Skibsværfternes historie

Af Skjold Christensen

Lars K. Christensen præsenterer os i værket ”Skibsværfternes historie” for en særlig del af den danske historie. Vi begynder med bygningen – på værftet B & W – af det første oceangående stålskib med dieselmotor til afslutningen i begyndelsen af 2000. årh. hvor det sidste containerskib – verdens største – forlod Lindøværftet.

Det er en periode i den danske historie, hvor der sker meget.

Lars K. Christensen er i en periode ansat på Helsingør Søfartsmuseum – et museum hvor der er udsigt til resterne af Helsingør Værft – det sætter tilsyneladende tanker i gang hos ham. Han fik værdifulde input fra de mange tidligere værftsarbejdere fra Helsingør Værft der arbejdede frivilligt på museet.  Resultatet præsenteres i værket ”Skibsværfternes historie”.

Skibsværftsindustrien bringer Danmark på verdenskortet. Verdens første oceangående skib med dieselmotor bygges på B & W’s værft i København i 1912 og verdens største containerskib bygges og sendes ud på havet i begyndelsen af det 2100. årh.

I 31 kapitler følger vi de danske værfters udvikling.

Vi kommer vidt omkring i Lars K. Andersens bog. Der er en kort beretning om dengang ideen om jernskibe opstod. Det kunne aldrig gå – sagde træskibsværfterne – ” træ kan flyde, det kan jern da ikke”.  Men tiden har som bekendt vist noget andet.

Vi begynder rent bogstaveligt ved arbejdsdagens start. Arbejderne møder – til tiden – ellers er porten lukket. En arbejdsdag dengang startede anderledes. De kom ind, skiftede tøj, fik lidt kaffe og snak om dagens opgaver. Så gik dagens opgaver i gang. Den store opgave var selvfølgelig, at et skib skulle bygges og gøres søklart. Rent bogstaveligt skulle kølen lægges, der blev rejst spanter og disse blev beklædt med bor.  Det blev afsat lastrum, styrehus med kommandobro og lukafer, hvor besætningen kunne opholdes sig, når dagens/døgnets opgaver var løst. Skibet kunne så lette anker og sejle ud på de 7-have.

Det var starten på bygningen af et skib – det skete på forskellig vis i de mange år bogen omhandler – og sådan sluttede det også.

Det er ikke kun processen med bygning af skibe, vi følger. Livet på en arbejdsplads i tidligere tider var meget anderledes end i dag. Forholdene mellem de ansatte er ikke kun selve arbejdet. Vi hører om det sociale liv arbejderne imellem, og vi hører om forholdene mellem de forskellige fag. Der var en rangorden mellem de forskellige fag – skibsbyggerne var førende. Der var ”klubber” for de forskellige fag. Klubberne havde ”mødelokaler”, hvor de med faste mellemrum – i løbet af en arbejdsuge f.eks. – mødtes. Her blev der drøftet arbejdsforhold, løn og politik. Det kommunistiske Parti var meget fremtrædende på B & W. Der var politikere på værftet, når der var valgkamp.

Der er en morsom beretning om kvinderne. I takt med kvinderne kom på arbejdsmarkedet, kom der selvfølgelig også kvinder på værfterne. Kvinderne oprettede også ”klubber”, men de havde ingen steder at holde deres møder, som mændene havde.  De samledes derfor på deres toilet – kvindetoilettet. En arbejdsformand kom forbi – hørte dem – sagde de ikke måtte holde møde, og han ville komme og smide dem ud. ” Ha ha sagde de bag døren! Det er et kvindetoilet, og her må du ikke komme ind”. Mødet fortsatte!

Lars K. Christensen fører os igennem historien. Vi følger hvordan det begynder på med lægning af kølen – som tidligere nævnt, og arbejdet der. Hvordan det ender med et færdigt skib. Vi er med da det første skib bygges og vi følger den teknologiske udvikling i skibsværftsindustrien udvikling. Den er til en start manuelt, fysisk hårdt og farligt. Mange værftsarbejdere pådrog sig voldsomme arbejdsskaber. I forhold til træskibsværfterne var skibe fra stålskibsværfterne meget store. Tiden gik fra stor til større og størst

Vi er ikke kun i flydedokken. Vi kommer også omkring teknikerne, der på tegnestuerne tegner og beskriver konstruktionerne. I antal var de selvfølgelig ikke mange til en begyndelse, men i takt med at værfterne og skibene udvikledes, blev de flere og flere, og der blev færre skibsbyggere.

Vi er også sammen med værftsejerne. Vi kommer ind på deres kontorer. Der er en beretning af rederiet Mærsks grundlægger om et eventuelt værft i Svendborg. Det ender med et skibsværft i Svendborg – ikke etableret af Mærsk - men så med et stålskibsværft i Odense, som senere bliver til Lindøværftet.

B & W var i mange år førende blandt i danske værfter, men blev med tiden «overhalet» af Lindøværftet.

Der var også – som Lars K. Christensen beretter i bogen – værfter i række danske havnebyer. De var ikke i størrelse med B & W i København, men alle var de betydende og vigtige for de enkelte byers udvikling.

Jeg vil fremhæve noget særligt i bogen ”Værfternes historie”. Der selvfølgelig de enkelte kapitler skrevne beretninger, men disse fylder ikke meget i bogen. Lars K. Christensen har været rundt i hele Danmark og hentet fotos til bogen. Eks. Kapitel 1 fylder det skrevne 1 side og billederne 6 sider. Sådan er hele bogen disponeret. Vi kan se det beskrevne i billedform hele bogen igennem. Det er efter min vurdering en anden måde at fremhæve en beskrivelse på. Der kommer pludselig et billede frem af det, man lige har fået beskrevet. Der er billeder af alt det, der sker i dokken, hvor skibet bygges. Vi kommer ind på tegnestuen, hvor teknikerne sidder og arbejder, vi kommer ind i direktionslokalerne, vi kommer udenfor værftet til de mange leverandører, der bidrager til det enkelte værfts udvikling.

Samlet vil jeg anbefale bogen som et veldokumenteret og velskrevet bog om en vigtig periode i Danmarks industrihistorie. Vi var en lang periode den førende skibsbyggernation i verden. Udviklingen vendte omkring 2000-årsskiftet. Værfterne lukkede og der opstod nye værfter i andre dele af verden, i f.eks. Japan, Sydkorea og Kina, alle byggede de videre på de danske værfter og deres hidtidige udvikling. Der er ligeledes i bogen en omfattende litteraturliste, der beskriver værfternes udvikling, historie og betydning i de danske havnebyer.                           

Der skal lyde en tak til Lars K. Christensen for en velbeskrevet, veldokumenteret og velskrevet historie om de danske skibsværfter.

[Historie-online.dk, den 17. december 2024]