Verdenshistoriens største epidemier
Af Christian Kaaber, antikvar, mag.art.
Ingen, der var ung eller voksen i 1980'erne glemmer, hvordan en gådefuld sygdom lagde kendte og ukendte mennesker, på nærværende breddegrader hyppigst mænd, i graven, ofte i de pågældendes bedste alder og som regel efter et udmarvende forløb, hvor den syge knækkede fysisk for til sidst at bukke under for et eller andet banalt, som et normalt fungerende immunsystem ellers ville havde blokeret for. Inden længe kom der navn på lidelsen, AIDS, og på dens smitstof, HIV, mens frygt og uro bredte sig i takt med, at storstilede kampagner advarede mod smittekilden: Usikker sex. Sygdommen bredte sig foruroligende hurtigt, i Vesteuropa, USA og efterhånden også bag Jerntæppet, hvor de kommunistiske myndigheder benægtede fænomenets eksistens, i hvert fald i østbloklandene. Efterhånden stod det klart, at smitten havde sit udspring i det centrale Afrika, og at store områder syd for Sahara hærgedes af, ja, en veritabel epidemi af et omfang, man skulle langt tilbage i tiden for at finde paralleller til i Europa. Her sattes enorme ressourcer ind på at forstå, lindre og helbrede, og som det havde været tilfældet ved fortidens angreb af farsoter, tonede også syndebukke - de skyldige - frem i den folkelige bevidsthed. Nu var det homoseksuelle mænd, der for en tid stigmatiseredes og fik folkeåndens mere tvivlsomme sider at føle. Den snigende massedød søger som regel mod de lette forklaringer som afløb for den angst, der altid har fulgt med truslerne fra det ukendte.
AIDS er den sidste i rækken af epidemier, som historiker og populærskribent Jakob Eberhardt belyser i en smukt tilrettelagt og udstyret bog. Gennem ti kapitler beskriver han i et letflydende sprog og med journalistisk dynamik i teksten et tilsvarende antal farsoter, der har hærget den vestlige verden gennem nyere tid - i dansk sammenhæng kan AIDS ikke bære den arkaiske betegnelse; den seneste epidemi i den skala hertillands var koleraen i 1853. I det større perspektiv er der derimod rigelig dækning for begrebet, og det er netop det brede perspektiv, der er sagen her.
Pesten er temaet for første kapitel. Med udgangspunkt i det rigelige og let tilgængelige kildemateriale om pesten i London og det øvrige England i 1665 berettes om den morderiske sygdom, der i århundreder var en tilbagevendende svøbe over byer og land. Der gives kort besked om middelalderens sorte død i 1340'rne, men den er ikke temaet her. Kapitlet er fint struktureret i et fortællende flow med indsatte perspektiverende og uddybende faktabokse sat med grøn typografi. Illustrationerne forekommer velvalgte, smukt reproducerede og forsynet med velskrevne billedtekster. Sådan burde det altid være - det er det ikke; derfor en rosende anmærkning.
Videre går det med gruopvækkende lidelser som kopper, plettyfus, kolera, tuberkulose, gul feber, spansk syge, polio, malaria og AIDS. Fremstillingen holder sig hele vejen efter år 1500 og belyser foruden de biologiske forhold også, hvordan de pågældende epidemier fik konsekvenser for verdenshistorien. For eksempel bidrog kopper helt afgørende til den ufattelige katastrofe, der ramte Sydamerikas oprindelige befolkning og højtudviklede kulturer, da nogle få hundrede spanske landsknægte af værste skuffe, men med eventyrlystent mod og guldtørstig foretagsomhed gik løs på inkaer og aztekere. Her kan man i sandhed tale om samtlige Apokalypsens fire ryttere. I 1812 var det plettyfus, der blev Napoleons værste modstander under felttoget dybt ind i Rusland, i skarp konkurrence med russiske våben, den brændte jords taktik og kulden fra Sibirien. Der er flugt over fortællingen her, men som læser savner man at få at vide, om plettyfus har spillet en rolle før eller siden.
Epidemier som kolera og polio beskrives med en mere dansk vinkel end de øvrige temaer. Den spanske syge, der hærgede dette land i Første Verdenskrigs sidste år, belyses glimrende i et globalt perspektiv - i bund og grund var der tale om influenza af den værste slags og under en kæde af katastrofale omstændigheder. Det giver veldrejede pointer i fremstillingen, vellykket turneret i samspil mellem grundtekst og bokse.
Alt i alt leverer Jakob Eberhardt og FADL's Forlag en fortræffelig populært anlagt bog om fortidens epidemiske svøber. Bogen kan læses med udbytte af enhver interesseret og er værd at have som opslagsbog. Forlaget er bedst kendt som leverandør af studielitteratur for lægestuderende, men har i de senere år lukket op for en strøm af præsentable bøger henvendt til et bredere publikum. Fagligt nyder en bog som denne godt af en billedredaktion, der tør levere ærlige illustrationer: Hvordan ser en person med plettyfus ud? Et foto giver svaret. Ikke for de sarte. Og kopper? Mindre endnu! Bogen er et vellykket miks af videnskabsformidling og historiefortælling, med det lægefaglige fundament på plads.
Historie-online, den 15. marts 2017
