Det Sorte USA
Af Jesper Lillelund, Cand.mag. i historie og samfundsfag
Fortidens betydning for nutiden
Jørn Brøndal har skrevet en grundig og fængende fortælling om den afroamerikanske befolkning i USA’s historie fra omkring uafhængighedserklæringen i 1776 til 2016. Bogen kan i allerhøjeste grad anbefales, ikke kun på grund af indholdet, men også på grund af bogens relevans for nutiden. Bogens emne og dets relation til nutiden kunne nemlig ikke være større, hvilket blandt andet valget af Donald Trump, som præsident for USA, er et godt eksempel på. For efter det historiske valg af præsident Obama er et af tiden store spørgsmål, om valget af Trump vil bevirke mere eller mindre lighed hos de amerikanske minoritetsgrupper, heriblandt afroamerikanerne? Som bl.a. den tyske politolog og idehistoriker Jan-Werner Müller til dagbladet Information i en artikel fra 12. november 2016 udtaler: ”Det er sket tidligere i amerikansk historie, at der er sket virkelige fremskridt – for eksempel med den officielle afskaffelse af slaveriet – hvorefter man så oplevede et seriøst tilbageslag. I vores naivitet tror vi måske, at fordi der er sket nogle fremskridt, vil det fortsætte – men som det er set før, kan det også gå den modsatte vej i stedet.” Hvis man på nogen måde vil forstå de nuværende sociale og politiske forhold for afroamerikanere i USA, samt hvad Trumps politiske udmeldinger kan få af betydning for minoriteter i USA, så må denne bog være det bedste danske bud på en udgivelse om emnet. Denne anmelder kan i hvert kun bifalde nomineringen af denne bog som året historiske bog 2016 hos historieonline.dk.
Brøndal og det skandinaviske præg
Forfatteren Jørn Brøndal er ansat som lektor ved Syddansk Universitet og denne bog bærer tydelig præg af, at Brøndal er godt inde i forskningen omkring afroamerikanere og har et godt historisk overblik over de forskellige perioder i nyere amerikansk historie.
Titlen ”Det sorte USA – Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama” er derfor velvalgt, da Brøndal er formidabel til at indplacere afroamerikanernes kamp for både frihed og lighed i en mere generel fortælling om USA’s politiske og sociale udvikling. Brøndal har styr på de historisk lange linjer, og hvordan enkeltepisoder kan ses som billeder på disse lange linjer. Læseren bliver således taget professionelt og sikket i hånden, når små episoder eller begivenheder fortælles indlevende og derefter indplaceres i en større fortælling. Når Brønddal også præger bogen med sin egen forskning omkring forholdet mellem Skandinavien og USA, gør det kun læseoplevelsen mere fornøjelig og relaterbar.
Et eksempel på dette er blandt andet, når Brøndal kommer ind på historien om den danske slave kaldet Denmark Vesey, der i sine unge år havde været slave på Sankt Thomas i Dansk Vestindien og i 1822 blev hængt for at planlægge et slaveoprør. Historien om Vesey starter i 1799, hvor Vesey var i Charleston, South Carolina. Her vandt Denmark Vesey utroligt nok 1.500 dollars i et lotteri og købte for disse penge sin frihed. I 1822 skulle Vesey angiveligt have været en af hovedmændene bag planlægningen af et slaveoprør i Charleston, inspireret af slaveoprøret på Haiti (1791-1804). I sagsakterne fra dengang står der, at Vesey og hans mænd havde planlagt at slå alle de hvide ihjel og derefter rejse til Haiti. Nyere forskning tyder dog på, at Vesey og hans mænd tilstod under tortur og faktisk ikke havde planlagt noget slaveoprør. Denne historie er et eksempel på, hvordan Brøndal bruger enkeltepisoder til at forklare, hvordan mange slaveoprør ikke nåede over planlægningsstadiet, og hvordan de mislykkede slaveoprør kan ses som et desperat forsøg på væbnet kamp. Brøndals måde at skifte mellem de store linjer og de små enkelthistorier gør læseoplevelsen meget fængende og mere forståelig.
