Michael Dobbs: Sovjetunionens fald
Af Thomas Petersen
Der er tale om en godt skrevet og ganske fascinerende fortælling om en af verdenshistoriens store vendepunkter. Om en begivenhed, der for nogle, endog ellers seriøse forskere, var enden på historien. Hvilket de dog ret hurtigt fortrød, de havde sagt. Men for en kort stund i 1991 så alt ud til at være i skred og give dem ret. Indtil en undrende verden i løbet af nullerne måtte konstatere, at selv om ordene nu var blevet ændret, så viste de sig i virkelighedens verden på mange måder at dække over gammelkendte strukturer og mønstre. Ganske vist var Sovjetunionen i 1991 blevet til Rusland plus en hel masse andre stater. Men landets såvel indenrigs- som udenrigspolitiske kurs udviklede sig efterhånden til at rumme adskillige gammelkendte parametre.
Nærværende bog er tredje bind af den engelske politiker, journalist og forfatter Michael Dobbs´ anmelderroste koldkrigstrilogi. Den er i lighed med de tidligere bind baseret på hans egne oplevelser af skelsættende begivenheder, suppleret med tidligere hemmeligholdte dokumenter samt i hundredvis af interviews.
Michael Dobbs (født 1948) er tidligere reporter for Washington Post og forfatter til flere bøger om 2. Verdenskrig og Den kolde Krig. Heriblandt Fra verdenskrig til kold krig (2014), Nazisabotørerne – Angrebet på Amerika (2011) og Cubakrisen – Kennedy, Khrustjov og Castro på randen af atomkrig (2009), alle udgivet på Informations Forlag. Nærværende bog udkom oprindelig så tidligt som i 1996 under den af George Orwell´s 1984-roman inspirerede titel Down with Big Brother. Al ære værd, at Informations Forlag endelig har fået oversat alle tre bind. Blot kan det undre, at der skulle gå næsten 20 år, før en dansk oversættelse af nærværende bind så dagens lys.
Kommunismens fald er utvivlsomt et af det 20. århundredes helt store dramaer. Den 25. december i år er det faktisk 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale formelt opløste Sovjetunionen og trådte tilbage. På det tidspunkt var han allerede en præsident uden land. I praksis var Sovjetunionen ophørt med at eksistere små tre uger tidligere. Ved at præsidenterne for Rusland, Ukraine og Hviderusland under et møde på et landsted dybt inde i de hviderussiske skove havde opløst Unionen og til dens afløsning dannet SNG – dvs. Forbundet af Uafhængige Stater.
Michael Dobbs var som korrespondent på Washington Post øjenvidne til de ekstraordinære og mangfoldige begivenheder, der førte til Sovjetunionens og kommunismens endelige sammenbrud. Fra Titos begravelse til den frie polske fagforening Solidaritets fødsel, fra tragedien på Den Himmelske Freds Plads til det ikoniske billede af Boris Jeltsin i august 1991, stående på en kampvogn i det centrale Moskva under det mislykkede kup mod Gorbatjov. Dobbs var fra orkesterplads vidne til det hele og mødte samtidig næsten alle de vigtigste aktører, herunder centrale navne og aktører som for eksempel Boris Jeltsin, Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Václav Havel og Andrej Sakharov. På sin journalistiske vagt oplevede han dramatikere og elektrikere blive til præsidenter, dissidenter til statsministre, tidligere marxister til nationalister og tidligere spioner til stenrige internationale erhvervsfolk.
Dobbs spørger med rette, hvornår det kommunistiske eksperiment egentlig begyndte sin nedtur. Han gør det allerede i det indledende kapitel. Det kunne være Tjernobyl-katastrofen den 26. april 1986 eller valget af Mikhail Gorbatjov til generalsekretær i marts året før. Dobbs har imidlertid sit helt personlige og lidt overraskende bud – nemlig Titos begravelse i Beograd den 8. maj 1980. Hvorfor egentlig netop den dato? Jo, for ved den lejlighed var det lykkedes den entreprenante journalist på et gement pressekort at få adgang til det område, hvor de kommunistiske koryfæer holdt til. Hvor han kunne studere dem i nærbillede og samtidig blive slået af den middelmådighed og det forfald, der karakteriserede dem, lige fra Leonid Brezjnev i toppen og nedad.
Et systems nedtur kan naturligvis hverken tids- eller stedfæstes på grundlag af en bestemt dato eller en bestemt lokalitet. Historien opererer med helt andre parametre end konkrete begivenheder. Det er denne anmelders overbevisning, at det var den nationale problematik og nationalismen, der var den grundlæggende first mover i Sovjetunionens opløsningsproces. De sovjetiske ledere havde siden Lenins dage været overbevist om - og lullet sig i søvn med det mantra, at det nationale spørgsmål endegyldigt var blevet løst gennem imperiets omdannelse til en føderation. Den gang af navn naturligvis mere end af gavn.
Føderationen var i sin tid af Lenin blevet dikteret under trylleordet national i formen, men socialistisk i indholdet. Men de nationale elementer havde i de enkelte unionsrepublikker – ikke mindst i Rusland, Ukraine og De baltiske Stater – stille og roligt samt ikke mindst ubemærket siden 1970erne også flyttet sig over i indholdet. Alt, mens magthaverne lullede sig ind i den klippefaste tro, at det nationale problem endegyldigt var blevet løst med ovennævnte leninske formel. Det var denne udvikling, der havde motiveret unionsrepublikkerne til - med større eller mindre vægt – at forlange en større uafhængighed af Moskva. Og til i efteråret 1991 på stribe at erklære sig suveræne og uafhængige af Unionen. Det er i løbet af denne afskalnings-proces, at Sovjetunionen ophører med at eksistere.
