Fabrikken
Af Per Ole Schovsbo
Hans Trap kan skrive og ved, hvad han skriver om, fordi han var den sidste leder af Københavns Elektromotor Fabrik eller KEF, som hans farfar grundlagde i 1910. Familiefirmaets 60-årige dramatiske historie sætter Hans Trap ind i tidens politiske og økonomiske udvikling sammen med de øvrige danske elektroniske fabrikker, hvoraf den største var Thomas B. Trige i Odense. Triges fabrik fusionerede i 1965 med Aktieselskabet Titan i København der i 1970 opkøbte KEF.
Farfar Hans Marius Nielsen (1870-1955) var ældste søn af landsbysmeden i Bøjden på Fyn ikke langt fra Faaborg. Efter første del af sin læretid i den hjemlige smedje blev han forbundter på Maskinfabrikken Svendborg, hvor han afsluttede sin læretid uden prøve og svendebrev, som det var almindeligt på den tid. I Svendborg gik han på teknisk skole og blev grebet af tidens teknologiske udvikling og efter sin værnepligt blev han ansat hos urmager Emil Møllers Telefonfabrik i Horsens, der var grundlagt et par år tidligere. Efter en kortere ansættelse på telefonfabrikken L.M. Ericsson i Stockholm kom han til Søminekorpsets Værksted på Holmen i København og blev i 1900 ansat på Thomas B. Thriges mekaniske Etablissement i Odense som mekanikerværkfører. Virksomheden, der var grundlagt i 1894, fremstillede elektromekaniske maskiner som dynamoer og jævnstrømsmotorer til et marked, der hidtil havde været dækket af svenske og tyske produkter.
Markedet var i kraftig vækst, og man har kaldt perioden for ”den anden industrielle revolution”, hvor den elektriske kraft indførtes overalt - mens dampkraftens indførelse kendetegnede den første. Derfor blev Thriges produktion af dynamoer til elværker og kraftmaskiner en succes selv i konkurrence med det københavnske aktieselskab Titan, der var grundlagt i 1897 ved sammenlægning af flere mindre maskinfabrikker og støberier. Hos Trige traf Hans Marius Nielsen den talentfulde Peder Andersen Fisker der oprindeligt var uddannet skolelærer, men efter tre års elektrotekniske studier drog til Chicago, hvor han blev ansat på en elektromekanisk fabrik. Efter kortere ansættelser på tilsvarende fabrikker i Skotland, Frankrig og Tyskland blev han i 1905 ansat hos Trige i Odense som konstruktør.
Fisker ville imidlertid videre og drog i 1900 til København for at starte sin egen virksomhed. Et par måneder senere sluttede Hans Marius Nielsen sig til som kompagnon og de dannede firmaet Fisker og Nielsen, der producerede små og mellemstore elektromotorer til ventilatorer, blæsere, slibemaskiner samt generatorer og dynamoer efter ordrer. Men for at nedbringe produktionsomkostningerne overvejede Fisker at fremstille færre produkter men i større serier. Fisker og Nielsen fik patent på en støvsuger, der kom på markedet i 1910 og blev godt modtaget. Da heldet var med dem, ville Fisker masseproducere til lager, men det var Hans Marius Nielsen ikke med på, så i 1910 opløstes samarbejdet. Fisker bevarede patentet på støvsugeren og navnet Fisker og Nielsen mens Nielsen etablerede sin egen virksomhed på Vesterbrogade i København kaldet Københavns Elektromotor Fabrik eller KEF. Den var klar allerede i november måned 1910 og producerede det samme som Fisker – og indtil 1. verdenskrig også støvsugere, der var billigere end Fiskers.
I de år var vekselstrømmen ved at blive rullet ud i hele landet, så fabrikkerne måtte også fremstille produkter til vekselstrøm, skønt Nielsen ikke mente, at vekselstrøm ville få betydning for Danmark. Da KEF manglede plads, flyttede Nielsen i 1914 produktionen til den tidligere motorfabrik Dans bygninger på Finsensvej på Frederiksberg. Under 1. verdenskrig klarede fabrikken sig efter omstændighederne godt – dog var der mangel på kobbertråd og mange komponenter til motorerne. I perioder måtte kunderne aflevere kobber kilo for kilo (gryder, potter, pander, alt gammelt kobber kunne bruges) som kompensation for det kobber, der indgik i de nye motorer. Men ikke alt lykkedes. 1919 fik fabrikken således en ordre fra V. Løwener på elektromotorer til 33 el-biler, der skulle leveres i løbet af kor tid til det københavnske postvæsen. Projektet blev imidlertid ikke den succes, KEF havde håbet på grund af problemer med den korte produktionstid og vanskelighederne med at skaffe de rigtige materialer.
