Thi Livet er stærkere end Loven - Danmarks moderne aborthistorie
Af Birthe Korsbæk
Vi har her en særdeles videnskabeligt gennemarbejdet og veldokumenteret gennemgang af abortens historie og udvikling, fra at man på relativt kort tidsforløb var at betragte som morder, hvis man fik foretaget en abort, og til , at det er fuldstændig ens eget valg, om man vil gennemføre en graviditet og få et barn.
I 1920´erne og 30érne råbte lægevidenskaben vagt i gevær over de illegale abortmetoder, som førte til en del kvinders død. Der var diskussion om vejledning i prævention overhovedet var ønskelig, eller ville føre til umoralsk adfærd.
På trods af smædekampagner kæmpede lægerne Hoffmeyer og Leunback og forfatteren Thit Jensen for oplysning om forebyggelse. I 1932 nedsattes en Svangerskabskommission , hvilket medførte et gradvist (langsomt) holdningsskred.
Bogen har det hele med og beskriver meget grundigt abortens teknik og risici. Opgørelse over fysiske og psykiske eftervirkninger. Abortmetoder, anerkendte begrundelser for indgrebene. Illegale abortmetoder belyses gennem retsprotokollers ordlyd. Kvindernes begrundelser for at søge abort. Lægernes holdninger til at afbryde liv, - religiøse argumenter. Debatten beskrives med videnskabelige, følelsesmæssige og religiøse argumenter for og imod: ”Er man altid bedst tjent med at blive sat i Verden, uanset livsbetingelserne”? Er moderskab et ”naturens krav” eller et personligt valg”?
Princippet om livets ukrænkelighed kontra et menneskesyn, der vægtede individuelle livsomstændigheder.
Forfatteren er meget grundig i sin gennemgang af udviklingen af problemstillingen. Statistiske beskrivelser af undersøgelser af holdningsudvikling op gennem 1900 tallet, nedsættelse af Svangerskabskommission, Mødrehjælpens funktion og betydning gennem århundredet. Der blev voksende behov for at undersøge, hvornår en abort var lovlig under hensyntagen til lægelige, juridiske og sociale synspunkter, samfundsmæssige hensyn eller hensyn til det ufødte barn. Man mente ikke hensyn til kvinderne retfærdiggjorde indgrebene.
Svangerskabskommissionens betænkning skulle danne grundlag for en svangerskabslov.
Deraf fulgte en offentlig debat, hvor bølgerne kunne gå højt. Det handlede om etik, forventning om ”flydende sexualitet”, religiøse argumenter m. m. Det er interessant at læse argumenterne i 30érnes til tider noget ophedede debat.
Steinches socialreform og interessante personlighed beskrives. Holdning til ”afpasset form for racehygiejne”. Mødrehjælpen blev en statslig institution, som skulle deltage i bevillingsproceduren.
Svangerskabsloven af 1939 var med til gradvis at ændre menneskesynet. Måden at tænke liv på begyndte at bevæge sig i kvalitativ retning. Synet på livsværdi begyndte at få betydning.
Efter krigen lavede Mødrehjælpen undersøgelser af tilfredshed eller fortrydelse hos de kvinder, som fik foretaget abort.
Bogen har også beskrivelser af illegale aborter og de læger og kvaksalvere, for hvem indgrebene var en givtig indtægskilde. Kvindernes motiver er beskrevet og der er undersøgelser af komplikationer ved indgrebene.
På indsigtsfuld vis beskrives ændringer i menneskesyn op gennem det 20. århundrede, indtil den frie abort blev gennemført ved lov.
Sluttelig har forfatteren nogle betragtninger om, hvad en abort gør ved os og om de etiske reservationer over for indgrebet. Ser vi alvorligt nok på de psykiske følger? Den vedvarende debat viser klart, at det at få en abort ikke kun er det kortvarige ubehag ved indgrebet.
Bogen har bilag med omfattende statistisk materiale, grafer og lovtekster, der belyser udviklingen på området.
En særdeles omfattende, gennemarbejdet og interessant gennemgang af udviklingen på abortområdet.
