Med døden på arbejde

Af Ulla Weishaupt

Hvis man er lidt nysgerrig om, hvordan det er at være retsmediciner, så er Hans Petter Hougen og Sidsel Rogdes bog ”Med døden på arbejde” en glimrende bog at læse. Sidsel Rogde er norsk retsmediciner og Hans Petter Hougen arbejder i Danmark. De to har gennem en periode på godt 30 år skrevet sammen, og i disse breve og mails delt deres faglige interesse. Det er denne kommunikation der nu foreligger i bogform.

Det er til tider barsk læsning, når de to beretter om hændelser i hele verden, lige fra tragiske naturkatastrofer som Tsunamien i Thailand i 2004, til krig og ødelæggelse rundt om på kloden, terrorangrebet i Oslo og Utøya i 2011 og regimer der ser stort på menneskerettighederne og udøver politisk tortur. Ud over de objektive beskrivelser af det rent faglige arbejde, hvor vi især i de første år kan læse at der er stor forskel på rammerne for jobbet i Norge verso Danmark.

Så er der også en løbende dialog mellem Sidsel og Hans om etik, moral og neutralitet. Hvordan ens egne holdninger også påvirker, f.eks. da Hans Petter Hougen under et uddannelsesforløb i Florida kraftigt tog afstand fra dødsstraf og var bekymret for den måde, anklagerne brugte og misbrugte vidneforklaringer fra retsmedicinere.

I et af brevene beskriver Sidsel sit halve år på retsmedicinsk institut i Cape Town i 2010. Hun beskriver arbejdet på obduktionsstuen som en “følelse af at stå med én fod i den tredje verden og én i vores del af verden”. Selv om der blev lavet mange obduktioner - hver læge havde i snit tre obduktioner om dagen - blev der sjældent fulgt op. Politiet var slet ikke interesseret i alle sager og tog kun dem, de ønskede og lod resten ligge. Gennem Amnesti International kommer de også ud i brændpunkter samt undersøgelser i forbindelse med mord på fængselsfanger og politivold, situationer jeg personligt ikke havde tænkt ind som en del af jobbet.

Selv om kommunikationen mellem Sidsel og Hans ikke har været tænkt som noget, der skulle udgives, så fungerer det virkelig godt som bog. Dialogen mellem de to er reflekterende, man kommer som læser dels ned i substansen af, hvad det vil sige at være retsmediciner, både rent fysisk men også de, om man så må sige, lig i lasten, som jobbet bringer med sig. De snakker faglighed, men bruger også hinanden til at bearbejde oplevelserne.

Det er netop denne vekselvirkning, der i min optik gør bogen så stærk. Som læser er det ikke bare selve jobbet, vi bliver præsenteret for, men også alle dilemmaerne. Jeg kunne ikke lade være med selv at begynde at tænke tanker under læsningen, og bogen efterlader da også stof til videre refleksion. Så hvis interessen er retsmedicin er denne bog et must.

[Historie-online.dk, den 5. maj 2021]