Dragørs Søfart 1800 - 1910
Af arkivar Poul Porskær Poulsen, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv.
Tidligere på året kom der en bog om Svendborgs søfart. Nu er det så blevet en anden af de kendte søfartsbyer, nemlig Dragør, der får en grundig beskrivelse af den søfart, der en gang var så væsentlig for byen. Ikke nok med at de to byer i år får vægtige værker om søfarten, der er også en forbindelse mellem søfartsbyerne Svendborg og Dragør i den ikke helt ukendte Møller-familie. Dragørs største skibsreder i anden halvdel af 1800-årene var H.N. Jeppesen, der, skønt opvokset i beskedne kår, satte sig til rette på toppen af det lille samfund. Jeppesen udvalgte nøje sine svigersønner: De skulle helst være skibsførere – og med i hvert fald fire af dem på rederiets skibe blev han en dominerende spiller på transportmarkedet i 1870’erne og 80’erne. H.N. Jeppesen havde syv døtre, men skønt Jeppesen søgte at bygge foretagendet op som en rigtig familievirksomhed, så holdt det ikke uden den stærke mand. Da Jeppesen døde, faldt rederiet relativt hurtigt fra hinanden, og flere af døtrene og svigersønnerne havde det ikke for godt med hinanden. Den ældste datter, Anna, var gift med Peter Mærsk Møller, og de blev mere eller mindre tvunget ud af Dragør i 1884. De slog sig så ned i Svendborg. Et af deres børn var Arnold Peter Møller, der skulle gøre rederiet med stjernen til en landets virkelige sværvægtere. Den fascinerende og veldokumenterede historie om skibsrederen med de syv døtre udgør et stort afsnit i bogen om Dragørs søfart. Forfatteren har ved hjælp af et meget stort kildemateriale fået Jeppesens og hele hans families historie til at fremstå både spændende og som en god indfaldsvinkel til byens søfartshistorie.
Svendborg og Dragør ligner måske hinanden på grund af søfarten, men ellers er der en del forskelle. Således var Dragør oprindeligt en endnu mere udpræget søfartsby uden købmandsgårde og uden opland. Det var ud af på bølgen blå, blikket var rettet, hvad enten der var tale om fragt af brænde og andet gods, bjergning eller lodsning, udenrigs- eller indenrigsfart. Det viser erhvervsfordelingen. I 1801 boede der 1.583 indbyggere i Dragør, 73% af de erhvervsaktive mænd var beskæftiget med søfart. Byens handelsflåde bestod af 79 sejlskibe på i alt 2.511 kommercelæster. På dette tidspunkt gik det bare fremad, men det blev stoppet af krigen, og stagnationen fortsatte næsten helt til 1850’erne, hvor så til gengæld det helt store opsving fandt sted de næste ca. 30 år. I 1860 var 65% af de erhvervsaktive mænd i Dragør beskæftiget ved søfart – styrmænd, skippere, skibsførere, matroser.
I 1870 var de søfartsbeskæftigede steget til 70% og ti år senere faldet til 61%. Med hensyn til handelsflåden var der i 1853 36 fartøjer (1.171 kml) og i 1877 var antallet steget til hele 67 skibe, hvoraf en hel del var ganske betragtelige barker og brigger, så lasteevnen lå på godt 12.000 netteregistertons. Herefter gik det så også tilbage: 1883 var antallet af fartøjer faldet til i alt 65 med en samlet lasteevne på små 9.000 Nrt. Afviklingen af Dragør som en søfartsby tog derefter fart, så man ved århundredskiftet med mere ret kunne falde byen for en landliggerby.
Hele denne historie fortæller Martin Hans Borg i sit historiespeciale, som her er omarbejdet til en meget flot og spændende bog. Spændende fordi søfartshistorien har mange historier i sig, og forfatteren er i stand til at fremstille stoffet på en vedkommende måde. Bl.a. også ved hjælp af et meget stort antal illustrationer, som ikke mindst Dragør Lokalarkiv har leveret til bogen. Ganske imponerende, så meget illustrationsmateriale det har været muligt at finde frem. Og i modsætning til mange andre bøger, så anvender forfatteren her billedteksten til virkelig at fortælle historie. Hvert billede – skibsportrætter, portrætter af personer, fra havnen eller gaderne i Dragør – er ledsaget af en virkelig informativ tekst, der supplerer den øvrige tekst – eller er det omvendt. Alt i alt har det også gjort ”Dragørs søfart” til en flot bog, som både kan anbefales til alle med interesse i søfartshistorie og i den brede Danmarkshistorie i 1800-tallet.
