Tyskland i krig
Af Palle Andersen, Historisk Samling fra Besættelsestiden
George Forty er brite med en lang militær karriere bag sig, før han blev direktør på Bovington Tank Museum. Han har også en stor produktion af bøger på samvittigheden om militær og militærhistorie, der tæller mere end 50 titler.
Nærværende bog bæres af et væld af originale farvefotografier, heraf nogle aldrig tidligere offentliggjorte, taget af tyske fotografer, civile og soldater. Bogen er opdelt i fem kapitler, fra nazisternes magtovertagelse til sammenbruddet i 1945, med vægten lagt på krigen. Hvert kapitel indledes med en kortere tekst, der sætter de efterfølgende fotografier ind i en sammenhæng. Desuden er der løbende billedkommentarer, med angivelse af tid, sted, personer etc., og hvor der også af og til leveres små tolkninger. Bogen er endvidere forsynet med en tidstavle, statistik over faldne samt register.
Med titlen ”Tyskland i krig” forledes man umiddelbart til at tro, at den fotografiske fremstilling sigter bredere end ”blot” det militære. Selv om den civile sfære og ofrenes sfære er til stede, viser det sig imidlertid hurtigt, at fokus er rettet mod militær og det militære. Og man burde også være advaret, da George Forty allerede på forsiden præsenteres som oberstløjtnant. Forty har en forkærlighed for militært isenkram, som naturligvis er fuldt forsvarlig men som af og til udarter til det lettere komiske. Hvorfor skal hele s. 67 bruges på at vise en til ukendelighed raseret tysk tank? - udover at Forty kan bruge fotografiet til lige at smide en lille teknisk kommentar ind. Her og der er der således fotos af militært isenkram eller ”soldaterliv”, som hverken glimrer ved øjenåbnende originalitet eller noget egentligt budskab.
Bogens bagside anfører, at bogen viser, hvordan nazismen ”gennemsyrede” det tyske samfund. Dette gøres imidlertid ved nærmest at gengive den officielle side eller fremstilling af sagen, udtrykt i arrangerede masseoptog, marcherende Hitlerjugend etc. – sådan som det nazistiske regime gerne så det opfattet. Herfra kan man imidlertid ikke slutte til, at nazismen ”gennemsyrede” det tyske samfund, hverken i 1930’erne eller under krigen. Eksistensen af Hitler- eller Førermyten dokumenteres til fulde i bogen. Men det betyder stadig væk ikke, at nazismen ”gennemsyrede” samfundet. Mange tyskere, som tog del i kulten, var ikke nazister og levede et liv efter traditionelle, ikke-nazistiske værdier.
Omvendt hører til bogens fortjeneste dog ikke kun de militært orienterede fotos, der faktisk fungerer, men også de billeder, der overvælder ved det spektakulære. Og at der udelukkende er tale om farvefotografier bringer krigen og krigens rædsler på tætteste hold, for soldater, civile og nazismens ofre: De erobrede, slavearbejderne, sigøjnerne og ikke mindst jøderne. Så er der endvidere de fotos, man ikke lige kan afkode. Et eksempel (s. 119) er i forbindelse med de indledende faser af Tysklands angreb på Sovjetunionen. Lederen af SS, Heinrich Himmler, flankeret af to andre SS-mænd, befinder sig i nærheden af Minsk i Hviderusland, nærmere bestemt på en høstmark. SS-mændene står til højre i billedet. Til venstre står 4 yngre bondekvinder. Der er flere meter imellem, men grupperne har kontakt. Himmler står lettere sammenkrøllet med et kejtet udtryk, som om han var utilpas ved situationen. Vi får at vide, at der er tale om et forhør. Det ligner nu ikke et forhør. Bondekvinderne står ranke, afslappede, som hvilende i sig selv, åbne og imødekommende. To af dem smiler tydeligt - eller ler måske? Så de i begivenhederne og i Himmler en befrier? Vinkede afkollektiviseringen forude? Hvis de tænkte sådan, skulle de blive klogere. Et sådant foto kan man grunde længe over.
Bogen kan, med forbehold, anbefales til læsere med militære interesser. Vil man mere eller andet, skal man nok gå til andre værker.
