Kennedy
Af Bjarne S. Bendtsen
USA-eksperten, journalist og chefredaktør på netmediet Kongressen.com Anders Agner Pedersens nye bog ’Kennedy. Historien om USA’s største politiske dynasti’, som udkom i oktober måned, er den seneste i en række af bøger om dette emne fra forfatterens hånd. I 2011 udgav han ’Kennedy-brødrene’, i 2013 ’Kennedys største taler – Fred til alle tider’ og i 2017 redigerede han og bidrog med artiklerne ’Bobby’ og ’The Danish JFK Guys’ til ’JFK100: bogen om John F. Kennedy 1917-1963’. Desuden behandles John F. Kennedy naturligvis også i den bog, Agner udgav op til det amerikanske valg i 2016: ’Præsidentportrætter. 10 portrætter af verdens mægtigste mænd’, han har lavet showet ’The Speeches of President Kennedy’ sammen med skuespilleren Casper Phillipson – de danske JFK Guys – og han har siden januar i år lavet podcastserien ’Kennedyland’ sammen med Peter Keldorff, så det er yderst velafsøgt grund, han her igen betræder.
Den nye bog, en flot illustreret kaffebordsbog eller oversigtsbiografi, som en anden anmeldelse betegnede genren, bygger således på et særdeles grundigt fundament. Bogen henvender sig til dem, der er interesseret i disse hjørner af amerikansk politik og Kennedy-mytologien i det hele taget, og det er, som forlaget skriver, første gang på dansk, at den dramatiske historie om hele Kennedy-familien fortælles. Det er et stort og ambitiøst projekt, som Agner da også allerede i indledningen tager forbehold for, at han ikke kommer helt i bunden med – det ville kræve et flerbindsværk, hvis den samlede historie om Kennedy-familien skulle fortælles, skriver han. Men det ender alligevel med at være denne bogs akilleshæl: Den forsøger at rumme så meget stof, at den kun formår at berøre overfladen af de mange personers dramatiske livshistorier, og man kommer ikke for alvor ind bag facaderne på dem.
Alligevel har bogen absolut sine både interessante og rørende sider: Selv om man som læser jo udmærket er klar over, at mange – rigtig mange – af Kennedy-familiens skæbner ender tragisk, er det alligevel tankevækkende, hvor tæt tragedierne kommer i hælene på hinanden. Og hvor store de er. Men det er vel én af grundene til, at Kennedy’erne har deres helt egen plads i den amerikanske historie, ja i hele verdens, og at meget af historien om dem er af nærmest mytisk karakter.
Bogen består af 34 relativt korte kapitler over 384 sider, af hvilke en mængde udgøres af kendte og mindre kendte fotografier af familien. Der lægges ud med en kort introduktion med undertitlen ’På besøg bag Camelots mure’ om Agners møde i 2018 med Kerry Kennedy, Robert F. Kennedys datter, på The Kennedy Compound i Cape Cod lidt uden for Boston, Massachusetts. Dette møde gav ham idéen til at skrive bogen, og at den skulle have Kennedy-familien i centrum, ikke de enkelte personer, som hans tidligere bøger har haft det. Og allerede i introduktionens undertitel mere end anes Kennedy-mytologien med referencen til Kong Arthurs sagnomspundne borg Camelot; en reference, som Jackie Kennedy satte i søen kort efter John F. Kennedys tragiske død efter attentatet i Dallas i 1963.
I det næste kapitel, ’Et dynasti fødes’, introduceres Joseph Patrick Kennedy, dynastiets stamfar, hvis politiske ambitioner skulle komme til at sætte kursen for familien resten af århundredet og ind i det nye årtusinde. Det virker til at have ansporet den ambitiøse og kompromisløse forretningsmand og politiker Joe Kennedy, at det i en amerikansk sammenhæng ikke ligefrem lå i kortene, at han med sin irsk-amerikanske og ikke mindst katolske baggrund skulle komme til at indtage så central og magtfuld en rolle. Den katolske baggrund fornægter sig heller ikke i de mange børn, som han og fru Rose fik: ni alt, af hvem John – eller Jack, som han blev kaldt i familien – Robert (Bobby) og Edward (Ted) blev de mest fremtrædende. Kennedy-familiens patriark gjorde konsekvent forskel på drengene og pigerne i den store børneflok og opdrog tilsyneladende drengene i den ånd, at utroskab var helt på sin plads. Et træk ved de flotte og charmerende Kennedy’er, som Agner går relativt ukritisk hen over, men som man måske nok kunne forvente en kritisk kommentar til i disse #MeToo-tider.
Tragedierne i familien fylder som omtalt meget i bogen. Den første var dog ikke blandt drengene – de kommende politiske håb, som sad til højbord med patriarken – men overgik den ældste af søstrene, Rosemary, som var mentalt tilbagestående, og som efter et mislykket hvidt snit i november 1941 tilbragte resten af sit liv på en institution, stort set uden kontakt til familien. Den næste tragedie fulgte få år senere, da Joe junior, som senior ellers havde udset til at skulle udleve familiens politiske ambitioner om, at der skulle en Kennedy i Det Hvide Hus, blev dræbt i krigen, da hans bombemaskine eksploderede over Den Engelske Kanal på vej mod Tyskland den 12. august 1944. Så pegede præsident-pilen mod John, som også havde oplevet krigens gru på nærmeste hold, da hans torpedobåd i august 1943 blev vædret af en japansk destroyer i Stillehavet. En episode, der gav ham alvorlige rygproblemer resten af livet.
Den næste familietragedie fulgte allerede i 1948, da Kathleen (Kick) omkom i en flyulykke. Men de følgende år rummede dog også en række triumfer: John, der havde siddet i Repræsentanternes Hus siden 1946, blev i 1952 valgt til Senatet, og i 1960 opnåede han endelig farens mål om en præsident Kennedy. Men her ventede altså den mest kendte af familiens tragedier, da JFK som den fjerde amerikanske præsident blev myrdet den 22. november 1963. Og siden fulgte skuddrabet på Bobby, da han i 1968 førte valgkamp for at blive den anden Kennedy i Det Hvide Hus. Året efter var tragedien af mere ussel art for Ted Kennedy, da han var involveret i en trafikulykke, hvor Mary Jo Kopechne mistede livet, da Kennedy stak af og undlod at hente hjælp til hende. Det fik Ted Kennedy til efterfølgende at spekulerede i, om der monstro hvilede en forbandelse over Kennedy’erne. Og der skulle vise sig at finde flere tragiske dødsfald sted i familien over de kommende årtier.
Man kan selv læse videre om det og meget mere i bogen; hvis man gerne vil have en flot illustreret bog, der ikke bevæger sig for meget ned i detaljerne, så er Anders Agner Pedersens nye udgivelse et fint bud på Kennedy’ernes historie – vel også som en oplagt julegave, hvis man mangler noget til nogen i den genre. Hvis man derimod forventer et dybere blik ind bag familiens facader, så skal man nok finde en anden.
[Historie-online.dk, den 8. december 2021]