmeldereksemplar af bogen utallige steder i margin har skrevet ’god pointe’. Jeg har gennem en del af mit studie og fritid beskæftiget mig indgående med Ruslands historie og her især Sovjetunionen og tiden efter USSR’s sammenbrud. Ud fra min viden om emnet må jeg sige at Carl-Johan Bryld næsten alle steder rammer præcist i sine pointer. Bogen er fyldt med utallige guldkorn og det er en sand fornøjelse at stort set alle afsnit har relevans i forhold til at forklare udviklingen i landets historie.

Kun et par enkelte steder oplevede jeg at være uenig med Bryld. I kapitel 2 om ’Det Russiske Samfund Før Revolutionen’ diskuterer Bryld konsekvenserne af at de russiske bønder så sent som 1861 oplevede at livegenskabet blev ophævet. Danmark fik som bekendt stavnsbåndet ophævet i 1788. Men Bryld  misser desværre følgende og vigtige pointe. En af årsagerne til at reformerne kun fik begrænset betydning i forhold til bøndernes situation, og dermed et stykke hen af vejen var virkningsløse, var at bønderne skulle købe jorden af godsejerne. Disse fattige bønder fik dermed reelt ikke nogen mulighed for at rive sig løs af stavnsbåndet. Priserne på jorden, der i øvrigt fastsattes af godsejerne var så høje at de nye ’frie’ bønder blev bundet til godsejerne igennem låneafdrag. Dermed kan man diskutere om livegenskabet reelt var ophævet. (Hans Bagger, Bjarne Nørretranders Politikens Ruslands Historie bd. 2 1689-1917 Reformer og Revolution KBH 1983 s. 194-95) Pointen er vigtig og næsten symptomatisk for reform niveauet i zarens Rusland, og medvirker til at forklare utilfredsheden med zarens konsekvente hensyn til samfundets øverste lag.

I afsnittet om ’Den Store Fædrelandskrig’ forklarer Bryld den umiddelbare tyske succes i sommeren 1941, under invasion af Sovjetunionen, med Stalins udrensninger af officerskorpset i 30erne, de sovjetiske troppers talmæssige underlegenhed og ringe udrustning samt tyskernes forberedelse og planlægning. Nu er bogen ikke en militærhistorisk gennemgang, men jeg mener at billedet er ufuldkomment og at Bryld også burde have lagt vægt på forskellen imellem tysk og sovjetisk taktik til at forklare årsagerne til den tyske succes. Den tyske hær genbrugte taktikken fra felttoget mod Frankrig hvor panser styrkerne spillede en stor rolle. Den tyske taktik var at lade panseret skære igennem frontlinjen i op til 70 kilometer dybe stød hvorpå panserkilerne drejede omkring og omringede de sovjetiske styrker, der efterfølgende blev nedkæmpet. (Clark, Alan: Barbarossa the russian german conflict 1941-1945 London 1965 s. 49-50) Eftersom at Stalin havde henrettet sin egen panserfilosof Tukhatjevski var den Røde Hær ude af stand til at imødekomme mobil krigsførelse.

Men disse to eksempler er dog efter min mening kun ridser i lakken på en spændende og velskrevet bog der fortjener at blive anvendt som undervisningsmateriale.

Bogen er selvfølgelig traditionel i sin opbygning og bogen som undervisningsmateriale er ikke på nogen måder revolutionerende. Man ville selvfølgelig ønske at man for en gang skyld kunne bryde med den traditionelle måde at lave undervisningsmateriale på. Men indenfor de rammer som gymnasieskolen formidler sin undervisning på er jeg heller ikke i stand til at forestille mig undervisningsmaterialet struktureret på en anden måde.