Renæssancehavnen i Kerteminde
Af Tommy P. Christensen, MVO & cand.mag.
De fleste gamle, danske købstæder har haft en havn i renæssancen, men det er temmelig usædvanligt at Kerteminde i forbindelse med byens 600-års jubilæum kan fremhæve sin nye renæssancehavn! Det er ikke desto mindre blevet etiketten på et storstilet projekt realiseret i et tæt samarbejde mellem Realdania og Kerteminde Kommune. Igennem årtier har byen og dens havn været adskilt af biltrafik, parkeringspladser og cykelstier, men i samarbejde med bl.a. Schønherr landskabsarkitekter har man søgt at lette adgangen til vandet og skabe en bedre sammenhæng mellem byen og havnen i form af et rekreativt byrum.
Omkring 1/5 af denne bog omhandler dette spændende projekt og viser ved en række fine farvebilleder af Janne Klerk, hvor attraktivt et område der hermed er blevet skabt i Kerteminde. Forfatteren til disse sider er Berlingskes kunst- og arkitekturanmelder, der efter en lidt sludrende indledning kommer med flere gode betragtninger omkring landskabsarkitekten Torben Schønherrs virke og materialevalg, der med Tidevandspladsen, Træpromenaden og Granittæppet har givet Kertemindes samspil med sin gamle havn en vellykket renæssance til glæde for både bysbørn og besøgende.
Når denne bog finder omtale her skyldes det dels titlen, der må siges at være temmelig flertydig, men også Erland Porsmose, der i dag er museumsdirektør ved Østfyns Museer, og i bogen har givet godt 30 siders introduktion til Kerteminde Havn frem til svenskekrigene. Ikke, at der bringes noget nyt i forhold til udgivelsen ved byens 600 års købstadsjubilæum Det maritime Kerteminde (2013) eller introduktionen er belastet af noter og lærde udredninger, men læseren får en yderst smukt illustreret og letløbende skildring af byens havn. En enkelt skønhedsplet er den noget ujævnt belyste gengivelse s.22 af et maleri på Lundsgård, men det skyldes måske maleriets placering.
Også havnens historie efter renæssancetiden skildres af Porsmose, der således har held med at lægge beslag på 3/4 af bogens sider. Selvom teksten sine steder forekommer anmelderen lige lovlig floromvunden, så er det en smuk og letløbende introduktion til Kertemindes havn fra 1500-årene frem til i dag. At sidde på træpromenaden overfor fiskerestauranten ”Rudolf Mathis” en sommerdag og se på bådene i havnen og livet i vandet bliver således et must efter læsningen af denne bog