Sikkert er det, at forfatteren har været til stede ved store og afgørende begivenheder. Ikke mindst i Polen, hvor han fra orkesterplads observerede oppositionens kamp – i begyndelsen for bedre arbejds- og levevilkår. Efterhånden også for politisk frihed. Dobbs bruger med rette megen plads på den frie fagforening, Solidaritets, opkomst, nedture og endelige sejr. Primært handler det om skibsværftsarbejderne i Gdansk, der fra myndighedernes side var tænkt som proletariatets revolutionære spydspids, men som i virkelighedens verden var karakteriseret ved elendige boliger, mad af ringe kvalitet samt i det hele taget fortvivlede arbejdsforhold. Dobbs citerer Lech Walesa for ganske lav-praktisk at sige, at skibsværftet var ”en fabrik fyldt med mænd i beskidte laser, som ikke kunne komme til at vaske sig eller tisse i et toilet”.
Dobbs fulgte ved selvsyn begivenhederne i Sovjetunionen og det øvrige Østeuropa op gennem 1980erne. Men hans bog er ikke udelukkende erindringer. Der er også undervejs tilløb til at analysere begivenhederne i en lidt bredere kontekst. Men det bliver desværre ved tilløbet. Det er det personlige nedslag, der som helhed præger teksten. Dobbs har et klart øje for den sigende detalje i en given begivenhed. Hans beskrivelse af en aldrende og på mange måder mentalt og fysisk nedbrudt Bresjnev er kostelig. Oppustet ansigt, pergamentagtig hud og matte livløse øjne. Virkeligheden i en periode, hvor de folkelige anekdoter om generalsekretæren var legio. Sovjetunionens tilstand i en nøddeskal et par år før Gorbatjovs forsøg på at genrejse den i reformeret stand. I en af anekdoterne er Stalin, Khrustjov og Bresjnev ude at køre tog i Sibirien. Toget går uhjælpeligt i stå, og de tre kumpaner diskuterer, hvad der skal gøres. Stalin vil straks skyde lokoføreren, Khrustjov vil hæve lønnen for jernbanepersonalet, mens Bresjnev som et ekko af virkelighedens stagnation foreslår: - Vi trækker blot gardinerne for vinduerne og lader, som om vi kører. Ingen vil mærke forskel.
Bresjnev ønskede angiveligt ikke at kende Sovjetunionens økonomiske virkelighed. Hellere ville han isolere sig i sin jagthytte og her spille domino med sine livvagter. Det var den store olieeksport til Vesten, der finansierede indkøbet af udenlandsk korn, af Afghanistan-krigen og de talrige andre sovjetiske engagementer rundt om i verden, inkl. i det eksterne imperium i Østeuropa. Dobbs bruger nedskydningen af det koreanske passagerfly i Fjernøsten i 1983 til at illustrere den sovjetiske elendighed. Et radarsystem, der fungerede dårligt, jagerfly af ringe kvalitet og mangelen på selvstændig tænkning og handling i det militære system – det er faktorer, som forfatteren ser som dokumentation for et system på katastrofekurs. Ligesom partiarbejdernes, de såkaldte apparatjikkers, tunnelsyn, der bidrog til nedturen.
Gorbatjov er for Dobbs den store synder. Det var ham, der satte de skibe i søen, som fik Sovjetunionen til at gå i opløsning. Hans forsøg på reformer formåede ikke at rette op på dårligdommene i det sovjetiske samfund. Reformerne forsøgte at reparere, men forgæves. Sovjetunionen stod ikke til at kunne reddes. Efter Dobbs´ mening var Gorbatjovs fejltagelser både store og mange. Han klamrede sig til illusionen om, at systemet kunne redde sig selv. Han var en entusiastisk fortaler for menneskers frie valg, men selv udsatte han sig aldrig for vælgernes dom. Hans loyalitet mod partiet var større end hans respekt for folket. Det blev dyrt, da det endelige opgør i 1991 kom til at stå mellem den indirekte valgte unionspræsident Gorbatjov og den af folket direkte valgte russiske præsident Jeltsin. Utvivlsomt en væsentlig pointe, som forfatteren her gør opmærksom på.
”Gorbatjov forværrede sine fejlgreb ved at afslå at liberalisere priserne – en politik, som førte til kronisk mangel på både forbrugsvarer og industrikomponenter”, bemærker forfatteren side 508.
Men han konkluderer alligevel på bogens allersidste side, at - set i det lange perspektiv - kollapsede den sovjetiske kommunisme af den simple grund, at konstruktionen var for tung til at kunne bære sin egen vægt. Dette udsagn har forfatteren imidlertid ikke argumenteret overbevisende for i sin ellers vellykkede bog. Efter hans mening var det afgørende, at Gorbatjov iværksatte en kæde af begivenheder, som førte til verdens første socialistiske stats opløsning.
”Med en besynderlig blanding af intellekt og inkompetence, idealisme, egoisme, naivitet og snuhed tilføjede bondedrengen fra Privolnoje det mest vedholdende diktatur, menneskeheden har kendt, et dræbende slag”, som forfatteren skriver side 509.
Michael Dobbs har skrevet en formidabel bog. Hvilket i øvrigt også karakteriserer de andre bind i trilogien. Hans iagttagelsesevne, blik for den skæve vinkel og den sigende detalje, hans viden og belæsthed er enorm. Og så skriver han forførende - som en drøm. En karakteristik, som oversættelsen er tro overfor. Læseren kan ikke undgå at blive fanget ind og revet med. Man skylder sig selv at blive revet med i slipstrømmen af Dobbs´s store, spændende og oplysende fortælling om store og afgørende begivenheder fra de sidste årtier af forrige århundrede.
Siden er oprettet 29. marts 2016.
