Brøndby IF

Af Thomas Mathiasen

Hvert år udkommer der masser af bøger, der på en eller anden måde handler om fodbold. Lige fra de billedfyldte årbøger om årets højdepunkter, over de hurtigt skrevne og lige så hurtigt læste bøger om aktuelle landsholdsspillere og til de meget seriøse og velskrevne fodboldbøger.

I den sidste kategori hørte i mange år bøgerne som Tipsbladets fodboldreporter Per Høyer Hansen skrev og fik udgivet på Gyldendal. Stilistisk er der næppe nogensinde en forfatter, der kommer op på højde med Per Høyer Hansen. Men siden hans alt for tidlige bortgang for snart 10 år siden, har det været småt med fodboldbøger fra Gyldendal.

Journalisterne Troels Mylenberg og Joakim Jakobsen har dog hver især i de senere år udgivet et par bøger på forlaget om fodbold. Der er tale om nogle meget velskrevne biografier om et par af dansk fodbolds allerstørste navne, nemlig Michael Laudrup og Harald Nielsen, og desuden har de skrevet et par bøger om dansk landsholdsfodbold generelt set.

Sidste år udgave Gyldendal så fire bøger om nogle af Europas største klubber, nemlig Liverpool, Manchester United, Arsenal og FC Barcelona, og her i foråret har man fulgt dette initiativ op ved at udgive to bøger om henholdsvis FC København og Brøndby IF. Bøgerne har samme format, layout og omfang som bøgerne om de udenlandske klubber, og man kunne forestille sig, at der vil komme flere bøger om andre storklubber.

Det er Jeppe Laursen Brock, der er forfatteren til bogen ”Brøndby IF – Historien om drengene fra Vestegnen”. Han tjener til daglig sine penge som journalist ved Politiken, og gennem hele bogen mærker man hans journalistiske tæft for tilgangen til stoffet.

Rent formelt er bogen bygget op af ti kapitler, som fortæller historien om den succesrige klub på Vestegnen. Hvert kapitel afsluttes med to-tre ultrakorte biografier om nogle af de nøglefigurer, der er omtalt i kapitlet. For variationens skyld er disse biografier trykt på gult papir. Desuden indledes bogen med en kort prolog, hvor man som læser bliver kastet hovedkulds ind i en afgørende begivenhed i klubbens nyere historie. I dette tilfælde er det kampen på Brøndby Stadion d. 16. maj 2005, hvor Brøndby slog ærkerivalerne fra FC København med 5-0, og hvor daværende klubtræner Michael Laudrup efter kampen var nærmest euforisk, da han til en tv-journalist sagde: Vi har været vidne til noget historisk i dag. Det kan vare 10 eller 20 år før det sker igen.

Derefter kommer så den grundige gennemgang af klubbens historie, og der afsluttes med en epilog og et lille afsnit med statistiske oplysninger og sluttelig en kildefortegnelse. Desværre har man undladt at udarbejde et navneregister, hvilket ville have forbedret bogens anvendelse som opslagsværk.

Jeg skal ikke her forsøge mig med et referat af kapitlerne om klubbens historie. Enhver der interesserer sig for fodbold i Danmark kender historien om de to små klubber Brøndbyvester og Brøndby Øster og Omegns Idrætsforening, som på initiativ af den unge medicinstuderende Per Bjerregaard slog kræfterne sammen i starten af 1960’erne og som med god hjælp fra kommunens socialdemokratiske borgmester og bykonge Kjeld Rasmussen, samt et velvilligt sponsornetværk og en hær af frivillige trænere og ledere, i løbet af små tyve år gik fra danmarksseriestatus til den foreløbige kulmination med klubbens første danmarksmesterskab i 1985. Som i øvrigt også er det år, hvor bogens forfatter blev født.

I 1987 blev klubben den første herhjemme, der skrev fuldtidskontrakt med en række spillere og siden har fulgt en lang række af både opture og nedture med blandt andet deltagelse i Champions League som et højdepunkt, mens klubbens involvering i bankskandalen med Interbank, der krakkede og truede med at rive hele klubben med i faldet, må siges at være et lavpunkt i klubbens historie.

Aktuelt er klubben igen i krise. Denne gang dog mere af sportslig karakter, hvor resultaterne ikke lever op til forventningerne, og hvor den nu aldrende formand Per Bjerregaard nægter at gå fra sit livsværk, selv om han måske netop er en forhindring for at klubben igen kan nå de helt store højder, som man drømmer om.

For det er netop de store ambitioner og den utilslørede ærgerrighed, der har gjort klubben til det den er. Det var de ambitioner, der fødte den lille genistreg, da man i 1972 hyrede Finn Laudrup som spillende træner, skønt klubben på det tidspunkt kun spillede i danmarksserien. Det var de samme ambitioner, der gjorde, at man kunne starte med fuldtids betalt fodbold i 1987, og det var de ambitioner, der gjorde, at man i 1990 kunne engagere Morten Olsen som træner. Netop Morten Olsens tiltræden som træner var dog noget af et kulturchok for spillerne i klubben. Morten Olsen stillede hårde krav til spillernes træningsindsats, og krævede en jernhård disciplin af spillerne udenfor banen på ture og i træningslejre. De var ikke alle spillere, der kunne se fornuften i den hårde disciplin, hvilket medførte konflikter med træneren, der havde fået sin fodboldopdragelse i belgiske og tyske storklubber.

Jeg tøver ikke med at anbefale denne bog til alle, der gerne vil læse en bog, der lige graver et par spadestik dybere end mange af de andre overfladiske fodboldbøger, som markedet oversvømmes med. Sproget er gennemgående en nydelse at læse, og jeg vil endda sige, at den har en vis underholdningsværdi.

Men der skal ikke herske tvivl om, at denne bog står i stor gæld til mammutværket ”Formanden” fra 2009 skrevet af Jens Jam Rasmussen, der i to tykke bind formelt set er en biografi om Per Bjerregaard, men selvfølgelig lige så meget er en klubbiografi om Brøndby IF, og som med sin grundighed og overflod af detaljer også nærmest er en form for kulturhistorie om nybyggerkommunen Brøndby, og såmænd hele landet for den sags skyld, i en forrygende udvikling fra de tidlige 1960’ere og frem til årene efter årtusindeskiftet. Hvis man virkelig er Brøndby-nørd, så er det ”Formanden” man skal læse, men Jeppe Laursen Brocks bog kan bestemt også bruges til at skaffe sig det hurtige overblik. Måske især for yngre læsere, for hvem en del af historien udspiller sig, før de blev født.