Weltklasse. Historien om Bundesligaen
Af Poul Porskær Poulsen, www.historie-online.dk
Lige nu 53 år – 46 dage – 21 timer – 16 minutter – 25 sekunder. Så længe har Hamburger SV været i Bundesligaen, hvilket vil sige, at det er så også så lang tid, Bundesligaen har eksisteret. For den stolte men pt. noget forpjuskede haseatiske storklub har nemlig som den eneste klub været i Bundesligaen altid. For øjeblikket ser det ikke særligt godt ud for HSV, og et par gange i de senere år har det været meget, meget tæt på, at det ur, der tæller HSVs tid i Bundesligaen på hjemmebanen, Volksparkstadion (en overgang hed det Imtech Arena), måtte slukkes. Kun med nød og næppe lykkedes det at undgå nedrykning i både sæsonen 2013/14 og 2014/15. Men indtil nu er det altså gået. Spændende at se, om ikke HSV kan få et højere niveau i de kommende år, for det vil da være trist, hvis HSV skulle rykke ud.
Vi skal helt tilbage til sæsonerne 1978/79, 1981/82 og 1982/83 for at finde et mesterskab til HSV. Det var dengang luftmonstret Horst Hrubesch lavede et hav af mål, og før det havde der naturligvis været store spillere i Kevin Keegan og ikke mindst Uwe Seeler. Og der har da også i tidens løb været danske spillere i Hamburg: Ole Bjørnmose, Lars Bastrup, Allan Hansen, John Jensen, Stig Tøfting, Jakob Friis, Thomas Gravesen, Kim Christensen og Thomas Gravgaard, hvor i hvert fald nogle af dem har gjort det godt Men lige nu ser det ikke for godt ud. HSV ligger langt nede i ligaen, og der er så heller ikke danskere på holdet. Men mon ikke der stadig er en del syddanskere, der kører til Hamburg for at se Bundesligabold. Om ikke andet så kan modstanderholdet jo være spændende – og fremmødet på Volkspark er altid højt. Ligesom i resten af Tyskland i øvrigt. Mht tilskuertal er det svært at følge med for de andre store fodboldnationer – dvs. Italien, Spanien og England – over hele landet stormer folk til fodbold hver eneste weekend. Spillet er godt, økonomien er gennemgående god – bl.a. fordi det i princippet ikke er muligt for udefrakommende oliesheiker eller oligarker østfra at købe sig til bestemmende indflydelse i klubberne. Bundesligaen har det tilsyneladende godt, og Bayern München vinder hver gang!
Ja, det er sydpå i det store land, det foregår. Og det har næsten været hele tiden, siden Bundesligaen blevet sat i gang i 1963. Og Bayern München har klart været den mest vindende klub. Ind imellem har der været andre klubber, der har forsøgt at tage kampen op, fx Borussia Mönchengladbach, der med en masse danskere på holdet var ret dominerede i slutningen af 1960’erne og den første halvdel af 70’erne. I de senere år har især Borussia Dortmund været hovedudfordreren, men hver gang en klub har haft gang i en serie mesterskaber, er det store hold i München kommet igen – bl.a. ved at gå på strandhugst blandt modstandernes allerbedste spillere. Så det bliver sommetider lidt ensidigt.
Men sådan ligger landet altså, og det er den historie, journalist og forfatter Rasmus Elgaard fortæller i ”Weltklasse”. Om hvordan Bundesligaen kom i gang på et tidspunkt, hvor tysk fodbold bestemt ikke var verdensklasse – om skandalerne med fiksede kampe og korrumperede dommere, der fra tid til anden er dukket op – om de store spillere på forskellige tidspunkter, Beckenbauer, Netzer, Müller und zu weiter – om de store og små klubber, der på forskellige tidspunkter har gjort sig bemærket – genforeningen og de østtyske klubber, der lynhurtigt blev ribbet for det meste talent – om sensationerne osv. Der er mange gode historier at fortælle, og det gør Elgaard ganske inciterende. Han har valgt den tematiske tilgang til stoffet – det er altså ikke den kronologiske historie, der fortælles, og dermed også kun i nogen grad set i sammenhæng med den øvrige samfundsmæssige udvikling i Vesttyskland og det genforenede Tyskland – især med kapitler om enkelte klubber og deres Bundesligaliv. Og så er der en række historier fortalt af nogle af de mange danske spillere i Bundesligaen. Efter brasilianerne er danske spillere faktisk det udenlandske element, der har været flest af i Bundesligaens historie. Allan Simonsen, Johnny Hansen, Flemming Povlsen, Brian Laudrup og mange flere.
Så hvis man er interesseret i fodbold, og dermed må man også være interesseret i tysk fodbold, så er det en lækkerbisken at læse igennem Rasmus Elgaards bog. En anke er dog, at der er overraskende få billeder. Det er faktisk ærgerligt, for mulighederne for dramatiske illustrationer er der jo et hav af, og det er jo ikke altid, man lige kan huske, hvordan Lutz Eigendorf eller Robert Enke så ud, eller hvordan Alemania Aachens spilledragt var kreeret. Der kunne godt have været plads til flere billeder, synes undertegnede. Det ville have gjort bogen endnu mere tillokkende. Ikke desto mindre: En spændende bog om et fascinerende emne. Også selvom Bayern altid vinder!
[historie-online.dk, maj 2016]
