Fodbold, Tennis, Cykling
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Bogmarkedet er fyldt med mursten – både i skøn- og faglitteraturen. Massevis af sider, helst 4-500, hvor det ikke altid synes nødvendigt. Men små bøger kan også være vægtige, og det er godt, at det er blevet en trend med de små bøger på blot 100-150 sider. Aarhus Universitetsforlag må vel siges at være ophavsforlag til trenden med Tænkepauserne og 100 danmarkshistorier-rækken. Men også andre forlag har fundet ud af, at det faktisk godt kan gøres kort. Bl.a. Gads Forlag – der ellers nok kan producere enormt store historiske bøger – og her det tre små letlæste bøger om nogle af de sportsgrene, vi elsker allermest – fodbold, tennis og cykling. Skrevet af forfattere, som man på forhånd ved er i stand til at formidle fascination og facts – Asker Hedegaard Boye, der skriver i Weekendavisen og i talrige bøger om fodbold – Anders Haahr Rasmussen, hvis bløde stemme vi kender fra Eurosports transmissioner fra French Open, US Open og flere andre tennisbegivenheder – Tonny Vorm, der er journalist og forfatter til flere bøger om cykelsport.
Nedenfor lidt om de tre bøger, som alle er struktureret på samme måde. Først noget om, hvordan forfatteren er blevet opslugt af netop denne sportsgren, så noget om historien og nutiden og endelig noget om fremtiden. Det giver en ganske klar disposition og nogle rammer, som de tre skribenter kan udfolde sig indenfor.
Han er mærkelig, ham Asker Hedegaard Boye! Hans hjerteklub er noget så eksotisk som Blackburn Rovers FC! Og så bor han endda i Aarhus, så han som ethvert normalt menneske kunne holde med de hviiie. Men nej, det skal være Blackburn, og på den måde viser han egentlig også (og det er formodentlig også meningen) noget om fankultur og fodboldenes fascination. Man ved aldrig helt, hvorfor man brænder varm på en bestemt klub, men hjertet banker, når de spiller, humøret er i top, når de vinder og modsat, når de taber. Det kender vi godt – og fodbolden lever af denne fascination, eller denne kærlighed, som Kasper Hjulmand ville sige, efter at folket kastede netop kærligheden på landsholdet i sommerens EM-kampe. Nå, lidt mærkelig er vi vel alle. Undertegnede bor i Vejle og holder med AGF – og på de britiske øer har det altid været Tottenham Hotspurs, der var favoritklubben (Jimmy Greaves) og HSV (Uwe Seeler) syd for grænsen. Så er det ligesom slået fast.
Asker Hedegaard Boye har skrevet en lille bog om fænomenet fodbold, og det er blevet en ganske interessant blanding af personlige bekendelser, historisk gennemgang, aktuel debat og fremtidsgisninger. Den historiske gennemgang er bemærkelsesværdig kort og præcis. Det plejer at tage lang tid at komme fra middelalder til anden halvdel af 1800-årene, men det klares på godt 30 små sider. Hvordan det hele begyndte fører så op til i dag, hvor fodbolden har ændret sig på så mange måder. Den voldsomme dominans af pengemænd fra lande, hvor fodbold aldrig har været særlig populært, de bedste spilleres fuldstændig latterligt store lønninger, publikums faldende indflydelse – i hvert fald på økonomien – korruption, matchfixing osv. Boye samler hele denne karakteristik af den moderne fodboldverden sammen og prøver at se ud i fremtiden. Hvor vidt dette forsøg på at spå er nogenlunde rimeligt, vil jeg lade læserne selv bedømme, men jeg vil lige slutte af med det med publikum på stadion. Boye mener, at coronakrisen viste, at man sagtens kan undvære publikum – men mon dog, i hvert fald udtalte et stort antal spillere, hvor skønt det var at få publikum tilbage på stadion igen, og hvor meget det gav at have en tusindtallig skare i ryggen. Og skønt de mange nye stadions, der bygges, naturligvis har store og luksuriøse VIP-afsnit, så skal der altid være plads til fans.
Anders Haahr Rasmussens første identifikationsfigur på tennisbanen var den elegante schweitzer Martina Hingis, og det er der jo ikke noget at sige til, når man har set hende glide ubesværet hen over banen og på en eller anden måde altid være der, hvor returneringen kommer. I øvrigt ligesom en anden elegant spiller fra alpelandet, Roger Federer, hvis kampe man ikke ønsker at gå glip af, så smukt er det – skønt det jo efterhånden bliver til nederlag en gang imellem.