Efter 1. verdenskrig øgedes afsætningen af elektromekaniske maskiner og fabrikkernes omsætning voksede med undtagelse af Fisker og Nielsen, hvis salg af støvsugere kortvarigt blev ramt. Fisker gik derefter i gang med at producere boremaskiner og slibemaskiner men også Kakkelovnsrøret, der blev forløberne for den senere så berømte Nimbus-motorcykel. Men allerede i 1920´erne udvikledes en økonomisk krise sig blandt andet på grund af den tyske inflation og tabet af det russiske marked som følge af bolsjevikkernes øgede greb om magten. Takket være den mindskede efterspørgsel og stigning af medarbejdernes lønninger måtte KEF, ligesom for mange andre danske elektromotorfabrikker, indskrænkes produktionen, og man stiftede derfor brancheorganisationen Dynamotor, der sikrede ensartethed i fabrikkernes produktion og prisaftaler indtil efter 2. verdenskrig. Under 2. verdenskrig undgik KEF samarbejde med besættelsesmagten og producerede fx blæsemotorer til de gasgeneratorer, der blev monteret på danske biler så de kunne køre på brænde i stedet for benzin. Manglen på komponenter og kobber til motorerne blev lige så afgørende for produktionen som under 1. verdenskrig.
Da Hans Marius Nielsen døde i 1955 var fabrikkens ledelse overdraget til sønnen, Jørn Trap Nielsen (1913-1990), der i 1959 førte fabrikken på Finsensvej frem til en årlig produktion på 15.000 motorer, 178 ansatte, heraf 40-45 lærlinge og en omsætning på 4 mio. (57,5 mio. i 2017). Det håndværksfaglige niveau var som altid hos KEF så højt, at motorerne holdt i for mange år. Til gengæld var produktionshallerne for små og priserne på motorerne for høje i forhold til konkurrenterne. Da Danmark indtrådte i EFTA i 1960, sænkedes basistolden for importvarer, og den bortfaldt helt i 1966. Derfor øgedes importen af billigere motorer, og det ramte elektromotorfabrikkerne i Danmark hårdt. For at imødekomme pladsproblemerne og lette produktionen erhvervede KEF en lille frabriksejendom i Rødovre, der kom i drift i 1962 og bidrog til, at fabrikkens omsætning steg mærkbart. Men KEF´s økonomiske planlægning og rapportering var fortsat som i de helt gamle dage, og man kontaktede derfor et konsulentfirma. Det udarbejdede en statusrapport hvis gennemførelse ville bryde med fabrikkens hidtidige kultur og praksis, hvor de faglige svende suverænt havde bestemt tilrettelæggelsen af produktionen.
Inden man kom i gang med omlægningen af produktion, økonomistyringen og salget af fabrikkens produkter mistede fabrikken stort set hele sin egenkapitalen på grund af stigende underskud på driften trods høje omsætningstal. Det var situationen da sønnen Hans Trap (1940-) kom ind i firmaet i 1965, efter sit danmarksmesterskab i standardvogne 3, flere handelsuddannelser, ansættelser i Tyskland og USA. Han tog som sin fars assistent fat på at se på fabrikkens salg og økonomi, der var ved at blive kritisk. For at forbedre produktionsplanlægningen mente Jørn, at der skulle bygges en ny fabrik og Hans, at antallet af fabrikkens motortyper skulle begrænses. Begge var enige om at forbedre motorernes konstruktion og at udvikle salgs- og markedsføring. De udarbejdede en masterplan for at styrke konkurrenceevnen overfor udlandet. Masterplanen blev gennemført og fabrikkens to afdelingen samledes i en nyopført bygning på 4.000 m2 i Herstedvester i 1967, hvor Hans bliver daglig leder for knap 130 medarbejdere. Trods en økonomisk afmatning i udlandet og Danmark i 1968 lykkedes det fabrikken at få flere ordrer på motorer fra udlandet, heriblandt LMT Pomps Salmson i Frankrig. Franskmændene opsagde imidlertid deres ordre i utide, hvorfor fabrikkens likviditet blev så presset, at fortsat drift var uforsvarlig med mindre der blev tilført kapital udefra. Resultatet blev at Trige-Titan opkøbte fabrikken og omdannede den til aktieselskabet KEF-Motor A/S med Hans Trap som direktør. Fabrikken i Glostrup blev nedlagt og produktionen blev i 1970 overflyttet til Trige-Titan.
Historien om KEF illustrerer branchens afvikling i Danmark på grund af de høje arbejdslønninger, massefremstillingen af billige elmotorer på automatiske maskiner der dominerede markedet og tog de gamle fabrikkers kunder, slutter Hans Trap sin beretning. I øvrigt blev Nilfisk siden overtaget af NKT og Trige-Titan af ASEA senere ABB, der flyttede produktionen til Spanien.
Hans Trap har skrevet selve historien om familien og dens virksomhed fra begyndelsen til enden. Det er blevet til en række gennemarbejdede analyser der sammen med glimt af nationens politiske og økonomiske historie har stor betydning for forståelsen af en væsentlig del af dansk industrihistorie i henved 100 år. ”Fabrikken” er et fornemt værk med gennemarbejdet layout, fine illustrationer, letlæselig tekst og ikke mindst gode oversigter over nationens og familiens historie.
Godt gået danmarksmester!
[Historie-online.dk, den 11. oktober 2023]
