Ingeniørens rolle

Her er et overflødighedshorn for alle, der vil sætte fokus på at være ingeniør. Fra H.C. Andersen til Morten Korch - der er ofte en ingeniør i film. Er der en opfindelse i filmen eller bogen, så er der også en ingeniør. Her er også 300 fortællinger kort fortalt

Af Michael Koch

Morten Schølers bog sætter mere fokus på ingeniører, end hele DTU kan på en hel dag. Der er som et overflødighedshorn af eksempler på historier, digte, bøger, film og romaner, hvor ingeniøren har sin særlige rolle, som manden med piben. Manden, som har opfundet en smart maskine, der sparer olie på skibe, eller i form af en svensk forfatter, der gør sine ingeniører stærke og modige.

Bogen er bygget op over tre dele. Første del er virkelighedens ingeniører. Den ingeniør der i dag uddannes over enten 3,5 år som diplomingeniør eller fem år som civilingeniør, cand. polyt.

Alle kan kalde sig ingeniør, men ikke civilingeniør eller diplomingeniør som er beskyttede titler.

Allerede i 1824 foreslog Ørsted at starte Selskabet for Naturlærens udbredelse. Senere blev det til polyteknisk læreanstalt, som i 1933 skiftede navn til Danmarks Tekniske Højskole. Siden 1994 hedder det Danmarks Tekniske Universitet, i daglig tale DTU.

De ægte ingeniører spænder vidt i både tid og speciale i denne nye vinkel at se ingeniører på. Her er Ole Rømer, Haldor Topsøe, Andreas Mogensen og nå ja, og her er også ingeniørens tro følgesvend: Regnestokken. Vi får en indføring i de mange forskellige brotyper, fra buebro over gitterbro til klapbro og så den danske specialitet cantilever broen. Den gamle Lillebæltsbro, Vejlebroen og lavbroen over Storebælt er sådan en - en cantileverbro.

Calvin og hans forældre - ikke altid med svar parat

Vi skal også stifte bekendtskab med Propetheus - ingeniørens skytsengel. Han gav både ild og viden til mennesket, påkaldte sig Zeus vrede og blev lænket til en klippe. Så galt skulle det nødigt gå virkelighedens ingeniører, selv hvis de får skruet noget sammen, der ikke virker, før teknikerne har pillet ved opfindelsen.

Den anden del er litteraturens ingeniører. Der er helte og skurke, der er eventyrere og lykkeriddere. Jules Verne må siges at være en vigtig del i dette afsnit, med ubåde og farefulde rejser. Det kan være den tekniske viden, eller ingeniørmæssige handlinger der får det til at blive en god bog eller film. De mest dominerende er historier om jernbaner, broer, dæmninger, minedrift, luftfart, skibsfart og militært udstyr. I denne del kommer man verden rundt. Fra Nobelpristagere til fortællinger, hvor det handler om humor, eksempelvis som Leif Panduros “Daniels anden verden”. Det er snart sagt alle de største og dygtigste forfattere, der er med i bogen. Historierne er korte og lige til at gå til.

Bogens tredje del er 300 fortællinger om ingeniører. Her er det ingeniørens rolle at være afgørende i fortællingen. Morten Schøler har imponerende fundet stribevis af fortællinger, hvor ingeniørens rolle er fremtrædende for plottet. Her er både Morten Korchs film som “Fløjtespilleren” og “Flintesønnerne”. Her er “Pelle Erobreren”, hvor drengen føler sig som en stor ingeniør, og der er mange sider mere, hvor litteraturen har beskrevet, hvordan ingeniøren har betydning for plottet. Bogen kommer verden rundt i de 300 fortællinger, store som små. Mere end 30 lande bliver besøgt gennem 400 år. Mange har haft store og ofte urealistisk høje forventninger til den velstand og status, en succesfuld opfindelse kunne give gennem en ingeniørs arbejde.

 Benzinstation ved Skovshoved Havn, nord for København, tegnet af Arne Jacobsen, beregnet af en ingeniør

Opbygningen i bogen er så let at gå til, at læseren sagtens kan snuppe bogen, læse et par historier og læse videre senere. Bagerst i bogen, hvor nogen skriver “til egne noter”, er der her i stedet millimeterpapir. Stærk tænkt, ret sjovt fundet på. Den vil i øvrigt være en god, sjov gave til enhver ingeniør.

[Historie-online.dk, den 26. juni 2024]