Helte og hyklere
Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv
Mens vi ser de daglige transmissioner, og mens vi venter i længsel på Joakim Jakobsens store bog om Tour de Frances historie (som skulle udkomme til september), kan man jo f.eks. genlæse Jørgen Leths fine bog fra 1995 ”Den gule trøje i de høje bjerge”, som er noget af det bedste, der er skrevet om den legendariske franske cykelbegivenhed på dansk. Det kan bestemt anbefales!
Man kan naturligvis også læse Jørn Maders personlige beretning om 15 års oplevelser med Tour de France og andre sportsbegivenheder. Men det kan nu ikke anbefales!
Mader er blevet sendt ud i kulden som kommentator for cykelløb på TV2. Man ønskede en yngre mand sammen med Jørgen Leth, og så røg Mader ud. Og det forløb handler så en meget stor del af bogen her om. Hvordan Mader fik meddelelsen, hvordan han følte det, hvor hyklerisk Morten Stig Christensen er osv. osv. Det er bare for meget og for uinteressant, når man nu har lyst til at høre nogle af de anekdoter, som Mader må have samlet op i årenes løb rundt omkring i det franske. Og endelig kommer vi da også til cykelløbet, men her gentages så bare nogle af de historier (og noget af den namedropping), som vi allerede har hørt adskillige gange under cykelløbene. Skal man til noget nyt, må det være et afsnit om badminton, historier om Svend Pri og Morten Frost, fra den gang de var førende i den sportsgren. Og et afsnit om Jesper Skibby er jo altid hyggeligt og sjovt.
Men så er Mader tilbage ved sin lidelsesberetning igen – og behændigt kædes den sammen med cykelrytteren Rolf Sørensen, Danmarks mest vindende gennem tiden, der blev behandlet så dårligt af Bjarne Riis. Og Bo Hamburger, der også har været offer for hyklere i sin efterhånden lange kamp for at blive fri for dopinganklagerne. Og de (desværre ofte pinlige) sprogblomster, som gjorde Tour de France-transmissionerne til en lidelse en gang imellem, de fylder altså også denne bog. Et eksempel i forbindelse med forfatterens alkoholproblemer: ”I taxaen hjem var det, som et krater åbnede sig under mig. Alt vendte væk. Jeg kæmpede for at tvinge sekunderne i balance og opnå en bare nogenlunde udholdelig stilhed. Angeren og angsten kom langsomt med en grusom tyngde. Som et forsinket mørke ud af øjnene” Osv.
Det er naturligvis meget ubehageligt at blive smidt ud efter mange års tro tjeneste – og succes, må man vel sige. Men nogen skulle nok have fortalt Mader, at det ville have været en mere elegant sortie at beholde skuffelsen for sig selv og så bruge siderne til at fortælle noget om, hvad der var sket i de femten år ved mikrofonen i Tour de France.