Mindre forståeligt er det, at Haahr Rasmussen tilsyneladende er fascineret af Frederik Fetterlein. Men det er vist mest hans udsvævende liv, der trækker. At det skulle være nødvendigt at referere det mest af Fetterleins selvbiografi, synes dog i denne bog om tennis at være lidt overflødigt.
Det er derimod ikke overflødigt at forholde sig til spillets fremtid. Haahr Rasmussen fortæller om, hvordan forskellige (kommercielle) kræfter arbejder for at ændre tennissportens på en gang enkle og indviklede regler. Tv-stationer og andre bryder sig ikke om, at man ikke på forhånd ved, hvor lang tid en kamp varer – det kan være mange timer i Grand Slam-turneringer, hvor mændene spiller bedst af fem sæt. Så det gøres forsøg på at indføre tie break i alle sæt – også afgørende – og der laves forsøg med et pointsystem, som ikke er baseret på, at den, der vinder partiet skal være to bolde foran. Det får man et interessant indblik i via Next Gen-turneringen i Milano, hvor de unge spillere bruger et helt nyt pointsystem, der synes at tage det spændende og fascinerende ud af tennissporten. Det skal gå hurtigt i stedet for den traditionelle tenniskamp, der kan veksle frem og tilbage i lang tid, en spiller kan være håbløst bagud og alligevel vende det hele, måske ved at ændre strategi, eller måske ved at modstanderen går ned i kadence. Det er vildt fascinerende at se sådan en lang tenniskamp, der bølger frem og tilbage, og særligt hvis Federer vinder til sidst.
Cykelsporten har en meget omfattende mytologi med helte og skurke, der har udfoldet sig på landevejen. For landevejscykling udfolder sig jo i landskabet, tæt på tilskuerne, og det har skabt grobund for et væld af gode historier. Tonny Vorm fortæller naturligvis ikke dem alle i denne lille bog, men der er dog plads til nogle fra Tour de France’s historie, fx den fra 1913 om Eugène Christophe, der brækkede sin forgaffel på Tourmalet, vandrede med cyklen ned til den nærmeste landsby, hvor han i den lokale smedje selv måtte reparere cyklen. Det var ikke tilladt at modtage hjælp på nogen måde, hverken med materiellet eller i selve løbet. Det har jo ændret sig væsentligt siden, men i de første år af Tour’en var det strengt forbudt. Tonny Vorm får altså fortalt om den ædle sports fortid, en fortid der stadig på en måde er aktuel i de store løb. For alle forholder sig til løbets mytologi og sætter nutidens ryttere i perspektiv af ældre tiders. Og Vorm mener ikke, at cykelryttere er omgivet af særligt hysteri ”fordi rytternes store bedrifter på én og samme gang gør dem menneskelige og guddommelige. Smerten er et grundvilkår i cykelsporten, og den er langt lettere at spejle sig i end i Messis driblinger eller Federers baghånd.” (side 27).
Vi må naturligvis også gennem cykelsportens dopingproblemer, specielt i 90’erne, og den gyldne danske generation af klasseryttere, der dominerer verdenscyklingen i dag. Og en fin gennemgang af, hvordan man vinder point i løbene og placerer sig på verdensranglisten, hvilket naturligvis har betydning for hver enkelt rytters værdi i handel og vandel.
Mange af historierne har man selvfølgelig hørt før (men det gør ikke noget at få dem gentaget), men en ting anede jeg ikke, nemlig at der deltog en kvindelig rytter i Giro d’Italia 1924, Alfonsina Strada. Det var en engangsforeteelse, og det varede mange år, inden kvindelige cykelryttere begyndte at blive almindelige. Og det er jo dårligt tilfældet nok endnu, skønt der arrangeres mange store kvindeløb, og når man ser det på TV, så er det mindst lige så spændende som mændenes løb. Fremtiden vil nok betyde mere fokus på kvinderne, økonomisk, tv-mæssigt mm., og Vorm forventer ellers ikke de store revolutioner inden for cykelsporten i de kommende år – men økonomien ved blive ved med at være et stort problem, for man er afhængig af, at rigmænd og firmaer kaster deres penge i cykelhold, og TV-penge får cykelholdene ikke del i.
Det har været en fornøjelse at læse disse tre små bøger, som på meget fin måde indkapsler de tre sportsgrenes greb om rigtig mange mennesker, fascinationen af stjernerne, detaljerne, elegancen, stålsatheden osv. Så de skal anbefales – måske som en spændende advents- eller mandelgave til ham eller hende, der går op i fodbold, tennis eller cykling – eller måske som undertegnede i alle tre sportsgrene.
[Historie-online.dk, den 23. november 2021]
