Toldkamrene på Fyn, Langeland og Ærø
Af Christian Kaaber
For et par generationer siden var toldkammeret ofte et væsentligt indslag i selv mindre danske købstæder. Opkrævning af told og afgifter udgjorde fuldstændig som i dag en væsentlig del af statens indtægter, og toldvæsenets bygninger indgik derfor også som en del af statsmagtens synlighed rundt om i landet – især fra midten af 1800-årene, hvor erhvervsliv og transport udviklede sig dramatisk i kraft af liberalisering og industrialisering. Told- og Skattehistorisk Selskab indledte i 2016 med en bog om toldbygningerne på Bornholm serien Toldvæsenets bygningshistorie, der med det nye værk om de fynske toldkamre har fået et smukt opus to.
Forskellige forfattere tager sig af hver sin toldkammerbygning, mens bogens redaktør tegner sig for et oversigtskapitel om toldkamrenes administrative overbygning, overtoldinspektoraterne, og kunsthistorikeren Claus M. Smidt sluttelig binder det hele sammen med et glimrende oversigtskapitel om arkitekterne bag toldkammerbygningerne på Fyn, Langeland og Ærø med perspektiverende udblik til tilsvarende byggeri andre steder i landet. Bogen er gennemgående velskrevet og rummer et stort og godt billedmateriale. Nok er her tale om bygningshistorie, men læseren får også fine skildringer – og billeder – af de som regel ganske statelige embedsmænd, der virkede i bygningerne. For eksempel møder man i Ærøskøbing toldforvalter Lars Junior Bruun, der tjente i toldvæsenet fra 1839 til sin pensionering i 1900 og residerede under ret ydmyge forhold i Ærøskøbing fra 1852. Historien om dette bemærkelsesværdigt lange karriereforløb tjener egentlig blot som baggrund for beskrivelsen af den bygning, der i de første år af det 20. århundrede rejstes på en fremtrædende plads i byen og nu, pietetsfuldt bevaret og nyrestaureret, er kommet på private hænder. Kapitlet om Ærøskøbing er som bogens øvrige beskrivelser af toldhuse en vellykket fusion af bygningshistorie og små sidefortællinger, der tilsammen skaber et fint stykke topografisk litteratur.
Toldkammeret i Kerteminde indrettedes i 1848 i byens ældste verdslige bygning. Odense-købmanden Niels Bager opførte sit stenhus omkring år 1600, og det overlevede med nød og næppe det danske og allierede bombardement, der gik forud for landgangen i og ved Kerteminde i efteråret 1659 – den dundrende og ødelæggende ouverture til fordrivelsen af svenskerne fra Fyn. Den historie får man også med i beskrivelsen af toldbygningen, der nu sorterer under Kerteminde Kommune. Der var opkrævet told i byen – dokumenterbart – tilbage fra 1500-tallet, men først i 1840’rne fik toldvæsenet her, ligesom i resten af landet, egne fysiske rammer. At toldvæsenet rykkede ind i en eksisterende bygning, hører til undtagelserne. De fleste af de byggerier, bogen beretter om, blev opført fra grunden i årtierne efter 1850, som regel på prominente steder i de respektive byer: I tilknytning til havnen eller – undertiden og – i tilknytning til jernbanen, der gennem 1850’erne revolutionerede varetransporten i Danmark. Odense kom i kraft af sin størrelse og betydning til at rumme begge typer, i en skala der størrelsesmæssigt langt overgik byggerierne i de øvrige fynske købstæder.
Bogen tegner således et grundigt og velformidlet billede af, hvor solidt og ofte smukt staten byggede i årtierne efter enevældens afskaffelse. Som Claus M. Smidt kan berette i sit gode og ræsonnerende kapitel om husenes arkitekter, lå opgaven gerne i hænderne på ansete fagfolk. Smidt leverer også kort baggrunden for, at de mange toldbygninger skød op netop i denne periode. I flere af enkeltkapitlerne trækkes linjerne som allerede nævnt tilbage i tiden. Som læser savner man en mere uddybende indledningsmæssig forklaring på, at toldkammerbygninger så systematisk skød op i enevældens sidste år og navnlig i årtierne efter dens afvikling. Det ændrer nu ikke ved, at her er skabt et smukt dansk topografisk værk om en række prominent beliggende huse og deres mennesker – et fint og læseværdigt eksempel på mødet med den store historie gennem den lille.
[Historie-online.dk, den 6. juni 2023]
