Den sejlende kulturarv

Af Erik Ingemann Sørensen

Havde vi ikke haft en rig onkel og en samling af glødende ildsjæle kombineret med en fremsynet og idealistisk museumsdirektør – Ole Crumlin – Pedersen, Vikingemuseet i Roskilde - ja, så er det spørgsmålet, om skonnerten ”Fulton” af Marstal ikke havde endt sine dage hos ophuggeren.

Det var sommeren 1971. Penge var der næsten ingen af. Fremtidsudsigterne var dystre.

Men opmærksomheden var stor i 12. time. Rundt om i danske havne lå der adskillige gamle skibe, som enten var i fare for at gå til – eller at blive solgt til udlandet.  Med ”Fulton” havde Nationalmuseet udsendt et signal, der ikke var til at misforstå. De gamle skibe er en central bestanddel af vores kulturarv!

Under et møde i Roskilde i Pinsen 1971 samledes 21 gamle træskibe. Her enedes man om at danne det, der i dag er ”Træskibs Sammenslutningen”. Den havde sin stiftende generalforsamling i Nyborg året efter. Den 1. maj 1986 stiftedes så ”Skibsbevaringsfonden” – af ”TS”, Nationalmuseet samt Handels- og Søfartsmuseet. Takket være denne fond har man i sidste time skabt væsentligt bedre muligheder for at bevare vores sejlende kulturarv.

Nu har Ole Mortensøn, fhv. museumsinspektør i Rudkøbing, skrevet bogen om denne sejlende kulturarv – en bog, der omhandler Fondens forhistorie, dens indsats, de mange forskellige skibstyper og deres historie – samt en gennemgang af de 80 skibe/projekter, der frem til i dag har fået den uundværlige støtte fra Skibsbevaringsfonden.

”Havnelodsen” bør være en fast bestanddel af skibsbiblioteket. Og det bør ”Den sejlende kulturarv” i sandhed også være. For langt om længe har vi fået bogen om vores gamle skibe, deres historie og indsatsen for at bevare dem. Skrevet i et herligt sprog – præget af stor kærlighed og kendskab til emnet – og fornemt illustreret.

Bogen indledes med en redegørelse for Skibsbevaringsfondens formål og historie. Samt en redegørelse for, hvilke retningslinier og krav der er for långivning og støtte. Redegørelsen burde være obligatorisk læsning for samtlige politikere, nationalt, regionalt og lokalt. Så de kan få øjnene op for, hvor vigtigt det er, at denne kulturarv får al mulig støtte. Og kulturministeren må holdes fast på sine udtalelser i anledningens af bogens udgivelse: ”For første gang får vi et samlet indtryk af, hvad Danmarks sejlende kulturarv består af. Det er et område, som det er vigtigt, at vi passer på og bevarer…”

Men det er ikke altid nok med den frivillige arbejdsindsats. Det professionelle – og dyre – arbejde kan ikke undværes. Det er skonnerten ”Marthas” tragiske forlis, juni 2004, et både trist og tydeligt eksempel på.

Ole Mortensøn har klassificeret skibene efter følgende:

A: Fartøjer opdelt efter deres respektive funktioner

B: Fartøjer opdelt efter fremdrivningsmiddel

C: Fartøjer opdelt efter skrogets byggemateriale

D: Sejlfartøjer opdelt efter rigning

E: Fartøjer kendetegnet efter deres skrogfacon

F: Fartøjer klassificeret ved særlige navne

Man kan naturligvis altid diskutere klassifikationer af skibe. Det afgørende er imidlertid, at der – som her – er konsekvens i klassifikationerne. Og det er der på overbevisende måde. Det enkelte afsnit består af en definition, en historisk redegørelse, fartøjsbeskrivelse, en gennemgang af bestanden samt en afsluttende redegørelse for bevaringsmuligheder. Det er glimrende sat op, og konsekvensen bevirker, at læseren hurtigt føler sig hjemme i og fortrolig med bogen. Efter en gennemgang af den enkelte skibstype er der bragt en god og ganske dækkende litteraturliste. Undervejs er teksten suppleret med tegninger og fotos – i øvrigt af særdeles høj kvalitet. Desværre mangler der kildeangivelse til billederne – lidt ærgerligt især for de historiske billeders vedkommende.

