Sociale relationer i en brydningstid

Af Jakob Ørnbjerg, Aarhus Universitet

I december 1779 blev en hyggelig sammenkomst mellem tre fæstebønder i landsbyen Skove i det nordøstlige Salling pludselig afbrudt, da den 61 årige Søren Laursen valgte at dø midt i selskabet. De to andre tilstedeværende, den 70-årige Anders Furbo og den 75-årige Rasmus Mehlsen troede i første omgang, at Søren blot var faldet i søvn, men snart viste det sig altså, at deres fælles ven var afgået ved døden. Eftersom de tre gamle gubber havde været alene hjemme, da dødsfaldet indtraf, fandt den lokale sognepræst det klogest at indberette til amtmanden, at ”… disse 3 gamle Mænd vare særdeles gode Venner”.  At døden var indtruffet af helt naturlige årsager, og ikke var en tragisk konsekvens af skænderi, slagsmål og lignende tumulter, skulle der ikke herske tvivl om.

Folk og forskere, der arbejder med 1700-tallets landbohistorie vil vide, at sådanne fortællinger om venskaber bonde og bonde imellem bestemt ikke er hverdagskost. Det skyldes det beklagelige faktum, at landbefolkningen (med få enkelte undtagelser) sjældent nedfældede deres tanker og følelser på papir. Hvis man er interesseret i at blive klogere på, hvem man i 1700-tallets landsbyer så at sige ”gad lege med”, må man ty til det skriftlige kildemateriale, som den gejstlige og verdslige lokal- og statsadministration har efterladt sig til eftertiden. Netop sådanne venskaber og sociale netværk mellem bønder, husmænd, daglejere, gårdmandsenker, ugifte barnemødre, afdankede soldate, møllere, håndværkere, fattiglemmer og andre godtfolk er emnet for Asbjørn Romvig Thomsens ”Sociale relationer i en brydningstid. Faddere og forældre i et dansk landbosamfund 1750-1830”, der her skal anmeldes.

Hvor er vi så henne i tid og sted? Rent årstalsmæssigt befinder vi os altså i perioden 1750-1830. Det er de 80 år, hvor stavnsbåndets ophævelse, overgangen fra fæstegård til selveje, inddragelsen af nyt land under plov samt introduktionen af nye afgrøder og dyrkningsmetoder, vendte op og ned på livet på landet. For geografiens vedkommende er undersøgelsen afgrænset til Junget, Torum og Selde sogne, der ligger på kanten af Limfjorden i det nordøstlige Salling.

Asbjørn Romvig Thomsen, der er ph.d., arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet i Viborg, har tidligere beskæftiget sig godt og grundigt med forskellige sociale og økonomiske aspekter af livet og levevilkårene i disse tre sogne. Det kan man forvisse sig om ved at tage fat på bøgerne ”Uægte børn og ugifte forældre – udstødte eller integrerede? Illegitimitetens sociale årsager og konsekvenser i tre jyske landssogne 1750-1830” (2005) og ”Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850” (2011). Hvis man i dagens danske historikermiljø kan tale om en forsker, der i den grad og på allerbedste måde er blevet et med sit revir, må det være Thomsen.

Eftersom heller ikke landbefolkningen i det nordøstlige Salling efterlod sig skriftlige vidnesbyrd om venner og venskaber i almindelighed og sociale relationer i særdeleshed, er man nødt til at gå andre veje for at lokalisere sådanne forbindelser. Et godt udgangspunkt er i denne sammenhæng de faddere, som man inviterede til barnedåb for at overvære et lille nyt menneskes optagelse i det kristne fællesskab. Netop valget af faddere var en god social indikator for, hvem man blandt familie, slægt og naboer omgikkes i det daglige, hvem man så op til, og hvem man gerne ville ses sammen med i de små samfund. Da dåbshandlingen også dengang var en offentlig begivenhed, har både forældrene og fadderne i sagens natur været ekstremt opmærksomme på med hvem og hvordan, man præsenterede sig på kirkegulvet. I den forbindelse er kirkebøgernes optegnelser om barnedåber og de til disse tilknyttede forældre og faddere af afgørende betydning.

Samtlige sådanne oplysninger om disse forhold fra de tre sognes kirkebøger har forfatteren indtastet i den såkaldte ”Salling database”. På baggrund af den førnævnte kronologiske og geografiske afgrænsning og de bevarede kirkebøger har det alt i alt givet ham adgang til 2.234 dåbshandlinger med deltagelse af hele 11.553 faddere. Heraf er det lykkedes at identificere de 90 % af disse mænd og kvinder.  Man tør slet ikke tænke på det enorme registrerings-, lokaliserings-, og identifikationsarbejde, der må ligge bag oprettelsen og udarbejdelsen af denne database. Til brug for denne bog er man dog ikke i tvivl om, at alle de mange indtastninger har været det hele værd.

