Danmarks Radio København-Kalundborg
Da Valdemar Poulsen opfandt den æterbårne radiobølge i 1904, blev det muligt at sende musik og tale ud til modtagere i det danske land. Fra telegrafen til amatørradio gik det hastigt med udbredelsen af “radioer”. I 1920 stod der mere end 10.000 selvbyggede radioer i danske hjem. 1. april 1925 begyndte Statsradiofonien, omdøbt til Danmarks Radio i 1959, og fra 1996 kender vi vores public service institution som DR. En stor ny landsdækkende sender blev åbnet for transmissioner i 1927. Det var på Gisseløre ved Kalundborg. Imponerende ny bog om dansk radiohistorie
Af Michael Koch
Lad det være sagt med det samme. Med Niels Plaschkes nye bog er der rig mulighed for at slippe den indre tekniske interesse ud og lade sig indfange af spændende historisk viden om Danmarks Radios spinkle begyndelse. Det viste sig dog, at det forsigtige og spinkle hurtigt blev til meget stor succes. Allerede i 1927 betalte 130.805 lyttere licens. Det var langt over hvad der var drømt om, men ingen succes uden de klassiske kritikere. Den kendte maler og naturfredningsformand Erick Struckmann sagde inden anlæggelsen af en radiostation på Gisseløre: “Tanken om i det hele taget at anlægge en radiostation her virker rent ud sagt afskyelig, og vi må håbe, at der vil rejse sig en almindelig stemning herimod”.
Radioannonce fra Politiken 1923
Men bygget blev der på Gisseløre. Både de to store radiotårne af stål på hver 106 meter. Vægten var imponerende 69 tons, og der blev brugt 5.000 nitter til hvert tårn. Det var ikke uden problemer at bygge dem. Bundforhold gjorde det vanskeligt, og under byggeriet blev to store jernpæle til barduner rykket op, og et ben til et tårn styrtede til jorden med et enormt drøn. Det lykkedes at forstærke konstruktionen, og de to tårne og sendehuset kom op som planlagt. Teknisk interesserede kan over 50 sider nyde en interessant gennemgang af, hvad der skulle til dengang for at opbygge en station og sende radio. Det samme med udbredelsen af radioudstyr til modtagelse af radio hjemme hos licenstageren.
Fronten på datidens radio med de mange stationer
Med monopol på at sende radio var ryggen fri til at komme godt i gang. Hele dagens program for premieredagen er med i bogen. Endda helt ned i detaljen med komponist, musikstykke og hvilket orkester, der spillede. Imponerende, at forfatteren har fundet det frem. “Klokken 20 blev der stillet om til København med Radioorkestret med overturen til Elverhøj”. Der er altid lidt problemer med ny teknik, men denne gang var det i København, hvor lyden forsvandt i ti minutter. Bogen er en perlerække af sjove, specielle og overraskende historier om alt det nye på Gisseløre. Mange klagede over “de grimme tårne”, og nogle mente, at de var sundhedsskadelige. To dage efter starten var den helt gal. Lyden var væk. Telefonerne kimede, for det var lige op til aftenprogrammet. Med sved på panden fandt man fejlen. En “isolator” var sprunget, og nu kørte det hele som det skulle.
En apparatsal med tavler og betjeningspult
Bogen fortæller meget om de problemer, folk havde med at indstille radioen rigtigt. Omvendt var der en dansk mand i Algeriet, som sendte et takkebrev: Nu kunne han lytte til Kaptajn Jespersens morgengymnastik. Et problem, man tog alvorligt, var klager over såkaldt inteferens. Når andre stationer sendte meget kraftigt på frekvens tæt på Kalundborgs. Så måtte overinspektøren gribe ind og løse problemerne. Når der ikke var program, sendte man fra 1931 pausesignalet. Det var den ældste nedskrevne danske melodi, noteret på sidste side af Skånske Lov: Codex Runicus. Specielt under besættelsen blev signalet spillet meget.
Under besættelsen var stationen i Kalundborg besat allerede fra første dag. Der var tysk vagt på indtil forsommeren 1941, hvor dansk politi overtog vagten. Det var igen tyskerne, der havde vagten senere i krigen, da situationen blev skærpet. Bogen skildrer mange sider spændende læsning om tiden under krigen. Igen imponerende fundet af forfatteren. I 1951 er der enighed om at opsætte en 144 meter høj mast og en ny mellembølgesender. Den var i drift frem til 2011. Stoppenålen, som masten blev kaldt, blev sprængt væk i 2012.
Radiostationen med de to høje tårne. I 1954 blev de forhøjet fra 105 meter til 118 meter og forsynet med en 23 meter lang tværbom
I 2007 blev der vedtaget et nyt medieforlig. Her blev det besluttet at DR ikke længere var forpligtet til at drive en dyr kanal på langbølgen. Samtidig var lytterne begrænset til hovedsageligt fritidsfiskere og fritidssejlere. Det var 12.000 lyttere om ugen, eller 0,001 procent af alle DR´s lyttere. Ved årsskiftet 2023-2024 var det slut - DR langbølge takker af efter mange års tro tjeneste med mange glade lyttere.
Bogen er interessant og spændende, hvis læseren har teknisk og historisk interesse. Har læseren alderen til at huske speakeren sige: “Danmarks Radio København - Kalundborg” kommer der en vis vemodig tanke. En god bog som med utallige historier undervejs, som formår at skabe et godt tidsbillede.
[Historie-online.dk, den 1. april 2025]
