Svendborgs Toldsteds Skibe og Fartøjer 1837-1867
Af Henning Lyngsbo
Svendborgs Toldsteds Skibe og Fartøjer 1837-1867 er blevet til i et samarbejde mellem forfatteren og Svendborg Museum. Titlen må siges at være lovende for den, der forventer fortællinger om livet ombord på disse prægtige skibe. For det var jo i sejlskibenes tid, hvor der var noget mere romantik og dramatik end på de på den tid nys opdukkede dampskibe. Men nej. Bogens 115 sider er stort set begrænset til statistisk bearbejdelse af indholdet i en pakke, forfatteren faldt over på Landsarkivet. Pakken og dens indhold var betegnet som Specifikation over Hjemmehørende Skibe og Fartøjer ved Svendborg Toldsted. Pakken indeholdt årlige lister over disse specifikationer for årene 1837-1867.
Forfatteren, der må anses for kyndig indenfor træskibshistorien, kunne imidlertid straks fornemme, at her var et kildemateriale af betydning for en større indsigt i ”en afgørende fase i opbygningen af provinsens dengang største sejlskibsflåde”. Men for at gøre dette materiale mere tilgængeligt for såvel forskeren som den mere alment træskibsinteresserede, måtte det bearbejdes via regneark på computeren. Resultatet i form af den nu udgivne bog er da også let tilgængeligt. Det samme syntes redaktøren Esben Hedegaard, der som bekendt er museumschef for Svendborg Museum, hvor han tillige er afdelingsleder for nyere tid/søfart. Det var nærliggende for redaktøren at gøre bogen til årets medlemsudsendelse år 2010, hvilket effektueredes sammen med museets årsberetning. Ifølge forfatterens forord på den betingelse, at forfatteren forsynede bogen med gode forklaringer og brugsanvisninger til læseren.
Dette krav har forfatteren da også bestræbt sig på at indfri. Tekstmæssigt indeholder bogen de fornødne forklaringer på de mange oversigter og tabeller. Men man kommer ikke uden om, at det handler om statistik og atter statistik. Forfatteren gætter ikke helt forkert, når han i forordet antyder, at bogen måske kun er for de få. Altså træskibsnørderne. Men til ualmindelig glæde for læseren er bogen fyldt med marinebilleder i farver. Her får læseren mulighed for at kontrollere rigtigheden af bogens mange oplysninger om stående og løbende rig hos de forskellige skibstyper, som spænder fra Kvasen over Jagten, Sluppen, Galeasen, Skonnerten, Skonnertbriggen, Briggen og Barken. Hertil kommer et utal af varianter indenfor de enkelte skibstyper.
Forfatteren har også et afsnit om bemandingen på de enkelte skibstyper. Her kan man fornemme en vis storladenhed over Svendborg-området. Med forbehold anføres det, at distriktets registrerede skibe i 1837 krævede en bemanding på ca. 550 og i 1867 var tallet på 1000-1100. I 1840 havde Svendborg Købstad alene 3577 indbyggere. Så selv om dette tal skal forøges med de udenfor Svendborg Købstad boende naboer, er der tale om en ret så markant og stor del af befolkningen, der beskæftigede sig med skibsfart. Til bemandingsantallet skal jo føjes dels rederne og skibsbyggerne og dels de til skibsfarten knyttede virksomheder, deres ejere og ansatte. Skibsfarten berørte i sagens natur flere generationer.
Forfatteren fortæller om det for hvert skib så vigtige målebrev, der bl.a. angav skibstype og deplacement anført som Commercelæster (ca. 2 bruttoregisterton). Her mangler en visualisering i form af et foto af et målebrev. I det hele taget kunne forfatteren godt have medtaget detailbilleder/-tegninger i et større omfang, end det er tilfældet.
Når nu Danmark var i krig 2 gange i den af bogen omfattede periode, er det underligt, at disse for Danmark så vigtige krige og deres indflydelse på skibsfarten, herunder specielt Svendborg, ikke omtales overhovedet. Men det kan måske skyldes, krigene ikke havde nogen betydning for dansk skibsfart, da Danmark havde herredømmet til søs under de slesvigske krige.
Endelig savnede jeg lidt omtale af livet ombord og dermed vilkårene for mandskabet i forhold til de enkelte skibstyper. Finansieringen af skibsbyggeri og skibsdrift kunne også være berørt. Og om der er ”overlevende” skibe? Men nuvel – så ville bogen måske gå ud over forfatterens intentioner. Men måske kunne redaktøren overveje det til brug for næste oplag. Er der noget museum i Danmark, der virkelig kunne opfylde denne ønskeseddel, er det Svendborg Museum.
