Slægtsforskning på Internettet

Af Gitte Bergendorff Høstbo

At søge på Internettet kan være en uoverkommelig sag, det være sig om det ene emne eller det andet. Hvor skal man begynde og hvor skal man ende?

Slægtsforskning er i de seneste år blevet en stor fritidsinteresse for mange mennesker; ikke bare ældre mennesker interesserer sig for denne hobby, men et stigende antal unge er begyndt at interessere sig for slægtens historie, måske fordi Internettets muligheder for at søge sine aner hjemmefra de sidste par år er vokset. Dog erstatter Internettet ikke spændende besøg på arkiverne.

At starte slægtsforskning kan være svært, hvor skal man ende og hvor skal man begynde. I maj 2002 udkom Ove Lauridsens hæfte ”Slægtsforskning på PC”, som bl.a. indeholder gennemgang af slægtsforskning på arkiverne og om brugen af slægtsprogrammer til registrering af de fundne oplysninger. Med den i hånden er man godt begyndt. Men nu er efterfølgeren til ”Slægtsforskning på PC” udkommet.

Det nye hæfte ”Slægtsforskning på Internettet” af Ulrich Alster Krug giver en spændende rejse i søgning af anerne på nettet. Der er en fyldig beskrivelse af de Internetsider, han bevæger sig ind på. Ingen bliver tabt her.

Hæftet starter med Ulrichs indledning, som er en god beskrivelse af hvad slægtsforskning er og går ud på. Her gives en fyldig beskrivelse af, hvad man kan finde på Internettet om slægtsforskning og hvor, samt hvem det er, der lægger data om slægtsforskning ud på Internettet. Ikke mindst nævnes litteratur om slægtsforskning, som anbefales at anskaffe sig, hvis man vil vide mere om, hvor man søger sine aner.

Indledningen og de 3 første afsnit i hæftet (”Noget om Internettet”, ”Generelt om slægtsforskning, og ”kort om kilderne”) forklarer tydeligt, hvordan man leder og søger samt hvilke faldgrubber, man som slægtsforsker især skal passe på. En vigtig ting, som nævnes, er efterprøvningen af de oplysninger, man finder på Internettet. Der kan være slåfejl eller forkerte tydninger af det indtastede materiale, som kan lede én på et helt forkert spor eller slægt.

I afsnittet kort om kilderne nævnes de 3 vigtigste kilder, ”kirkebøgerne – folketællinger og skifteprotokollerne. Men andre spændende kilder nævnes også, bl.a. Lægdsrullerne og Borgerskabsprotokollerne. Endvidere forklares der også om kildernes indhold.

Arkiverne og bibliotekerne har fået et eget afsnit, hvor der gives rig forklaring på, hvad arkiverne og bibliotekerne indeholder til brug i slægtens søgen. Og nu kommer kernen i hæftet, en masse gode Internetadresser, hvor man kan finde de enkelte arkiver og biblioteker på nettet. Desuden syntes jeg, at det er dejligt, at bogen viser, hvordan de forskellige internetsider tager sig ud på Nettet i billedform.

Hæftet har et fint afsnit om hjælpemidler på Internettet, som forklarer, at det ikke kun er vigtigt at søge aner, men også brugen af viden om hvor f.eks. et bestemt kirkesogn ligger, hvor hører et bestemt gods til osv. I afsnittet beskrives gode links til at finde sådanne hjælpemidler til slægtsforskningen, som kan fylde på historien om vore aner, samt ikke mindst finde frem til det sogn, som man har brug for at finde sine aner i.

I hæftets meget flotte og roste afsnit om FamilySearch, bliver der givet en meget god beskrivelse af, hvad denne side indeholder. FamilySearch, der er mormonernes store side om slægtsforskning er, som forfatteren skriver, en af favoritsiderne på Internettet (og også en af mine). Mormonernes store frivillige arbejde med at affotografere kirkebøger verden over og indsamle slægtsdata, der kan bruges af alle ganske gratis, er lagt på denne hjemmeside. Basen omfatter nu over ca. 320.000.000 personers fødsel, dåb, vielse og død. Der gives en meget flot og detaljeret forklaring om sidens brug. Men som i andre databaser skal man også her passe på fejl, idet samme person jo godt kan optræde flere gange, fordi flere forskellige slægtsforskere kan have indsendt data om samme person til basen. Derfor er det også her en god ide at efteropslå sin ane på arkivet, hvis man er så heldig at finde personen i basen eller måske en hel anetavle (Pedigree) af forfædre og børn på siden.

Det skal nævnes at denne side drives af frivilligt arbejde af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges medlemmer (mormonerne), og at ved hjælp af tiendebetalling fra kirkens medlemmer kan denne side holdes i gang til stor glæde for alle, der slægtsforsker. Siden er gratis at benytte.

Det skal lige nævnes, noget som jeg syntes er vældig morsomt, nemlig at forfatterne i afsnittet FamilySearch går frem via eksempler for at efterprøve siden. Det eksempel han bruger er familien Ingalls, kendt fra historien om det lille hus på prærien, der jo bygger på en virkelig fortælling af Laura Ingalls om hendes liv. Det lykkedes forfatteren at finde familien og vise familiens slægtsdata i FamilySearch.

Dansk Demografisk Database har også fået et flot afsnit i hæftet. DDD byder på 7 databaser på dansk, og én som kun findes på engelsk og tysk. Fælles for databaserne er, at der skal søges på nøjagtig stavemåde og at man kun får de første 100 poster at se. I databaserne kan der også kun søges i en af gangen.

