Idræt som kommunal velfærd.
Af Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv Odense.
Idræt er i dag en naturlig del af det danske velfærdssystem. Det offentlige
kanaliserer hvert år millioner af kroner over i de frivillige
idrætsforeninger. Det sker dels gennem direkte tilskud og indirekte i form
af idrætsfaciliteter. På den baggrund kan det måske undre, at de senere års
store interesse - også blandt historikere - for velfærdsstatens opståen og
udvikling ikke har kastet flere undersøgelser af fritidslivets
velfærdsgoder af sig. Men det er der nu rådet bod på. Den 7. juni 2004
forsvarede Morten Mortensen, der til daglig er arkivar ved Vartov-arkivet
(arkiv for de folkelige bevægelser), sin ph.d.-afhandling Idræt som
kommunal velfærd ? Mentalitet, velfærd og idrætspolitik i København,
Ballerup og Skive 1870-1970.
Afhandlingen, der også foreligger i bogform, tager idrættens særlige rolle
under opbygningen af det danske velfærdssamfund frem til 1970 under
behandling. Selv om forholdet mellem kommunen og det lokale idrætsliv først
blev reguleret med fritidsloven i 1968, var landets kommuner tidligt dybt
involveret i idrætten i form af etableringen af faciliteter og anden
finansiel hjælp. Alligevel kom idrætten aldrig for alvor i lommen på
myndighederne, men beholdt i høj grad sin autonomi - i modsætning til
f.eks. folkebibliotekerne, der i dag drives af kommunerne. Og hvorfor nu
det? Morten Mortensen mener, at forklaringen skal findes i de
bemærkelsesværdige relationer, som blev etableret mellem de kommunale
myndigheder og den frivillige idræt. Relationer, som gav idrætten en
særstatus. I et forsøg på at forstå og få greb om de mekanismer, der har
betinget denne særstatus, går Morten Mortensen mentalitetshistorisk til
værks. Fokus er ikke mindst rettet mod idrættens selvforståelse og de
værdier, som blev opbygget omkring idrætten - og her konstaterer Morten
Mortensen, at disse blev brugt af såvel idrætsforeninger som
kommunalpolitikere.
Det er en af bogens hovedpointer, at de lokale idrætsforeninger såvel
konkret som symbolsk blev tillagt stor samfundsmæssig betydning. Konkret
som en stadig mere udbredt fritidsaktivitet af stigende social og
sundhedsmæssig betydning for børn, unge og voksne. Symbolsk som billede på
"det gode liv".
Allerede i den moderne sports barndom - i slutningen af 1800-tallet - blev
der skabt en forestilling om sport som indeholdende positive kvaliteter, og
idrætten kom til at stå som garant for "det gode liv" - symboliseret ved
kammeratskab, frivillighed og socialt engagement. For kommunerne blev
forekomsten af idrætsforeninger og gode idrætsfaciliteter udlagt som et
tegn på "det gode liv" i velfærdskommunen og det gode samvær i det lokale
fællesskab. Og derfor fik idrætten tillagt en stadigt større samfundsmæssig
betydning for kommunen.
På sin side så idrætsforeningerne sig selv som et frirum, hvor medlemmerne
kunne føle sig fri af formynderi og økonomisk tvang. Et menneskeligt
åndehul, hvor det enkelte individ kunne være sig selv. Idealet var samvær
båret af "kammeratligt engageret fællesskab" - noget som ellers ofte
forbindes med den grundtvigsk inspirerede idræts- og gymnastikbevægelse.
Her skulle - og ville - det offentlige ikke blande sig!
Mens bogens første halvdel behandler centrale træk i idrætsforeningernes
selvforståelse, så består anden halvdel af tre case-studies, nemlig
Københavns Kommune, Ballerup Kommune og Skive Kommune, hvor forholdet
mellem de lokale idrætsforeninger og de kommunale myndigheder sættes under lup.
De lokalhistoriske studier afslører bl.a. det tætte politiske og sociale
netværk, som idrætten var en del af. Morten Mortensen konstaterer, at
efterkrigstidens kommunale politik over for idrætsforeningerne i høj grad
var præget af pragmatisme og planløshed. Kommunerne tog stilling fra sag
til sag. Kun når det gjaldt anlæggelsen af idrætsfaciliteter, førtes en
mere aktiv politik. Kommunerne og politikerne havde dog - ifølge Morten
Mortensen - ikke formuleret en decideret idrætspolitik.
Omvendt skete der - ifølge Morten Mortensen - en udvikling, hvor den
kommunale økonomiske støtte til idrætsforeningerne gik fra at blive tildelt
skønsmæssigt til at blive noget, som blev opfattet som en ret - også selv
om der ikke fandtes nogen lovgivning på området.
Bogen er inspireret af Søren Kolstrups Velfærdsstatens rødder fra 1996, og
det er Morten Mortensens fortjeneste, at det nu er påvist, at
velfærdskampen på idrætsområdet også foregik lokalt. Men i modsætning
Kolstrup har Morten Mortensen ikke blikket specifikt rettet mod betydningen
af kommunernes politiske magtbalance og dermed heller ikke
Socialdemokratiets rolle i kampen om f.eks. bedre idrætsfaciliteter.
Forklaringen er formentlig, at de tre udvalgte undersøgelsesområder ikke er
særlig velegnede til at belyse det politiske aspekt, men til gengæld har de
andre fordele.
Bogen, der er på 489 sider, er spækket med vitaminer til åndens vé og
velfærd - og det for en ganske billig penge. Den koster kun 100 kr.!
