Uden mad og drikke
Spise-, udskænknings- og overnatningssteder i Ærøskøbing
Af Caroline Nyvang, Dansk Folkemindesamling.
Med sin lille udgivelse …UDEN MAD OG DRIKKE… tilbyder Torun Gjelstrup os en grundig, velskrevet rundtur i Ærøskøbings restaurationsliv fra starten af 1800-tallet til i dag. Byen var, næstefter Marstal, Ærøs største. Langt ind i det 20. århundrede var Ærøskøbing øens helt centrale omdrejningspunkt og købstaden appellerede med sine ugentlige torvedage og årlige markeder til et stort opland af tørstige, trætte handlende.
Bogen gennemgår først 5 hoteller og restaurationer, som i mere eller mindre forandret form er blevet drevet i byen. Fokus ligger på de driftige hotelejerne og værtshusholderne. Eksempelvis møder vi i 1879 den bjergsomme løjtnant Petersen på Hotel Harmonien, og vi følger maler Alfred Lange, da han i 1914 smøger ærmerne op og sætter Restaurant Strandskoven i stand. I de næste kapitler besøger vi nutidens sommer- og vinteråbne restauranter. Vi haster derefter gennem de korte, faktuelle oplysninger om Søndergades værtshuse og ender stakåndet ved torvets spisesteder, hvor Laurits ”Øl” byder på en tiltrængt forfriskning. Bogens bagsideillustration – en Carlsberg-ølvogn på vej vestpå, ud af byen – er sigende for udviklingen i det lille bysamfund. Beværtningerne bukker under, og kun de steder, der har formået at appellere både til lokale og turister, er tilbage. Således afrunder Torun Gjelstrup også sin beretning om Ærøskøbing med et kapitel om de forsvundne værtshuse.
Det er tydeligt for læseren, at Gjelstrup er særdeles velbevandret i den by, hun her præsenterer for os. Udgivelsen baserer sig især på lokale aviser, der flittigt citeres i bogen. Desuden har forfatteren konsulteret de kommunale arkiver samt Landsarkivet for Fyn. En anke, jeg i denne forbindelse vil komme med, er brugen af upræcise konstruktioner som ”før i tiden”, ”fra meget gammel tid”, eller ”førhen”. Har man været så grundig i sin research af byens historie, som Gjelstrup har, hvorfor da uniformere fortiden i en sådan dikotomisk før/efter-struktur?
Brødteksten flankeres af en række flotte billeder af gavle, gader og gæstgivere, men efterlader denne læser både tørstig og sulten (dog absolut ikke træt!), for der bliver ikke spist, udskænket eller overnattet meget i Torun Gjelstrups portræt af Ærøskøbing. Til trods for, at titlen jo egentlig ikke annoncerer ambitioner om at indlade sig på, hvad der rent faktisk blev spist og drukket, tværtom, kunne man ønske sig, at forfatterinden havde brugt sideplads på at trænge yderligere ind i bag facaderne: helt op til bardisken, ind i de dampende køkkener og lumre værelser.
Til gengæld ligger bogens kvaliteter i det billede af en central provinsby gennem tiden, den maler. Byens foreningsliv havde sit udspring fra beværtninger og hoteller, her holdt sangforeningen og Æstethisk Læseforening til, herfra huserede afholdsforeningen. Også den besøgende tandlæge praktiserede fra et hotel, når han et par gange om året kom til byen fra Svendborg. Som sådan fungerer Torun Gjelstrups spise-, udskænknings- og overnatningssteder som en glimrende prisme, hvorigennem udviklingen i et lille bysamfund kan betragtes. Bogen er underholdende, oplysende og hermed anbefalet til dem, der ønsker at lære det ærøskøbingske lokalmiljø nærmere at kende.
