Den sorte omstilling
Af Christen Bonde
Bogen Den sorte omstilling, som skal anmeldes her, byder på velskrevet og velgennemtænkt historie til tiden. Antologien, der indeholder 11 velredigerede artikler samt indledning, handler om, hvordan vores verden blev, som den er, på godt og på ondt.
Energien er i centrum, den skabte og skaber store fremskridt. Ingen dele af samfundet er eller var upåvirket af den sorte omstilling, altså brugen af fossil energi.
Urbanisering, varme i boligerne, bilisme, mad, tog, tøj, fritid og turisme, byplanlægning og meget mere fulgte i kølvandet på, at mennesket overvandt de snærende biologisk-definerede skranker. I stedet kastede man sin udelte – og ukritiske – kærlighed på de fossile skatkamre gemt dybt nede under jordoverfladen som leverandører af først damp og siden elektricitet.
Med et par generationers forsinkelse blev problemerne, som antydet, synlige i form af forurening og global miljøkrise, hvilket udgør baggrunden for bogen. Den formulerede ambition om at fortælle klimaforandringernes kulturhistorie er dog at oversælge projektet.
I stedet minder bogen mig om en anden antologi skrevet af eksperter på hver deres felt, nemlig Dagligliv i Danmark. Den udkom i to bind i slutningen af 1980´erne. Ligesom det sker i Den sorte omstilling fortalte dens forfattere om alt det, vi i hverdagen ikke tænker over har en historie. Men som giver aha-oplevelser, hvor viden bliver til forståelse, når emnet bliver foldet ud.
De to nævnte antologier skriver begge om det, som de traditionelle Danmarkshistorier åbenbart ikke har plads til at gå i dybden med, måske endda nævne, men som jo dybest nede er det, der præger danskernes liv. Flere mennesker har fået deres liv forandret af vaskemaskinen end af krigen i 1864 og dens følger, kan man spidsformulere.
I dag er Dagligliv i Danmark forældet på mange måder, ikke mindst fordi dens forfattere stod midt i forandringerne eller endnu ikke har fået tilstrækkelig afstand til dem til at kunne skaffe sig det store forkromede overblik.
Eftersom Den sorte omstilling går historisk til værks, handler den om tiden før, problemerne blev opfattet som synlige. Den tabelopstillede opregning af de forskellige emners forskellige klimaaftryk virker da også mest påklister til de enkelte artikler og er kun i få tilfælde tænkt ind som bærende for den pågældende artikels tese. Dette vil givetvis tage sig ganske anderledes ud om føje år, må man tro.
Antologiens artikler
Den sorte omstilling fremtræder som grundigt og samvittighedsfuldt redigeret, hvilket dog ikke betyder, at enkeltartiklerne partout skal passe ned i en snæver kasse. De er meget forskellige.
Enkelte artikler er – groft sagt – som at samlæse en prosaversion af Statistisk Tiårsoversigt og en brugsanvisning med mange tilhørende tal og tekniske sagsforhold. Man bliver forpustet. Andre forfattere folder perspektiverne ud, og det er heldigvis langt de fleste. To af forfatterne er særligt værd at fremhæve.
Danmarks fremmeste kender af elektricitetens historie set i samfundsperspektiv, lektor Mogens Rüdiger, skriver med stort udsyn om opvarmningen af hjemmet og konsekvenserne heraf. Desværre fremstår hans artikel ret komprimeret, til tider abstrakt og indimellem lidt svær at læse. Det er synd, for perspektiverne står ellers malet op i skarpe farver, når han fra tid til anden giver sig selv lov til at skrive af karsken bælg. Sådan som kun en virkelig kender af emnet kan gøre det.
I stedet må min pris til bogens bedste indlæg gå til bogens redaktør, museumsinspektør Sissel Bjerrum Fossat, faktisk har hun som den eneste forfatter skrevet to artikler til bogen samt en indledning. Hendes veltænkte, velskrevne og overskudsagtige artikler giver et stort overblik og kontekstualiser, så smalle emner bliver bredt ud.
På den ene side viser Mogens Rüdiger, hvordan boligen kunne opdeles i flere opvarmede, private sfærer. Sexlivet nød sandsynligvis godt af de nye boligtyper opdelt i private enkeltværelser, eftersom det med den oliefyrede radiator blev muligt at opvarme decentralt. Energien forandrede menneskers liv helt ind i det allermest private.
På den anden side argumenterer Sissel Bjerrum Fossat, at brugen af fossil energi fremmede urbaniseringen i Odense. Man var ikke længere afhængig af de gamle vandmøller spredt rundt i lokalområdet som energileverandør til landbruget; i stedet kunne man opbygge en arbejdskrævende industri, hvor fabrikkerne til dels måtte samles enten i nærheden af byens havn eller dens kraftværk. Og hvor arbejderne var. De var der, hvor der var arbejde at få.
Disse meget grove sammenligninger mellem centralisering og opdeling samt forandringer på alle livets områder – fra det største samfundsmæssige plan til det allermest intime – antyder spændvidden i emnet. Der er nok at tage fat på, når det gælder energiens historie. Denne antologi er et godt sted at starte.
[Historie-online.dk, den 15. oktober 2024]