Sømandsfamilien omkring Emma Mærsk

Af Kresten Søe

Erindringer fra en maskinmester på en supertanker anno 1967

Frode Oldenburg Jørgensen tiltræder med kort varsel en hyre som maskinmester på den daværende Mærsk tanker i 1967. I samtiden var skibet en hypermoderne turbinedrevet supertanker på godt 60.000 tons. 

Familielivet var svært at forene dels i ægteskabet med Karen og dels i rollen som far for lille Robert, som end ikke kan genkende Frode ved hjemkomsterne efter de lange udlandsfarter.

Sømandslivet og ambitionerne trækker dog efter kort tid Frode tilbage på søen, hvor hyren som overtallig 2. maskinmester yderligere lægger op til en snarlig forfremmelse til egentlig 2. maskinmester.

Foruden det haltende familieliv giver erindringerne et billede af forholdene på tankeren og dens fart på havene med den store olielast. Derudover gives - med en hel del tekniske detaljer - et indblik i sølivet dog her primært i arbejdet, funktionerne og rutinerne i det store maskinrum - alt sammen set fra en skibsofficers vinkel. Hertil kommer diverse episoder, kontroverser og farverige skikkelser ombord.

Medsejlende hustru giver kolorit ombord

Turen gik som oftest med iransk olie fra Kharg Island i Den persiske Golf til fx Australien, og læseren følger undervejs med i både arbejdet på skibet og oplevelserne i land.

Som noget nyt i samtiden får Frode mulighed for at have sin kone Karen med på Emma Mærsk en del af turen.
Begge slår til og deler nu forskellige oplevelser på Emma Mærsk og for Hannes vedkommende også den noget ”eksotiske” rejse ned til den Iranske havn, hvor hun stiger ombord.

Herudover er der en skildring af en våd og munter aften sammen med ægteparret på en danserestaurant. Til sidst skildres Frodes hjemkomst med gnidningerne og senere forening og forståelse for sønnen Robert.

Layout, vurdering og målgruppe

Bogen er i layout med en flot forside med Emma Mærsk, som yderligere suppleres med en række noget utydelige privatfotos fra bl.a. skibet til søs og i havn samt af Frode og Karen på rejserne.

Forfatteren, som nu har rundet de 82 år med en del yderligere bogudgivelser bag sig, fremstår som en glad fortæller og beretter med mange tekniske detaljer om funktionerne og arbejdsrutinerne i det enorme maskinrum og de mange personlige/private oplevelser.

Det sproglige udtryk er dog jævnt og uden litterære virkemidler i form af fx sanseindtryk. Yderligere forbliver de agerende og deres indbyrdes relationer som oftest skabeloner og holder sig på overfladen. Fremstillingen er derudover for en stor del præget af udvendig beskrivelse og oplevelser, der for undertegnede forekommer vel private.

Tressermiljøet til søs med skibet som arbejdsplads, den store afstand og knappe kommunikation mellem mandskab og officerer står dog skarpt og tankevækkende på en nutidsbaggrund.

Med de sparsomme udgivelser på området kan Frode Oldenburg Jørgensens erindringer derfor fungere som brugsbog i den socialrealistiske genre med primær målgruppe i seniorer og tidligere søfolk.

[Historie-online.dk, den 29. januar 2025]