Fra kaos til Putin
Af Peter Mouritsen
Fra Kaos til Putin er en læseværdig og spændende historie om Rusland under Putin. Historien er fortalt med mange beretninger om og analyser af den økonomiske og politiske situation i det postsovjetiske Rusland. Men lige så interessant er, at Karsten J. Møller supplerer beretningen med personlige oplevelser fra sin tid som udsendt for det danske militær eller NATO. Enten oplevelser helt konkret eller meninger og historier som forfatteren har hørt fra venner og bekendte. Dertil kommer nogle gode analyser og stor indsigt i de russisk forhold.
Det fungerer godt og det er en spændende og velfortalt historie, der udfoldes. Ikke mindst fordi den er meget vedkommende og tæt på. Meget af det har vi på et eller andet tidspunkt selv oplevet ved tv-skærmene. Der er dog også et par problematiske ting, som jeg vil komme ind på lidt senere. Det skal dog ikke forhindre mig i varmt at anbefale bogen, som de fleste kan blive klogere af at læse.
Bogen er bygget op med et indledende kapitler om, hvordan forfatteren begyndte at læse russisk, derefter 6 tematiske kapitler der fortæller om Jeltsin- og Putin-æraen og så til sidste 2 kapitler som hver gennemgår en af Putins præsidentperioder, samt endnu 2 kapitler og en epilog. Da de 6 kapitler er tematiske og de 2 om præsidentæraen er kronologiske forekommer der her mange gentagelser. Jeg sad simpelthen med en fornemmelse af at have læst meget af det før. Forfatteren har selvfølgelig gjort det for at kunne se tingene i forskellige sammenhænge altså både tematisk og kronologisk, men jeg tror godt, det kunne have været gjort lidt mere elegant.
I dette forum kan man også godt tillade sig at brokke sig over, at der ikke er brugt noter til at henvise til kilderne. Det handler jo nok om at forlaget gerne vil sælge bogen til et bredt publikum, men da der ikke er et eneste billede (ud over nogle kort) er den del af læserskaren, der ikke vil tolerere noter, alligevel skræmt væk.
Karsten J. Møllers styrke er, at han er god til at forklare, hvordan og hvorfor det gik så galt med Rusland i 1990'erne. Sætte historie, kultur, politik og økonomi i sammenhæng og give et troværdigt bud på hvad der skete. Hvor pengene forsvandt hen og hvad det var for en bande kriminelle, der ledte det store land i Jeltsins mentale fravær. Det er meget interessant og på den måde hæver man sig over det letkøbte, sådan er russerne-bare-agtige.
Der er dog ting, der får mig til at hæve øjenbrynene. For eksempel, at Karsten J. Møller virker begejstret for Putin. På den ene side er det befriende ikke at få ham dæmoniseret som en anden Stalin (som ellers ofte sker i dagspressen), men på den anden side virker det påfaldende. Det er dog ikke sådan, at Møller ikke er kritisk over for Rusland og de problemer, der er i landet, ikke mindst sikkerhedstjenesten får en ramsaltet kritik. Det handler formentlig mere om, at Karsten J. Møller synes, at Putin bliver misforstået i Vesten. Derfor kan jeg ikke blive enig med mig selv om, om det er et symptom på dette eller det er et ”løsrevet” problem. Men til min store undren kommenterer Karsten J. Møller slet ikke den angst, Europa har fået for Ruslands dominans af gas- og energiforsyningen. Altså dette med, at gassen kan bruges som våben, fordi europæiske forbrugere er dybt afhængige af gas fra Rusland. Karsten J. Møller forholder sig ikke til dette problem og det undrer mig en del. Og det er en mangel, synes jeg.
Og nu vi er ved mangelsituationen, så kunne der godt have været mere/noget om den putinske personkult. Bog-mediet er ikke perfekt til den mere kulørte del af mediebilledet, men der har været en del medieindslag omkring Putin, som for den danske læser vil virke lettende, ja nærmest komisk. Her tænker jeg ikke mindst på den russiske pop(sild)-duo Pojusie Vmeste med deres (tror jeg) eneste hit Takogo kak Putin, der betyder ”En som Putin” og handler om, at næste gang pigerne skal have en kæreste, skal det være en som Putin. Den er ganske morsom og kan findes på Youtube med undertekster.
Bogen handler mest om det politiske plan, og man kan derfor hævde, at sådan noget pop ikke er relevant, men jeg er sikker på, at Putins position i Rusland også handler om dyrkelsen af ham i folkehavet, og den har mange farver og former.
Alt dette skal ikke slører pointen ved denne anmeldelse. Bogen er god og beskriver særdeles godt Tjetjenien og terrorismeproblemerne, sundhed, økonomi og den almindelige russers lede ved at være borger i en andenrangs stat. Jeg synes generelt, at Karsten J. Møller kommer rigtig heldigt afsted med denne bog.