Kirkebøgerne står dog ikke alene. Folketællinger, justitsprotokoller, skøde- og panteprotokoller, fæsteprotokoller, hartkorn-specifikationer, indkomne breve fra det lokale fattigvæsen, præsternes indberetninger og meget, meget mere er blevet inddraget undervejs.

Hensigten med alt dette kildemateriale er nemlig at undersøge, hvordan landbefolkningen så sig selv i forhold til de andre i sognet, hvem man omgikkes i sociale sammenhænge og hvordan man i Junget, Tornum og Selde så på de sociale forskelle. Ændrede disse forhold sig over tid? Eller blev alt ved det gamle i Salling?

Thomsen har opdelt sin undersøgelse i fem hovedkapitler. Første kapitel præsenterer forskningens status på området, kildematerialet samt de metodiske overvejelser og så er vi i gang. Kapitel 2 fokuserer på, hvem fadderne egentlig var, kapitel 3 undersøger slægtens rolle i valget og fravalget af faddere, mens man i kapitel 4 ser nærmere på relationer mellem tre sognes forskellige sociale grupperinger. Undersøgelsen afrundes i kapitel 5 med spændende overvejelser og vedkommende cases i forhold til faddernes popularitet (eller mangel på samme) i lokalsamfundet. Dernæst følger så en samlet konklusion i kapitel 6 samt bilag, litteraturliste, kildeoversigt og et omfattende personregister.

For de tre sognes vedkommende viser det sig, at slægtsrelaterede faddere frem til 1830 kom i højere kurs end tidligere. Dette kan dog ikke forklares med øget befolkningsvækst og deraf følgende flere slægtsmedlemmer at vælge imellem. Thomsen påpeger nemlig, at befolkningstallet ikke voksede nævneværdigt i perioden. Snarere skyldes det stigende antal slægtsrelaterede faddere, at landbrugsjorden i takt med implementeringen af landboreformerne løbende blev samlet på færre og færre hænder. Det resulterede i, at de jordejende og toneangivende slægter bandt sig tættere sammen for bedre at kunne bevare kontrollen med den gode landbrugsjord. En prioritering, der altså afspejlede sig i forbindelse med dåbshandlingerne i de tre kirker, og som ligger helt i tråd med udviklingen i andre europæiske lande.  Interessant er det også, at gårdmændene med tiden udkonkurrerede ikke-gårdmændene, når der skulle inviteres faddere til barnedåb.

Thomsen skal også have ros for at komme med nye indspark til den blandt danske landbohistorikere fortsat kørende diskussion om de konservative og traditionsbundne fæstebønders modsætningsfyldte forhold til deres mere fremtidsorienterede og entreprenante standsfæller, der glade og gerne gjorde brug af alt det nye, som bondestandens frigørelse førte med sig. Af denne bogs resultater fremgår det med al tydelighed, at bønderne i Salling udmærket var klar over, hvilken vej modernitetens vinde blæste. En ny tids bonde var ved at materialisere sig i horisonten.

Jeg fornærmer næppe nogen ved at skrive, at ”Sociale relationer i en brydningstid” stiller krav til læseren. Dens resultater og konklusioner er ikke noget, man kommer sovende til. Til tider kan det være lidt svært at finde rundt i de mange navne, diagrammer, sociogrammer, tabeller og slægtstræer. De opstillede beregninger af alderspoint til brug for vurderingen af, hvor mange barnedåber et ægtepar rent fysisk havde muligt for at deltage i, voldte desuden denne anmelder en del hovedbrud at forstå, men til sidst lykkedes det.

Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at ”Sociale relationer i en brydningstid” er et stykke fornemt forskningsarbejde. Bogen sætter på alle måder nye og tankevækkende perspektiver på relationerne mellem venner, fjender, fæstere og familier under landboreformernes omvæltninger. Det er nok de færreste, der vil have mod på at konstruere en database i samme størrelsesorden som Salling databasen, men mindre kan vel også gøre det. Her er masser af inspiration at hente for både social- og slægtshistorikere. Er man dertil i den privilegerede position at have rødder i, og lokalhistorisk interesse for, de tre sogne er bogen et must.

Under læsningen støder man på adskillige guldkorn. Hvem vidste for eksempel, at der kunne være en direkte sammenhæng mellem konfirmandernes højde og de skudsmål, som præsten gav dem i forbindelse med overhøringerne ved deres konfirmation?  Jens Christensen Møllers og Jens Jensen Skrædders fælles værdigrundlag i forhold til tidens seksualmoral er også en af de mange spændende historier, man undervejs i læsningen bliver præsenteret for.

Skulle man efter læsning af ”Sociale relationer i en brydningstid” have fået lyst til på egen hånd at lære Thomsens Sallingboere endnu bedre at kende, har Rigsarkivet lanceret kildepakken ”Socialhistorie og lokalhistorie omkring 1800”. Den kan der fås digital adgang til via www.sa.dk