Storbystrømme
Af Hanne Fabricius, cand.phil., ph.d.-stipendiat
Kulturhistoriker Jakob Ingemann Parbys ” Storbystrømme” gennemgår udviklingen af det københavnske forsyningsnet (rodnettet) gennem 150 år fra etableringen af det og frem til i dag. Det vil sige det net af rør og ledninger, der som et stort spind ligger overalt under hele hovedstaden og forsyner os med vand, varme, el, gas og kloakering. Samtidig er det også historien om teknikken, om arbejdsforholdene, industrialiseringen af hovedstaden, om byens udvikling og københavnernes dannelse til moderne forbrugere.
Bogen er udgivet som et samarbejde mellem Københavns Bymuseum og Københavns Energi i anledning af Københavns Energis 150 års jubilæum og Industrikulturens År. Bogen lægger desuden op til den særudstilling, der åbner den 29. august 2007 på Københavns Bymuseum. Ligesom man fra midten af august vil kunne se en række lysende informationssøjler langs hovedstrøget i København, der fortæller om alle de rør, bassiner, kabler og tunneler, der som et usynligt net forsyner hovedstaden med diverse former for energi og har gjort det siden 1857.
Bogen er opdelt i fire kronologiske afsnit, der henholdsvis beskæftiger sig med perioderne 1857-1900: Rodnettet etableres, 1900-1950: Ekspansion, krig og krise, 1950-1980: Forbrugseksplosion og oliekrise og til sidst 1980-2007: Markedet er frit.
I 1856 ophørte København med at være fæstningsby, og man begyndte straks at rive de gamle byporte ned. Udenfor byens volde var den militære demarkationslinje allerede i 1852 blev flyttet ind på den anden side af søerne, og hermed var et stort område blevet frigivet til bebyggelse. Det betød, at byggeriet på broerne og Frederiksberg eksploderede. I denne opbrudsperiode iværksatte man også arbejdet med at føre København frem mod en moderne by. Den første moderne kloakering blev etableret, og de gamle rendestene forsvandt og blev til underjordiske kanaler, der for altid forandrede københavnernes dagligdag. De første gaslamper afløste i 1857 de gamle tranlamper i de københavnske gader og lyste byen op, som man aldrig før havde set det. I 1892 oplyste det første elektriske lys byens pladser og hovedstrøg, og overgangen fra de hestetrukne sporvogne til de eldrevne forvandlede i 1902 byens transportsystem. Frem til Første Verdenskrig aftog sporvognene mere end halvdelen af byens samlede elproduktion. I løbet af perioden udviklede opvarmningen af byens lejligheder sig fra kakkel- og petroleumsovne, gasradiatorer og -kaminer til fjernvarmen dukkede op i 1925, og kraftvarmeproduktionen i 1930, der kombinerer produktionen af el og varme.
Efter århundredskiftet gik forsyningsindustrien ind i den næste fase, idet den nu havde fundet sin form, og fra nu af udviklede sig til en meget aktiv og ekspanderende virksomhed. Trods periodens krige og økonomisk krise voksede energiforbruget voldsomt, folk anskaffede sig strygejern, radioer og støvsugere. Men stadigvæk var vaskemaskiner, køleskabe og kaffemaskiner kun i sin vorden, og noget man så på udstillinger. På gadeplanet konkurrerede el- og gaslyset med hinanden helt frem til 1963, hvor den sidste gaslygte endelig blev slukket. I samme periode opstod også lysreklamerne, lysaviserne, neonrørene og de første forureningssager. Dog betød Anden Verdenskrig og besættelsen at forbruget blev bremset kraftigt, ligesom det blev tydeligt, hvor sårbart samfundet var overfor angreb på forsyningens værker og ledningsnet.
Med sit væld af oplysninger giver bogen læseren en hurtig og god tekstgennemgang samt et godt overblik af de forskellige energisystemers historiske udvikling gennem 150 år. Bagerst er en fyldig litteraturliste og noter, for den læser, der får lyst til at vide mere om rodnettet. Selve fagteksten er en meget fin blanding af de mange oplysende billedtekster og fakta og tekstbokse. Det hele er krydret med et væld af smukke illustrationer. Et lille men er dog, at der mangler oplysninger om, hvor de forskellige illustrationer kommer fra og nogle gange årstal. I kolofonen fortælles det, at når intet andet er angivet, så stammer de fra Københavns Bymuseum og Københavns Energi. Det havde været rart, om det var angivet mere specifikt under billedteksterne.
De mange gode illustrationer er til gengæld et fint miks af ældre fotografier, malerier, skydeskiver, genstande, tegninger, avisudklip, vittighedstegninger, reklamer, skilte og meget mere, der fortæller om livet i København frem til nutidens København. Man ser fotos af datidens arbejdere, af børn der bader i den nu rørlagte Ladegårdså, idylliske fotos af det gamle voldterræn, baggårde med vandposte og retirader, maskiner, tegninger af forlystelseslivet, hvor den nye gadebelysning for altid ændrede københavnernes gå-i byen-vaner, fordi det nu blev mere trygt at færdes ude, når det var mørkt.
Bogen er sat op i et meget flot lay out, der generelt kendetegner Lars Møller Nielsens produktion. Den er simpelthen lækker i sin grafiske udformning af farvefotos, sort-hvide fotos og tonede tekstbokse.