Indholdet af f.eks. folketællingsdatabasen kommer fra kileindtastningsprojektet, som Dansk Data Arkiv kører i samarbejde med Dis-Danmark. Der er slægtsforskere, som på frivillig basis indtaster folketællingerne.

Det er ideen, at én laver råoversættelse og en anden læser korrektur på samme tælling, men man er bagefter med korrekturen, og alene pga. dette er der fejl i databasen. Men forfatteren af bogen formår at forklare siderne godt og grundigt og beskriver også her fejlkilderne på siden og hvordan man kan ”snyde” databaserne. 

Afsnittet om Statens Arkivers hjemmeside er kort og godt, og der gives en kort vejledning i at reservere arkivalier hjemmefra inden besøg på arkiverne. Afsnittet beskrives dog kun med 2½ side i hæftet, nok fordi vi alle kender disse sider så godt. Men der kunne ønskes en dybere beskrivelse af disse sider, der indeholder så mange spændende ting og som vokser dag for dag. Bl.a. om f.eks. arkivernes hjælpefoldere, der ligger tilgængeligt på disse sider.

Statens Arkiver har også en base, der hedder Arkivalier online som beskrives separat i hæftet. Arkivalier online består af scannede mikrokort, som Statens Arkivers Filmningscenter har lavet efter de originale kirkebøger, så billeder af kirkebøger og folketællinger kan læses på skærmen, ligesom når de læses på mikrokort-læser.

I hæftet forklares grundigt, hvordan man henter kilderne frem m.m. Dog er der allerede, siden bogen udkom, sket en ændring i brugen af Arkivalier online, men det kan man læse mere om på Statens Arkivers hjemmeside. Det drejer sig bl.a. om et password (som er gratis), der skal bruges for at logge ind på siden og som skulle være med til at give en hurtigere hentning af arkivalierne. Dette viser blot noget om hvor hurtigt tingene på Internettet sker.

Noget rigtigt godt på Internettet er de store billeddatabaser. Seks stk. er beskrevet i hæftet. Forfatteren beskriver, hvordan man søger og finder og gemmer billederne på sin computer. Dog skal det lige nævnes, at ofte må billeder/photo ikke bruges uden tilladelse fra den enkelte institution, der har lagt billederne i basen. Ophavsretten som det hedder. Dette gælder ligeledes andre billeder, som man finder frit på nettet, spørg altid om billedet må bruges, før det gemmes på egne computere. Man kan komme til at betale en formue til ophavsmanden til billedet, hvis det opdages, at man har brugt det i f.eks. en slægtsbog uden tilladelse.

Men sjovt er det at se, om det man leder efter findes.

Afsnittene ”Stamtavler på Internettet” og ”Kontakt med andre” er også godt beskrevet af forfatteren. Der gives gode forklaringer af hvordan Internettet gennemsøges for aner ved hjælp af søgemaskiner og web-sider. Også ordene søgemaskiner og web-sider bliver forklaret.

Også i dette afsnit er der billeder af internetsider, som beskriver, hvordan det kan se ud, og hvordan det bruges i praksis. At vise billeder i eksemplerne er noget, som jeg syntes er godt, det er med til at mindske usikkerheden om, det man gør nu er godt nok og skal den nu se sådan ud?????

Kontakten med andre slægtsforskere kan næsten ikke undgås, når man slægtsforsker på nettet. Finder man et spor må kontakten til andre etableres og dette bl.a. i f.eks. maillingslister, hvor man snakker sammen flere via mailsystemet. God forklaring i bogen.

Når alt på Internettet er blevet gennemgået, skulle man mene, at man nu har fundet så mange aner, at det er på tide at lave et slægtstræ på Internettet. Netop dette afsnit handler om, hvordan man laver et sådant til brug på Internettet. Her beskriver forfatteren, at man selv har pligt til at overholde loven om persondata.

For at lave et slægtstræ til brug på Internettet beskrives tre slægtsprogrammer til computeren, som har denne funktion. Det beskrives også, hvad der er brug for, når slægtstræet er lavet; her tænkes på oprettelse samt køb af en hjemmeside eller hvor det er muligt at hente en gratis hjemmesideskabelon til brug for at lægge slægtstræet på.

Hæftets mange afsnit giver en god tekst samt ikke mindst billedbeskrivelser og gode  links til at komme godt i gang med slægtsforskning på Internettet.

Det rigtig gode ved hæftet er ordlisten bagerst i hæftet, der forklarer internetsproget på dansk, så alle har en mulighed for at forstå, hvad der snakkes om.

Selv om jeg har været godt i gang med Internettet i et par år, har jeg ved at læse hæftet, der også kan bruges som opslagsværk, fundet nye ideer og ”nåh var det sådan jeg skulle bruge denne base eller side” og muligheder for at søge endnu mere vidt og bredt i min søgen efter aner/efterkommere på nettet.

Ulrich Alster Klug (forfatteren) fortæller også vigtigheden i hvordan man bruger f.eks. databaserne på kryds og tværs, har man fundet en ane i én database, kan en anden bruges til at tjekke den første databases ”sandhed”.

Et ualmindelig godt hæfte der henvender sig både til nybegyndere, men især også til erfarende brugere af Internettet.

Men med den hurtige voksende mængde af informationer på Internettet om slægtsforskning, kan vi nok snart forvente at se en fortsættelse af hæftet fra Forlaget Libris.

Rigtig god fornøjelse med jagten af aner på nettet.