Sofus har været her

Af Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv   

Redningskorpset, som (næsten) alle er medlem af, fylder 100 år. I 1906 blev der sat gang i den dels humanitære dels forretningsmæssige idé om at være på stedet, når der havde været ildebrand og være med til at rydde op og sikre værdier. Sophus Falck oprettede sit Redningskorpset for København og Frederiksberg – en virksomhed, der siden hen udviklede sig til at beskæftige sig med mange forskellige opgaver: Brandslukning, sikring, autohjælp og så det der med, at Falck-medlemmet kunne få fyldt førstehjælpskassen op en gang om året. En succes, der bredte sig til hele landet, og som stadig findes – og nogle tror formodentlig sikkert stadigvæk, at Falck er et offentligt foretagende, der virker til alles gavn uden tanke på bundlinjen. Sådan er det vel knap nok, men i hvert fald er det lykkedes Falck i nogen grad at bevare det humanitært-filantropiske ’look’, skønt virksomheden nu er børsnoteret og har været igennem nogle store, spektakulære fusioner med udenlandske partnere op gennem 90’erne og begyndelsen af dette århundrede.

Sådan et 100 års jubilæum skal selvfølgelig fejres – bl.a. med historiske udgivelser. Først kom Kurt Jacobsens erhvervshistoriske bog om Falck, og nu er også denne bog om Sophus og hans efterkommere kommet på markedet. En bog, der vil fortælle historien om Falck og dets skaber og også gerne nedbryde noget mytologi, som Falck byggede op især i begyndelsen af virksomhedens eksistens. Fire forfattere har kastet sig over opgaven, og det er der kommet ret forskelligartede bidrag ud af.

Søren Mørch begynder, og efter han har været på et næsten antropologisk feltstudie ude i den virkelige verden – altså kørt med Falck-ambulancer, talt med Falck-reddere og dem de redder, bevæget sig rundt på Falck-stationer osv. – har han skrevet et afsnit, der ganske godt giver et indtryk af, hvad det er for noget arbejde, der er tale om. Derefter går han tilbage til begyndelsen, og på Mørch’sk manér begynder han at dissekere nogle af myterne, og gennem kilderne forsøge at finde ind til i hvert fald noget af sandheden, også om Sophus selv. Sophus Falck, der var fremragende til at lave ’spin’ om sin egen virksomhed i en tid, hvor en del virksomhedsejere måske ikke var så opmærksomme på mediernes betydning, men som også var en svær mand at have med at gøre – egenrådig og stejl – og så lykkedes det ham også at lave et par ’uægte’ børn samtidig med at han fik den flok drenge, der kom til at overtage foretagendet.

Hvor Søren Mørch nærmest er causerende, er Morten Mandel Refskou mere regelret historikeren af kritisk tilsnit, der graver langt ned i kilderne om Sophus Falcks forretningsforsøg – bl.a. med Pavillonfabrikken i Rusland – før han endte med at etablere Falck. Det er spændende læsning, og Refskou finder adskillige tilfælde, hvor den officielle Falck-historieskrivning ikke passer alt for godt med virkeligheden. Også her fortælles om Sophus Falcks autoritære ledelsesstil og om udviklingen af de forskellige forretningsområder.

Frederik Madsen behandler dernæst periode fra Falcks død i 1926 til Balticas overtagelse i 1988. Her kommer han bl.a. ind på de forskellige muligheder for udvikling af virksomheden, som blev sat over styr, måske pga. det halvoffentlige image, der forhindrede virksomheden i at skære tabsgivende områder fra. Madsen mener også, at Falck skulle have forfulgt en mulighed for udenlandsk ekspansion efter krigen, men det var der ikke interesse for. Endelig beskriver han hele forløbet op til Balticas overtagelse af virksomheden – de mange fejl, der blev begået i bestyrelsen, hvor kun medarbejderrepræsentanterne var sig deres ansvar som bestyrelse bevidst.

Her er vi ovre i den kritiske jubilæumsskrivning om denne vigtige virksomhed, og med det sidste bidrag, af Ulf Førsteliin, der beskriver den seneste periode, er vi mere ovre i erhvervsjournalistikken. Beskrivelsen af Falcks udvikling, bl.a. om ændringerne op gennem 90’erne – fra redningstjeneste til børsnoteret koncern med sikringsområdet i højsædet. Og til fusionen i 2000 med Group 4 Securitas, og senere den fusion, der blev til Group 4 Securicor. Således at Redningstjenesten Falck nu står alene tilbage igen som det begyndte. Vist nok til alles tilfredshed.

De to sidste afsnit bygger i høj grad på interviews med flere af de centrale personer.

Således er vi kommet omkring hele historien om Falck – eller i hvert fald nedslag i historien, som forfatterne har prioriteret som væsentlige. Som historiker er det nok Morten Mandel Refskous afsnit, der tilfredsstiller mest, men alt i alt må man betegne bogen som spændende læsning. Og man kan så bare undre sig over, hvorfor der skal flere fremstillinger af virksomhedens historie til. Gad vide, hvilken historie, der ligger bag det? Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men især for den første halvdels vedkommende vil jeg anbefale bogen som en væsentlig fortælling om et aspekt af det danske samfunds historie. Falcks udvikling anskueliggør jo netop også, hvordan Danmark har udviklet sig gennem de 100 år, samtidig med at det er stykke vigtigt erhvervshistorie.