Dansk Medicinhistorisk Årbog 2013
Af Poul Ulrich Jensen
Som sædvanlig byder Dansk Medicinhistorisk Årbog på spændende artikler, der bevæger sig langt omkring både tidsmæssigt og geografisk. I den første gennemgår Claus Fenger 700 års danske tekster om hæmorider – en lidelse, der har plaget menneskeheden fra oldtiden til i dag. I Danmark omtales den første gang af kannik Henrik Harpestreng i begyndelsen af 1200-tallet, og herefter var det et tilbagevendende indslag i diverse lægebøger op gennem århundrederne med gode råd og behandlingsforslag, der ikke altid var lige behagelige for den stakkels patient; værst var nok anvendelsen af brændejern. De skiftende teorier om sygdommens opståen og den mest effektive terapi giver tilsammen et godt indblik i dansk medicinhistorie fra Middelalderen til begyndelsen af 1900-tallet.
Med Anders Frølands gennemgang af Hippokrates’ skrift Om forplantningen er vi helt tilbage i oldtidens Grækenland. Den anatomiske og fysiologiske indsigt i den menneskelige organisme var i sagens natur særdeles beskeden, men hvad der manglede af viden på det medicinske og biologiske område blev erstattet med mere abstrakte teorier som fx legemets påvirkning fra de fire grundelementer: luft, ild, jord og vand. Forklaringsmodellerne byggede i høj grad på overleveringer og var desuden tilsat solide sociale og kønsdiskriminerende fordomme - ikke mindst den i Antikken grundfæstede overbevisning, at kvinden var manden underlegen i enhver henseende. På det punkt skiller det hippokratiske skrift om forplantningen sig dog ud med en erkendelse af, at det ikke gjaldt for processen med at skabe et nyt liv. Her spillede kvinden trods alt en næsten ligeværdig rolle.
Som noget nyt, der måske kan blive et fast indslag i fremtidige årbøger – en slags ”hvad er det?” - har Annette Frölich og Marianne Schrøder været på jagt i The Ashmolean Museum i Oxford og her fundet et par udgaver af instrumentet Staphylagra fra det gamle Rom. Det er en form for tang, der formentlig har været anvendt til fjernelse af drøbelen eller i den anden ende af legemet hæmorider. Det har givetvis været en noget smertelig oplevelse, for bedøvelse var dengang et ukendt begreb. Faktisk skulle de kirurgiske patienter ifølge den generelle medicinhistoriske opfattelse vente helt til 1842, før det var muligt at anvende generel anæstesi i form af æterbedøvelse ved operationer.
Det er dog ifølge Luca Bianchedis undersøgelse af lægeskrifter fra Middelalderen en sandhed med modifikationer. Hun har fundet adskillige beskrivelser af en Spongia somnifera, en søvndyssende svamp, der meget vel kan være historiens første indåndingsbedøvelsesmiddel. Det er svært ud fra kilderne at identificere de planteudtræk, der er blevet anvendt til at væde en sådan svamp med, og omfanget af den bedøvende effekt kan heller ikke klart dokumenteres. Den har dog nok været begrænset, så skulle man under kniven i Middelalderen, måtte man håbe på, at kirurgen levede op til datidens traditionelle anbefaling, at indgrebet burde være ”cito, tuto et jucunde” – hurtigt, præcist og uden at forårsage smerte.
I 2017 er det 100 år siden, vi solgte de dansk-vestindiske Øer til USA. Kristina Lenz har undersøgt, hvordan det stod til med sundhedstilstanden hos den afrocaribiske del af befolkningen på St. Croix i de sidste årtier under dansk styre - fra slaveriets ophævelse i 1848 og frem til 1916. Afrocaribierne er efterkommere af de afrikanere, der før Slavehandelsforbuddet i 1803 blev fragtet over Atlanten - for det meste til et ikke særligt langt liv som arbejdskraft på sukkerplantagerne. De fik desværre ikke nogen markant bedre tilværelse efter frigivelsen i 1848, for slaveriet blev afløst af et barskt arbejdsregulativ. Desuden fortsatte fejl- og underernæring med at undergrave plantagearbejdernes helbred, boligforholdene var oftest elendige, sygdomme hærgede og spædbørnsdødeligheden var alarmerende høj. Den danske regering optrådte langt fra effektivt i forsøget på at vende den katastrofale udvikling, og ydermere strandede næsten ethvert forslag om forbedringer af sundhedssystemet på modvilje i det lokale Kolonialråd, hvor størstedelen af medlemmerne var økonomisk hårdt trængte plantageejere. Men var det danske styre egentlig dårligere end andre europæiske kolonimagters i Caribien? Svaret er beskæmmende nok et klart ja, som Kristina Lenz dokumenterer ved en sammenligning med den engelske ø Jamaica. Den var ligesom St. Croix helt domineret af sukkerrørsplantager, men her var spædbørnsdødeligheden på omkring 19 pct. i perioden 1878 til 1914 - på St. Croix var den dobbelt så stor.
Årbogen rummer også artikler om pionererne bag heparinet og blodkoagulationen, og om professor Tage Algreen Tage-Hansen, der foruden sine aktiviteter på Aarhus Amtssygehus var en central skikkelse i byens politiske og kulturelle liv. Desuden får vi historien om Spejderbevægelsens Donorkorps, og som afslutning en beskrivelse af sygdoms- og ulykkesmønstret i handelsflåden 1947-1977, illustreret gennem breve fra en skibselektriker i ØK. Den interessante årbog afrundes med anmeldelser af medicinhistorisk litteratur og omtale af arrangementer og møder.
Det skinner tydeligt igennem, at de bidragende forfattere, der overvejende har haft en lang medicinsk karriere, øser af en stor specialviden, men det er lykkedes at gøre det ofte komplicerede og fagtekniske stof forståeligt også for læsere, der ikke har deres virke indenfor sundhedssektoren. Så redaktionens målsætning - at fagtermerne er reduceret til et nødvendigt minimum og ikke giver anledning til alt for mange opslag på Google eller Wikipedia - må siges at være opfyldt. Desuden er årbogen fint illustreret, og det skyldes ikke mindst et samarbejde med både The Wellcome Library og British Librarys righoldige billedarkiver.