’Det amerikanske dilemma’
Omdrejningspunktet for bogen er ’det amerikanske dilemma’, som er modsætningsforholdet mellem den amerikanske forfatnings friheds- og lighedsidealer og den racistiske praksis. Eller som Jørn Brøndal beskriver det; ”Dette er bogen om, hvordan det kunne lade sig gøre, at USA i sidste ende valgte en sort præsident. Det er en beretning om det slaveri og den racisme, afroamerikanerne døjede under, og den frihed og lighed, de kæmpede for. Det er dette smertefulde og spændingsfyldte forhold mellem en racistisk praksis og nogle smukke friheds- og lighedsidealer, jeg i det følgende kalder det amerikanske dilemma. Relationen mellem de to blev etableret, allerede samme dag den nye nation så dagens lys. Thomas Jefferson, der skrev Uafhængighedserklæringen i frihedens og lighedens navn, var slaveejer.”
Brøndal kredser om dette dilemma igennem hele bogen, hvilket skaber en fin rød tråd i den fortælling, Brøndal bygger op. Det er dog ikke Brøndal selv, der har fundet på dilemmaet – også dette begreb knytter sig til Brøndals ønske om at trække tråde mellem USA og Skandinavien. Brøndal har nemlig hentet begrebet fra den svenske økonom og tidligere handelsminister Gunnar Myrdal (1898-1987). Myrdal udgav i 1944 værket ”An American Dilemma” på bestilling af Carnegie Corporation, en amerikansk velgørenhedsfond stiftet af Andrew Carnegie i 1911. Fonden ønskede, at en forsker fra et land uden imperialistiske bånd (hvilket udelukkede Danmark), udgav et værk om afroamerikanernes forhold. Hvor Myrdal mente, at begrebets moralske side prægede eller influerede enhver amerikaner, indtager Brøndal dog en mere nuanceret position. Brøndal viser nemlig i sin bog, at både Ku Klux Klan tilhængere og Black Power fortalere afviste dilemmaet. Brøndal skriver fx om Black Power; ”I virkeligheden symboliserede Black Power en fornægtelse af det amerikanske dilemma. Filosofien var, at afroamerikanere ikke skulle regne med, at hvide amerikanere nogensinde ville indbefatte dem i deres idealistiske vision for USA.”
Dilemmaets faser
Brønddal deler bogen op i fire forskellige dele, hvori det amerikanske dilemma udvikler sig.
Første del af bogen omhandler perioden 1776-1865 med titlen ”Slaveriet”. I denne periode oprulles det amerikanske dilemma og bliver personificeret igennem Thomas Jefferson, der selv var slaveejer og hovedmanden bag den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776. Den amerikanske uafhængighedserklæring indeholder en beskrivelse af en række universelle rettigheder, der skulle hjælpe de amerikanske kolonier i kampen mod den engelske trone. I den står blandt andet; ”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.” Brøndal viser, at modsætningsforholdet mellem dette citat og slaveriet prægede hele perioden, og først fandt sin forløsning med den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). I denne periode handlede afroamerikanernes kamp derfor primært om vinde deres frihed.
Anden del af bogen omhandler perioden 1865-1945 med titlen ”Jim Crow”. I denne del af bogen viser Brøndal, hvordan der i sydstaterne blev udviklet et repressivt raceadskillelsessystem. Denne segregation byggede på en forestilling om, at sorte var hvide underlegne. Dette udmøntede sig rent praktisk i, at sorte blev nægtet adgang til at benytte samme faciliteter som hvide. Fx havde sorte deres egne togvogne, toiletter og skulle gå til side, hvis de mødte en hvid på fortovet. De sorte havde også egne skoler, måtte ikke stemme og fik ikke en retfærdig rettergang. I denne periode oplevede sorte også at blive lynchet, fremfor at få en retfærdig retssag. I denne periode handler det amerikanske dilemma, ifølge Brøndal, mere om kampen for lighed end frihed. Slaveriets afskaffelse havde dermed givet de sorte frihed (forstået som ikke at blive ejet af et andet menneske), men ikke lighed for loven.
