Post og Tele

Fra 1624 og 400 år frem. Post og Telegrafvæsnet er behandlet i den nye bog, som i øvrigt bærer de røde og gule oldenborgske farver. Det kære væsen har været gennem en stor udvikling og har ændret sig mange gange undervejs.

Af Michael Koch

Der er sket meget siden kugleposten i 1815 gjorde vejene usikre med sin formidable hastighed på 7,5 km i timen. Frem til 1865 var det kun kongens postryttere, der dengang var hurtigere rundt i kongeriget. Det er dog længe før, at Danmark fik statslig post og tele. Christian den 4. oprettede i 1624 etaten. En anden bemærkelsesværdig milepæl var, da Tietgens private virksomhed anlagde undersøiske kabler, som koblede os op til udlandet. Dermed kunne telegrammer ekspederes markant hurtigere.

Bogen begynder dog et andet sted, nemlig med et opsnappet telegram under 1. verdenskrig. Staten ville ikke ekspedere et telegram fra det tyrkiske konsulat til det tyske flådeministerium i Berlin. Man besluttede, at dette telegram i en underlig ord-kode “i stilhed skulle forsvinde”.

Bogen fortsætter dog med mange spændende siders læsning om alle de første år, og postmester Klingenbergs fornyelse af postvæsnet. Kombinationen af transport af post ved hjælp af heste på det overordnede net i kombination med gående bude på alle de sekundære ruter. Det kunne tage sin tid af få brevene rundt.

 Københavns Hovedtelegrafstation havde apparatsale som den på billedet

Vi kan læse om landets første kvindelige generalpostmester, den 28-årige enke Dorothea Krag, der skulle lede væsnet fra sommer 1703. Bogen har et langt, meget flot kapitel om de imponerende uniformer gennem alle årene, nå ja, frem til i dag, hvor der ikke er mange, der synes om de blå vindjakker fra 2016.

 Den gamle postkone Grethe Hugge bragte post ud fra Stubbekøbing. Posten lå i taskerne med lås, og pakkerne var i kurven

Intet postvæsen uden frimærkerne. Fra 1851 kom de første fire rigsskillingmærker. De kvadratiske brune mærker. Det er ikke verdens første, det er det engelske mærke “one penny black” med en ung dronning Victoria fra 1840. Det var i brug frem til hendes død i 1901. Som gammel og ivrig frimærkesamler kan man glæde sig over det flotte og gode kapitel med frimærker - og postkasser.

Vi stifter også bekendtskab med dampskibe og de såkaldte postbureauvogne, hvor etatens stolte mænd sorterede post, mens brevene blev transporteret rundt på det stadig mere finmaskede net. Senere bliver man som læser dybt optaget af at læse om den tidlige telegraf. Uhyre velskrevet og spændende kan man læse om den optiske telegraf, søkabler over bælterne og rundt mange steder i landet.  Private kunne også få sendt beskeder omkring år 1800, men prisen var rasende høj, hvis det var over længere afstande.

 Fra 1850 og frem til 1997 blev mange breve sorteret mens postvognene rullede på skinnerne

Kommunikationen op til og under 1. verdenskrig er grundigt beskrevet i bogen. Igen er det virkelig medrivende at læse om opsnappede telegrammer, koder og telegrafister. Bogens forfattere har skabt en perlerække af beretninger og endda fundet billeder til at illustrere historiens gang for telegrafien.

 Danmarks første kvindelige telegrafist var Mathilde Fibiger. Hun kæmpede med dårligt helbred og mod mandlig magtstruktur, men satte et stort aftryk på kommunikationsmonopolet og kvindebevægelsen

Den kobberbaserede telefons udvikling er glimrende behandlet, og alt fra telefonistinder til nummeroplysningen er med i et kapitel. Det er etatens huse også. Fra hovedcentralen i Nørregade til hovedpostgården, som i dag er Post og Teles nye moderne museum Enigma.

Det kan undre, at en så omfattende og grundig bog kun har få linjer om hele den store eksplosion af privat og erhvervsmæssig mobilkommunikation. Fra NMT-systemet til i dag har danskerne, og resten af den udviklede verden, skiftet kobberbaseret kommunikation ud med smartphones. Et tigerspring i samfundsudviklingen der dårligt er nævnt. 

Bogen om alt indenfor det danske Postvæsen, tele- og postbefordring, telegraferne, postbude og telefonistinder, kuglepost og kongelige ryttere er et ualmindeligt veloplagt stykke arbejde. Denne bog fortjener at blive læst af mange. Vi kan se tilbage med vemod på mange ting, men med stolthed kan vi se hele historien præsenteret i én stor bog om hele det kære postvæsen. Bogen fortjener en varm anbefaling.

[Historie-online.dk, den 26. februar 2025]