På stuegang i Aarhus - Historien om byens hospitaler.

Af Anders Ellegaard

Der er intet nyt under solen, siger et gammelt ord fra Prædikerens bog.

Sygehusene i Danmark har naturligvis ændret sig meget i tidens løb, men de alenlange diskussioner - mellem politikere, embedsmænd, økonomer, læger og andet sundhedspersonale og alle mulige andre forud for ændringerne - har ikke ændret sig.

I det første forord, skrevet af Direktør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By, fremgår det, at manglende historieskrivning og dokumentation vil medføre et erindringstab. Ikke mindst når flere sygehuse sammenlægges til ét, som det er ved at ske i Aarhus. Aarhus Universitetshospital har erkendt dette og derfor henvendt sig til Den Gamle By for at få fagfolk – historikere – til at skrive sygehusene i Aarhus´ historie. Og givet dem frie hænder til opgaven!

I det andet forord skriver forfatteren til bogen Doron Haahr, at han har ønsket at skrive en bog til et bredt publikum. Ikke kun en bog til historikere eller sundhedsfagligt personale.  Det påpeges, at sygehuset i Aarhus tidligt fik en landsdelsfunktion, hvilket kun er blevet mere og mere tydeligt. Forbindelsen mellem sygehus og universitet – mellem behandling og forskning - har understreget dette. Der kan nu tales om to centre: Rigshospitalet i øst og Aarhus Universitetshospital i vest. Og ikke et ord om konkurrence og rivalisering!

I Aarhus kender man til sygehuse oprettet som spedalskhedshospitaler af tiggermunke allerede i middelalderen. Disse var oprettet til pleje af de syge, men ikke til egentlig helbredelse.

Historien kender til sygehuse i Aarhus fra midten af 1700-tallet, som omvendt var til helbredelse mere end pleje. Det store ryk kom efter koleraepidemien i 1853, hvor sygehuset lå i Vestergade. I 1856 flyttede man til Aarhus Sygehospital i Dynkarken, som er en gade i Aarhus. 

Et citat fra bogen om stedet: ”De indlagte patienter på Aarhus Sygehospital lå i senge forsynet med halmsække og krøluldsmadrasser, og i hovedpuden var der fjer. Det svage lys fra tranlamper og tællelys oplyste stuerne om aftenen, og den sparsomme indretning bestod desuden af nogle stole og et lille bord ved hver seng. Derudover var der mellem sengene natpotte, spyttebakker og spand til opsamling af urin.”  Der var langt til de nybyggede enkeltmands stuer med eget bad og toilet i Skejby.

Det første hovedkapitel af fire ” Aarhus bygger hospitaler” handler om hospitalernes historie. Indtil første etape af Skejby blev ”indtaget” i 1987 var der tre hospitaler i Aarhus: Amtssygehuset, Aarhus Kommunehospital og Marselisborg Hospital. Der skrives om behov, politiske diskussioner, formål, planlægning og opførelse.

Efter kapitlet er der 11 personhistorier. Herom senere.

Andet hovedkapitel ”Helbrede, lindre, trøste” handler om nogle enkelte af de ”store” sygdomme og behandlingen af dem gennem tiden: 1923 Tuberkulose. 1957 Kræft. 1970 Hjertesygdomme. 1988 Aids. 1997 Sukkersyge. 2016 Multiresistente bakterier. Dels udbredelsen, årsagerne og dels behandlingen af dem.

Efter kapitlet er der 22 personhistorier. Herom senere.

Tredje hovedkapitel ”Hospitalet som arbejdsplads” handler om forskellige faggrupper, deres opståen, arbejdsområde, uddannelse og arbejdsforhold. Ikke mindst beskrives ”revolutioner” og ændringer i arbejdsområder/-forhold og underdanigheden, som forsvandt. De enkelte fagområder, som gennemgås er: sygeplejersker, læger, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere/assistenter, portører, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre og bioanalytikere. Men der er jo også andre, som bare ikke er egentligt sundhedspersonale.

