Hitlers Olympiske Lege - Berlin 1936
Af Uffe Barsballe Thyssen, arkivar, Vejle Stadsarkiv
Makværk! Det er, hvad der umiddelbart er at sige om denne udgivelse. Mage til sløset redaktion skal man lede længe efter. Stavefejl på stavefejl (får i stedet for for, sener i stedet for senere osv.), dårlige oversættelser (Den Organiserende Komité i stedet for Organisationskomitéen), til tider endda manglende oversættelser (Cologne hedder Køln på dansk, ligesom vi i Danmark har for vane at benævne Sydtyskland for Bayern og ikke Bavaria) og endelig deciderede platheder: Hvorfor er Volmari Iso-Hollo et mere fantastisk navn til en løber end for eksempel Marty Glickilometeran?
Dertil kommer mangel på en generel redaktion af selve tekstmaterialet, der med en kyndig redaktørs hånd formentlig ville kunne være skåret ned til en tredjedel. I stedet oversvømmes læseren med en lang række af fuldstændig ligegyldige detaljer, som totalt ødelægger det, der kunne have været en yderst spændende historie. Sandheden kommer paradoksalt nok til at skygge for den gode historie.
Hitler var en folkeforfører, ligesom bogens titel er forførerisk. Men allerede med omtalen på bogens bagside opstår den første tvivl. ”En skæbnetung og fængslende bog, der for evigt vil forandre dit syn på Hitler-regimet…” Det er alligevel noget, og når forlaget i sin beskrivelse lover, at ”i bogen beskriver Hilton de involverede skæbner og naziregimets kyniske udnyttelse af Legene med en sådan indlevelse, at det risler læseren koldt ned af ryggen”, er forventningerne bestemt ikke små.
Når man først har stået i Auschwitz og set montrerne med guldtænder, personlige ejendele og afskårne fletninger; børnelegetøj og lamper af menneskeskind med tatoveringer eller stået ved porten til Birkenau og set jernbanesporene ind gennem porten til lejren og gaskamrene, så er det med en vis spænding, man nu tilsyneladende skal have føjet endnu en dimension til Hitlers vanvid, og man kan næsten ikke vente på den kolde rislen ned af ryggen.
288 sider senere kan man konstatere, at det i bogen beskrevne trods alt var en ren badeferie for tyskerne og deltagerne i forhold til det, der ventede få år senere. Det tætteste, man kommer på rislen ned af ryggen, er, når man side efter side løber på den ene redaktionelle fejl efter den anden.
Slutteligt står man tilbage med en maltrakteret historie, der kunne have været sindssygt spændende.
Vil man vide noget om, hvornår de enkelte deltagerlande rejste med toget, hvad de spiste til aften og hvilken bus de tog med for at komme til konkurrencerne, er denne bog såmænd en ganske glimrende bog, ligesom der forefindes en udførlig redegørelse for deltagernes placering i de enkelte discipliner alt sammen samlet i en resultatliste bag i bogen.
Vil man til gengæld vide noget om Tysklands, tyskernes og Hitlers Olympiske Lege i Berlin i 1936, skal man være tålmodig som læser, slå sin indre stavekontrol fra og lade være med at undre sig for meget undervejs, men blot opsnappe de relevante oplysninger, der trods alt dukker op i ny og næ.
Om nøjagtig et år vil verdens bedste atleter dyste om medaljer og prestige ved OL i Beijing. Allerede nu er det et politisk betændt arrangement, der, hvis bulletinerne fra Kina holder stik, får arrangørerne af Legene i Berlin i 1936 til at ligne duksedrenge. Hvis Christopher Hilton er begyndt at tage noter til en bog om Beijing 2008, håber jeg ikke, at vi endnu engang skal lægge øjne til en bunke uredigeret stof, men forhåbentlig får en god historie om det politiske spil bag De Olympiske Lege. Stoffet til denne bog fejler nemlig ikke noget, men det gør behandlingen af det.