Tredje del af bogen omhandler perioden 1945-1968, med titlen ”King årene”. I dette afsnit fortæller Brøndal om, hvordan borgerrettighedsbevægelsen, ført an af Martin Luther King, udstillede det moralske dilemma for den amerikanske nation. Kampen mod Jim Crow endte i triumf, men også med, at der blev skabt signalforvirring omkring afroamerikanernes kamp for lighed. Kings ikke voldelige protest blev nemlig ikke fulgt af alle, fx Black Power fraktionen nævnt ovenfor. Kampen for lighed blev dermed vundet.
Fjerde, og sidste, del af bogen handler om perioden 1968-2016. Heri beskriver Brønddal, hvordan afroamerikanernes kamp nu centreredes om den sidste del af Jefferson formulering fra den amerikanske uafhængighedserklæring; stræben efter lykke. Heri viser Brøndal, hvordan det kun er visse dele af den afroamerikanske befolkning, der rent socialt og økonomiske har formået at opnå lighed med resten af den amerikanske befolkning. Sorte er fx stadig overrepræsenteret i både arbejdsløsheds- og kriminalitetsstatistikker, hvilket i høj grad skyldes, at de fra start har været bagud på grund af den tidligere racistiske praksis.
Brøndal skriver til sidst i bogen, at dilemmaet endnu ikke er forsvundet, men er ved at gå i opløsning. Latinoer har overhalet afroamerikanere som den største minoritetsgruppe i USA (hhv. 12,5 % og 12,3 % af den amerikanske befolkning), og på baggrund flere blandede ægteskaber og immigration fra flere andre lande er de racemæssige sociale konstruktioner nu ved at blive blødt op. Ifølge Brøndal er der således sket store racemæssige fremskridt i USA, som dog nu er ved at blive erstattet af klassemæssige spændinger i stedet, hvilket optøjerne i hhv. Ferguson 2014 og Baltimore 2015 kan ses som et eksempel på.
Bred målgruppe
Denne bogs målgruppe er primært alment historisk interesserede læsere, gymnasieelever og førsteårsstuderende på universitet. Bogen indeholder ikke nogen historiografisk gennemgang af litteratur, hvilket også ville kunne kede den almene læser, men kræves for at kunne blive brugt på et højere universitetsniveau. Bogens litteraturliste vil dog være et godt udgangspunkt for enhver, der ønsker at få en dybere forståelse for emnet.
Sproget i bogen er letlæseligt og passer godt til den alment historisk interesserede læser. Især brugen af begrebet ’det amerikanske dilemma’ skaber en fin rød tråd igennem bogen. Som gymnasielærer har jeg også med fryd kunnet henvise mine elever til bogen, hvor den har været en ren faglig gave. Udover en nyere lærebog om emnet fra Forlaget Columbus er der nemlig en mangel på nyere historiske bøger om afroamerikaneres forhold i USA skrevet på dansk. Denne bog kommer således som et gave til et emne, som mange danske gymnasielever hvert år flittigt behandler i deres studieretningsprojekter og andre store opgaver. Hvis man skulle komme med en indvending imod bogen ville det være, at bogen måske er lidt for lang for sin målgruppe. Dette opvejes dog til fulde af, at man sagtens kan læse afsnittene i bogen hver for sig. Denne anmelder, der nu har fået et nyt standardværk om afroamerikanernes forhold i USA at henvise sine elever til, kan dermed kun give de bedste anbefalinger til denne bog.
Historie-online.dk 22. februar 2017