Et citat: ”Da Kommunehospitalets neurokirurgiske professor, Richard Malmros, gik på pension i 1975, sagde afdelingssygeplejersken i sin tale til ham: ”Vi har indført demokratiet på afdelingen for længe siden, men det har vi ikke nænnet at fortælle dr. Malmros.”

Efter kapitlet er der 25 personhistorier. Herom senere.

Fjerde hovedkapitel ”Hospitalet under ét tag” handler om det nye superhospital, som er under opførelse i Skejby. Hele processen beskrives i (alt for) kort form. Der kunne skrives en endnu større bog om dette alene. Fra amter til regioner. Fra mange mindre sygehuse til ét stort centralt og superspecialiseret sygehus i hver region og få mindre sygehuse til specialer og basale behandlinger.

Fra tanker i 1995 til vedtagelse i 2005 til første spadestik i 2009 og til gradvis indflytning fra nu til…

Et afsnit behandler fænomenet at flytte flere afdelinger og lægge dem sammen til én med de deraf følgende opgaver (eller problemer?): personaleantal, indrangering, opgaver, forening af kulturer m.m. Og hele logistikken. Som eksempel bruges de ortopædkirurgiske afdelinger på Kommunehospitalet og Amtssygehuset. (Nu hedder det: Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade og Aarhus Universitetshospital Tage-Hansensgade, men rigtige aarhusianere kalder det altså stadigvæk Kommunehospitalet og Amtssygehuset! Basta!). Disse afdelinger har øvet sig på opgaven og blandt andet været på længere studieture hos hinanden.

Et afsnit drejer sig om fremtidens sygehuse med blandt andet behandling uden for sygehuset. Det være sig hos egen læge, i eget hjem, ambulant eller på plejehjem. Et andet afsnit om prioritering: medicinpriser, virkning, nyt kostbart udstyr, uddannelse, mereffekt? Skal man livsforlænge for enhver pris? Kvalitet contra kvantitet? Der er masser af overvejelser og prioriteringer at gøre sig.

Et spændende kapitel.

Efter kapitlet er der 30 personhistorier. Herom nu.

Historieforskning og -skrivning kan gøres på flere forskellige måder. Én af dem er at belyse og beskrive et emne ved at lade enkelte personer repræsentere for eksempel et fag, en arbejdsplads en hændelse, en opdagelse eller andet. Personhistorierne i denne bog er portrætter af personernes liv, uddannelse, karriere og bedrifter. Dels af afdøde personer baseret på arkivstudier, og dels af nulevende personer baseret på interviews. Den sidste metode er kendt som ”Oral History”, altså historieskrivning på baggrund af interviews med personer, som har oplevet eller gennemlevet en begivenhed, en periode eller hvad emnet nu kan være. 

Der er mange personhistorier, som det er fristende at nævne, men bare som overskrifter nogle få: den berømte hjertelæge Thyge Søndergaard, den storrygende Flemming Kissmeyer, som ”opfandt” vævsprøverne til transplantationer, hjerteklapper ført op til hjertet fra lysken, økonomaen med mad til 2350 personer på Skejby fra 2018, CT-skanning af Grauballemanden og mumien Petrine fra Peru, som efter skanning blev omdøbt til Petro, Trygfondens familiehus, patienthotellet, kampen mod genindlæggelser, retsmedicinerne, lægehelikopterne... mange flere burde nævnes. Læs selv. Mange af de ukendte og usete funktioner er omtalt. Den sidste, der får ordet, er regionsformanden Bent Hansen, som får mulighed for at fortælle om alle de overvejelser, der er gået forud for byggeriet i Skejby, og om alle de overvejelser der gøres om fremtiden.

Bogen afsluttes med et appendix. 1) En personhistorisk oversigt i alfabetisk orden efter efternavn. 2) Noter til de historiske kapitler. 3) Noter til personhistorier som ikke er baseret på interviews. 4) Litteratur. 5) Foto og illustrationer. 

Bogen er i stort format. Trykt på tykt papir. Indbundet solidt som hardback. Mange godt trykte illustrationer. En rigtig flot bog.

En spændende og underholdende bog skrevet for et bredt publikum – måske mest dem fra Aarhus og Region Midt!