Dansk Medicinhistorisk Årbog 2012
Af Poul Ulrich Jensen
Man kommer langt omkring i den seneste udgave af Dansk Medicinhistorisk Årbog både tidsmæssigt, emnemæssigt og geografisk. Artiklerne spænder fra oldtidens Rom til Danmark under 2. verdenskrig og fra verdensomspændende pestepidemier til forsøg på at måle luftens iltindhold. De to første artikler bevæger sig omkring et fælles tema, der også i dag er særdeles aktuelt – en sund levevis og muligheden for et langt liv. Anders Frølund har taget fat i en af den klassiske litteraturs bedst bevarede medicinske forfattere, Aulus Cornelius Celsus, der skrev et større værk om lægekunsten. De omkring. 600 sider, fordelt over otte bøger, blev formentlig til i kejser Tiberius regeringstid for snart 2.000 år siden, men allerede dengang var de velhavende romeres ”livsstilsygdomme” ved at være en udfordring for lægekunsten.
Celsus opskrift på et langt og sundt liv bestod af talrige råd om kost, motion, fordøjelse, seksualliv og badning. Motion var en nødvendighed, for uvirksomhed sløvede legemet og fremskyndede alderdommen. I det hele taget var det en god ide at følge den klassiske leveregel: ”Alt med måde”. Det kan man jo ikke være uenig i den dag i dag, og selv om Celsus i oldtiden og middelalderen stod i skyggen af de helt store autoriteter Hippokrates og Galenos, har han senere taget revanche. Allerede i 1478 udkom en trykt udgave af De medicina octo libri, og siden er den latinske tekst blevet oversat til mange sprog – faktisk er en stor fransk udgivelse af hele værket netop gået i trykken.
Jagten på det lange liv var også et tema for sundhedsoplysningen i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Liv Rebecca Egelskov har kigget nærmere på forskellige af periodens sundhedslitterære værker og fundet to forskellige målgrupper – borgerskabet og almuen. Det betød, at de mange råd måtte tilpasses modtagerne for at få mest mulig gennemslagskraft. Borgerskabet nåede man bedst gennem populære tidsskrifter og en argumentation, der byggede på videnskab og sund fornuft, medens befolkningen på landet stadig skulle overbevises gennem almanakker og katekismer, hvor argumentationen havde et religiøst aspekt. Bønderne var simpelthen ikke så ”omstillingsparate” som byernes oplyste borgerskab, der så med stor tillid på videnskabens fremskridt. Og her var Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab en udmærket platform, når de nyeste landvindinger skulle præsenteres. For opmærksomheden rettede sig sidst i 1700-tallet ikke kun mod en fornuftig livsførelse men også mod omgivelserne, som fx den luft, det var nødvendig at indånde. Sven Erik Hansen gennemgår i den forbindelse en opgave, der i 1781 indbragte Erik Viborg Selskabets guldmedalje for en afhandling om eudiometri – en metode til måling af luftens iltindhold.
En spændende artikel af Kristina Lenz beskriver, hvordan en medicinhistoriker ved hjælp af samtidige kilder og moderne molekylære DNA analyser kan kaste lys over fortidens katastrofale epidemier som fx Justinians pest, der ramte Det Byzantinske Rige i 541. Øjenvidners beskrivelser af symptomer, smittespredning og dødelighed kombineret med DNA materiale fra skeletdele fra denne periode, fundet ved arkæologiske udgravninger, har godtgjort, at der var tale om samme Yersinia Pestis bakterie, der fra 1300-tallet spredte Den Sorte Død over hele Europa. Andre informative bidrag til årbogen omhandler middelalderens lægekunst, som den blev praktiseret i danske klostre, anæstesiens pionerer og de tidligste narkosemidler samt historien bag en række mindemedaljer for personer med tilknytning til Nordisk Insulinfond.
Sprogkravet for bidrag til Dansk Medicinhistorisk Årbog er dansk, norsk eller svensk. I år har redaktionen imidlertid gjort en undtagelse fra dette princip, da man erfarede, at en israelsk læge netop havde færdiggjort en Ph. D. afhandling om danske lægers fremtrædende rolle i besættelsestidens modstandsarbejde og redningsaktioner for jøderne. Dan Kaznelsons artikel: Northern Light in White Coats. The Danish Medical Men and the German Occupation 1940-1945 er et forsøg på at definere forskellige faktorer af faglig, uddannelsesmæssig, kulturel og social natur, der kan forklare, at læger og andet sundhedspersonale var særlig talstærkt repræsenteret i kampen mod nazismen. Med udgangspunkt i research på Frihedsmuseet og adskillige lokalarkiver, interviews med personer, der var aktive i modstandsbevægelsen eller deres efterlevende slægtninge, samarbejde med danske historikere og en intensiv litteraturgennemgang af oversigtsværker og erindringer har det været muligt at identificere 605 personer – læger og medicinstuderende, der var aktive i modstandsbevægelsen og for en dels vedkommende også i redningsaktioner for den jødiske del af befolkningen.
Konklusionen er ud fra det omfattende materiale temmelig klar for Kaznelson - psykologiske og sociologiske faktorer gav netop denne faggruppe et særligt humanistisk værdisæt, der gjorde det nærliggende at gå til aktiv modstand, og samtidig var de praktiske muligheder til stede i form af biler og benzinrationer, tilladelse til at færdes på alle tider af døgnet og privatboliger af en størrelse, der for det meste gav mulighed for at skjule våben og illegalt materiale. Desuden var de større sygehuse en perfekt mellemstation for personer på flugt for besættelsesmagten. De senere år har unægtelig budt på en del udgivelser, der på forskellig måde har blotlagt mindre flatterende historier om den danske virkelighed under besættelsen. Kaznelsons beskrivelse med de danske læger som omdrejningspunkt er til gengæld en éntydig positiv beretning om en bestemt faggruppes modige og effektive indsats. Og hvorfor har en israelsk læge valgt dette emne for en Ph. D. afhandling? Dan Kaznelson var som toårig sammen med sine forældre blandt de jøder, der i oktober 1943 blev sejlet til Sverige på danske fiskerbåde.
Hovedparten af artiklernes er skrevet af læger og farmaceuter, der her kombinerer deres faglige viden med en historisk interesse. Det kan være en svær balancegang at beskrive komplicerede medicinske emner, så de bliver forståelig og endnu bedre – interessante for lægfolk, men det lykkes udmærket for årbogens forfattere. Der har her i den 40. udgave af årbogen desuden åbnet sig en helt ny mulighed for at finde illustrationer til artiklerne gennem en aftale med The Wellcome Librarys guldgrube af medicinhistoriske billeder. Det er således en fortræffelig årbog, de to medicinhistoriske selskaber har udgivet, og omtalen af de mange arrangementer og foredrag, der tilbydes, giver bestemt et godt incitament til at blive medlem.
