Slægtshistorie

Af Gitte Bergendorff Høstbo

Ja så gjorde Worsøe det igen for femte gang. Siden den første ”Find dine rødder” udkom i 1987, er den blevet efterfulgt af nye udgaver -  senest bogen ”SLÆGTSHISTORIE” med nye informationer og vejledning i slægtsforskning. Letforståelig  for en nybegynder men stadig interessant for den mere erfarne slægtsforsker.

Det skal først siges om den nye udgave af bogen ”SLÆGTSHISTORIE” at der er meget som er det samme fra forrige udgave af bogen. Men mest iøjnefaldende er de mange flotte billeder og illustrationer, som gør bogen levende og med alle de gode råd får man lyst til at gå i gang lige med det samme. Ja – man kan næsten ikke vente på at få lavet slægtens stamtræ så hurtigt som muligt. Men det er jo netop det, bogen fortæller dig;  at det gælder ikke om at lave stamtræet hurtigt, men at lave det grundigt og finde de rigtige gode kilder til at få kød på vor fædrende og  mødrende slægt og deres  livshistorier.

Forskning i slægten er og blive ren forskning i fortidens historie, her bare i sin egen slægts historie, som kan sidestilles med  samtidshistorien.  Før i tiden var slægtsforskning kun for adelige og kongelige personer, men er med tiden blevet en voksende interesse blandt alle samfundsgrupper.

Den første lærebog kom i 1931, skriver Worsøe - senere blev den revideret og har dannet grundlag for alle seriøse slægtsforskeres arbejde.

Men al slægtsforskning starter hjemme og hos slægtninge, fortæller Worsøe. Enhver slægtsforsker finder sin egen måde at søge enten forfædre eller efterkommere af en bestemt ane på. De mange kilder som nævnes i bogen er rigtige gode tips til at arbejde sig igennem de meget store mængder af informationer, der findes såvel på lokalarkiverne samt på de landsdækkende arkiver. Begge dele er nøje beskrevet i den nye bog. Ligeledes kan man som slægtsforsker finde mange nyttige informationer på private hjemmesider.

Når man som slægtsforsker begynder sin slægtsforskning, vokser interessen langsomt for flere informationer vedr. emnet. Derfor kan det være en god ide at melde sig ind i en slægtshistorisk forening eller holde en eller anden form for tidsskrift, der kan fortælle noget om slægtsforskningens mangfoldige muligheder eller fortælle noget om tiden, hvor netop den ane, man arbejder med, levede. Bøger med trykte slægtsoversigter kan være gavnlige, navnlig hvis man kan finde en af sine aner i netop sådanne kilder.

Det er vigtigt at holde systematisk rede på sine optegnelser. Dertil er benyttelsen af et edb-program til de fundne optegnelser uundværligt. Her kan man holde rede på, hvem der er hvem, og hvordan slægten hænger sammen. Som Worsøe nævner, skal man huske på, at programmerne kun er et godt hjælpemiddel, som på ingen måde kan tænke selv.  Alt hvad programmerne gør, er det vi beder dem om at gøre - så det kræver, at man sætter sig ind i programmernes terminologi. Har man gjort det, er det sjovt at kunne udskrive slægtstavler og efterslægtstavler m.m. I bogen nævnes rigtig mange gode fif til, hvad programmerne skal kunne, og mange gode slægtsbegreber som bruges i benyttelsen af disse.

At vide hvem oldefar stammede fra kræver, at vi sætter os ind i historien om navneskikke. Det er jo ikke en hvem som helst Jens Hansen, vi er slægt efter, og vi vil jo gerne finde den rigtige stamfar, hvis der i et sogn findes flere Jens Hansener født i samme år.

Navnenes betydning kan også spille en historie, hvis vi ved, hvem vi er opkaldt efter. Ofte blev fædre og mødre opkaldt efter slægtninge i familien. Som slægtsforsker er det jo sjovt at vide, hvem netop denne forfader var. Bogen indeholder et meget spændende afsnit om navneskikkene og betydning af disse. Også den nye navnelov nævnes i denne nye udgave af ”SLÆGTSHISTORIE”.

Det største problem for slægtsforskerne, bare vi når et par generationer tilbage i tid, er, at kilderne er skrevet med en sirlig skrift kaldet gotisk. Bogen fortæller grundigt om de gotiske alfabeter samt om skriftens historie. Derfor - lær gotisk på f.eks. en aftenskole. Kan man først læse det gotiske, kan man komme meget langt i kilderne, der kan fortælle noget om slægtens medlemmer i gamle dage. Man skal faktisk ikke længere tilbage end før 1870, før det kan knibe med læsningen.

Hvilken type kilder kan man så finde? Ja, det må siges, at disse er så flot beskrevet i bogen, at det næsten føles som om man sad med dem i hånden, når man læser bogen.

Alt hvad der findes i kirkebøgerne er så fyldigt beskrevet, at man ikke er i tvivl om noget som helst ved afsnittets slutning. En imponerende beskrivelse. Alt fra fødsel til død til kilder om soldater og fast ejendom m.m. Også informationer om administrationens opbygning er velbeskrevet.

Mange har slægtninge i udlandet og for os der har det er det altid et spørgsmål: Hvor finder jeg informationer om de udenlandske forfædre eller slægtninge?

Mange har slægtninge i udlandet og for os der har det er det altid et spørgsmål; Hvor finder jeg informationer om de udenlandske forfædre eller slægtninge? Bogen har et fint lille afsnit om udenlandsk slægtsforskning. Her kunne jeg personligt godt have tænkt mig en mere fyldestgørende beskrivelse om dette emne. Der nævnes tidsskrifter m.m. som måske kan være en start til hvem og hvor jeg kan henvende mig til, hvis jeg vil begynde min udenlandske forskning. Worsøe nævner også enkelte fine hjemmesider som kan bruges til at finde aner og efterkommer.

Men noget meget positivt der kan siges om bogen er den meget flotte litteraturvejledning, som kan give enhver slægtsforsker mange søvnløse nattetimer i læsning af de mange spændende kilder der her er nævnt.

Alt i alt en meget flot efterfølger af bogen ”SLÆGTSHISTORIE” fra 2001.
Kun rosende ord fra mig om bogen ”SLÆGTSHISTORIE” 2005.