Sidste tour - Mader & Leth
Af Anders Nedergaard Bæk Petersen
I 1990´erne sad mange danskere klistrede til TV-skærmen hver sommer, uanset hvordan vejret ellers måtte være udenfor. Det var nemlig i de år, hvor Bjarne Riis fløj højt i de franske bjerge, der kulminerede med den samlede sejr i Tour de France i 1996. Til at føre danskerne igennem de tre uger i Frankrig havde man kommentatorparret Jørn Mader og Jørgen Leth. De to dannede makkerpar igennem en årrække, indtil de begge blev fyret fra TV2. I bogen ”Sidste Tour” ser de to herrer tilbage på deres tid sammen i kommentatorboksen, hvor man kommer ind på godt og ondt.
Bogen starter med en ”prolog”, der er med til at sætte rammen for bogen, præcis som en prolog er med til at sætte rammen for et cykelløbs begyndelse. Det fungerer meget godt, fordi man straks fornemmer den tone, der bliver lagt an til i bogen. Som Mader afslutter prologen: ”En tone er ramt”. Og det er netop, hvad bogen formår i særlig fin stil. Hele vejen igennem fornemmer man det kærlige venskab, der er mellem Jørgen Leth og Jørn Mader, og når man læser ordene, så hører man deres karakteristiske stemmer i hovedet. Præcis som deres kommentering var drevet af improvisation og at gribe momenterne i nuet, så er bogens fremgang nøjagtigt den samme. Bogen går nemlig til værks således, at de gennemgår deres karriere i kronologisk rækkefølge, men der er også plads til at komme en sidehistorie eller to undervejs. Det fungerer ganske glimrende, om end det for nogen måske kan blive en kende forvirrende.
Som bogen skrider frem, forstår man også, hvorfor Mader & Leth blev et kommentatorpar, der komplimenterede hinanden så fremragende. I bogen supplerer de hinanden hele tiden, og konstant har de en bemærkning til den andens fortælling. Det er netop her, man forstår deres særlige evne til at få tingene at gå op i en højere enhed. Mader med sine vittige og sjove sprogblomster og Leth med sin filosofiske tilgang. Det er med til at løfte bogen, at der ikke kun fokuseres på det sjove og det positive, således at man ender med et skønmaleri af de to herrers samarbejde. Der bliver også i høj grad fokuseret på de konflikter, der opstod undervejs, hvilket må anses for at være uundgåelig, når man tilbringer så mange timer sammen hver dag igennem årene.
Jørn Mader blev fyret som kommentator i Tour de France i 2003 efter en druktur, og dermed var Mader og Leths samarbejde færdig. To år senere blev Jørgen Leth så også fyret, efter han havde udgivet sin selvbiografi ”Det uperfekte menneske”. Leth blev senere taget til nåde af TV2, og vendte tilbage til kommentatorboksen uden Jørn Mader. De fik med andre ord en forskellig skæbne, hvor Jørgen Leth i mange år stadig har tonet frem som lyden af Tour de France, mens Jørn Mader forsvandt helt ud af billedet og måske fremstår knap så markant som Jørgen Leth. Ikke desto mindre er det lykkedes i bogen at danne en ligevægt imellem de to, og Mader kommer fuldt ud til orde i bogen, hvilket klæder fortællingen.
Man kan næsten glemme, at det er Christoffer Stig Christensen, der har skrevet bogen, men det er et eller andet sted også det, man fornemmer, har været missionen. Christensen har redigeret mere end 30 timers samtale mellem Jørn Mader og Jørgen Leth, og han har gjort klogt i at lade de to herrer tømme deres fortællinger ud. Med to herrer med så meget på hjertet, skal der også en fast redigeringshånd til, hvilket Christensen er lykkedes med. Tilbage står man derfor med en velskrevet bog, der bygger på en troværdig fortælling om et af Danmarks mest elskede kommentatorpar.
[Historie-online.dk, den 21. september 2022]
