Landsholdet - Fodboldlandsholdet gennem 100 år

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv

Fodboldlandsholdet er nationalt arvegods – eller hvordan? Jo, naturligvis er det det, men det har ikke været det mere end 100 år. Og den landskamp, der blev spillet i 1906 var ikke engang officiel – den blev spillet i forbindelse med det olympiske tiårs jubilæum i Athen, hvor det var de danske fodboldspillere (der var ikke så mange at tage af), som havde tid og råd til at tage af sted, som var på holdet. Det var for egen regning. Det blev til sejre over Smyrna og Grækenland. Så det er nok lidt af en tilsnigelse at kalde det begyndelsen for dansk landsholdsfodbold. Den første rigtige officielle landskamp med et dansk hold involveret blev spillet 1908 i London. Og det var Frankrig, der lagde ryg til nederlaget.

Det vil sige, at Steen Ankerdal kan genudgive bogen her i 2008 med blot enkelte rettelser. Så han er sikker på at komme først. Det er nu ikke fordi, der ikke er udgivet fodboldbøger om landsholdet gennem årene. Og det er dem, Ankerdal trækker på, når han skal beskrive de 100 år. Der er ikke nyheder her – og seneste nyhed inden for forskningen i dansk idræt – nemlig det ivrige samarbejde mellem bl.a. DBU og Tyskland under besættelsen, som Hans Bonde netop har offentliggjort under en del medieståhej, er ikke kommet med her. Steen Ankerdal skriver her om situationen under besættelsen – som det er set så mange gange før: ”landskampene indskrænkede sig til opgør mod det neutrale Sverige – og Tyskland, som danskerne mere eller mindre blev tvunget til at stille op imod, så regimet i Berlin kunne forgøgle sine borgere, at det gik så godt på fronterne, at våbenføre mænd havde tid til at spille fodbold” (s. 61). Den bør nok rettes lidt til, når genudgivelsen kommer!

Bogen er naturligvis forfattet, inden Hans Bondes bog ”Fodbold med fjenden” udkom, ellers havde Ankerdal sikkert også inddraget disse resultater. Så det skal ikke lægges ham til last – forfatteren er journalist og ikke forsker, og han er faktisk ret god til at uddrage både facts og gode historier af andre skribenters bøger og artikler. Ankerdal skriver godt, men det ændrer dog ikke ved, at det er blevet til en lang række gentagelser og ikke mindst er vi efter læsningen ikke i tvivl om forfatterens mening om de danske amatørlederes manglende sans for realiteterne, når de langt op i tiden nægtede professionelle at deltage på landsholdet. Det kan godt blive lidt trættende i længden at få det at vide – helt forkert er det jo ikke, men der er nu også en del bagklogskab i synspunktet.

Men vi får historien om alle de store sejre og nederlag, de store spillere, trænere og afgørende vendepunkter i udviklingen, og det er medrivende læsning – sikkert beregnet til at slå mave med i juledagene. Der bliver naturligt nok gjort meget ud af europamesterskabet i 1992 – men også det berømte 80’erlandshold, som stadigvæk står som det bedste, vi endnu har set fra dansk landsholdsfodbolds side. Som vi kommer frem i tiden dukker Ankerdals egne erindringer mere og mere frem, og hans virke som sportsjournalist giver ham naturligvis en del baggrundsviden om fodboldpolitik og strategi. Det får han formidlet på en udmærket måde. Der er naturligvis også mange gode billeder i bogen, det allerbedste findes side 83, som er taget lige inden kampen mod England 2. oktober 1955. Det handler bare ikke om fodbold, men viser Knud Lundberg, der har fanget blikket på den hvidklædte, blonde danske fanebærer. Der er masser af erotik i det blik, der går mellem de to!

Alt i alt en hurtigt læst (trods størrelsen) og inciterende beretning om en historie, vi ganske vist har hørt mange gange før, men som bliver ved med at være interessant nok til, at der kan sælges værker som dette. Det er der ikke noget galt i, slet ikke efter den mislykkede danske kvalifikation til VM i sommer, og det meget blandede indtryk af fodboldspillet, disse mesterskaber efterlod. Man mangler stadig alt for tidligt afdøde Per Høyer Hansen, hvis bøger om slutrunderne var noget af det bedste ved julebogmarkedet, de år, hvor der havde været EM eller VM. Ham får vi ikke tilbage – men Steen Ankerdals gennemgang af fodboldlandsholdets historie er nu heller ikke så ringe endda!