Bogens sidste kapitel er en grundig redegørelse for de 80 skibe, som Skibsbevaringsfonden har været med til at støtte. Uden denne støtte er det ikke sikkert, at skibene havde været under dansk flag i dag! Hvert skib er gengivet med billede og angivelse af Skibsbevaringsfondens engagement. Det er stort set en fin præsentation.

Men. Der sniger sig desværre en usikkerhed ind vedrørende de mange data. Som en af skipperne på Johannes Larsen Museets bæltbåd ”Rylen” fra 1896 må jeg undres. Eksempelvis hedder det: ”Omkring 1910 fik den ilagt motor, en 4 hk.” Det er ikke rigtigt. Det var en 6 hk Dan-motor. ”Besætningen blev en gammel garvet skipper fra Kerteminde og de to kunstnere.” Der refereres her til maleren Johannes Larsen og forfatteren Achton Friis. Men de var 4, idet Johannes Larsens søn, Andreas, var med som kok og motormand. Det nævnes, at ”journalisten Jørgen Flindt Pedersen og kameramand” deltog i en rejse i 2005 med henblik på en tv-produktion, ”Gensyn med øerne”. Det særlige ved togtet var, at ligeledes museumsdirekør Erland Porsmose og kunstneren Jens Bohr deltog. Og så hedder produktionen ikke ”Gensyn med øerne”, men netop ”Gensyn med De danskes Øer”. Et togt, der i øvrigt blev udvidet i 2008 og sendt i TV. Det burde forfatteren da vide. Det kræver måske speciel indsigt for at komme med disse indsigelser. Måske. Men da jeg finder fejl ved andre skibe, så bliver man alligevel en lille smule nervøs for troværdigheden.

Det ligner ellers ikke den vidende og velskrivende Ole Mortensøn at smutte uden om.

Bind 2 har undertitlen ”Dansk Historisk Skibsregister”. I pressemeddelelsen i anledning af udgivelsen hedder det: ”Hensigten med at udgive registeret i to bind er, at bind 2 kan og skal fornys, idet skibene jo løbende sælges, skifter navn, går tabt eller ombygges til ukendelighed”. Det er rigtig set. Og på tide at komme i gang med fornyelsen. Desværre.

Det enkelte skib er angivet med navn, oprindeligt brug, byggeår, hjemsted, tidligere navn, tidligere hjemsted, kendings- og kaldenummer, byggested, skibsbygmester, bruttotons, længde, bevaringserklæring samt den aktuelle motortype. Her må man med rette efterlyse byggematerialet. Og når man nu tager den aktuelle motor med, ja, så skal oplysningerne ganske enkelt være i orden. ”Rylen” angives at have en Perkins motor. Men det er flere år siden, vi skiftede til en Yanmar. ”Connie” af Ærøskøbing angives ikke at have motor, trods det faktum, at hun i årtier har haft en rigtig Hundestedmotor med svinghjul og glødehoved – osv. osv. Jeg er ked af at sige det: men dette arbejde kunne have været gjort meget, meget bedre.

Og så må jeg i øvrigt henvise til de mange træskibes egne hjemmesider. De kunne godt have været taget med i litteraturlisterne. Interesserede læsere kan her hente god hjælp på adressen: www.ts-skib.dk

Nu er det mig inderligt imod at blive medlem af foreningen af sure mænd. Det er der langt bedre kandidater til. Så lad mig afsluttende konstatere, at der – på trods af indvendingerne – er tale om en bog, enhver med kærlighed til søfart kan have umådelig megen glæde af. Udgivelsen falder heldigt sammen med, at DR2 netop har påbegyndt en serie under titlen: ”På de syv have”. Den sendes søndag aften, og - efter den første udsendelse at dømme – er her fryd at hente.

Og så ser jeg i øvrigt med stor forventning frem til 2. udgave af ”Dansk Historisk Skibsregister”.