Præsident Kennedy's High Noon i Dallas

Af Erik Ingemann Sørensen

I 50-året for det rystende snigmord i Dallas er mediernes og forlagenes interesse endnu engang rettet mod det uforståelige, der skete hin 22. november. Forfatteren til ”Præsident Kennedy’s HIGH NOON I DALLAS” med den monstrøse undertitel, ”Hele sandheden efter et halvt århundrede”, har beskæftiget sig med snigmordet på den amerikanske præsident siden sin ungdom. Han har i sit arbejde som øjenlæge haft adgang til et helt særligt program til en såkaldt Retinanalyze. Under en scanning havde han glemt et par billeder fra Deleay Plaza – og pludselig fandt han noget, han aldrig havde set: ”The Second Gunman” – eller med andre ord: endnu en skytte. Bogen dokumenterer – hvad der i øvrigt har været kendt i flere år – at der var flere skytter om mordet.

Hermed vælter hele det scenarie, som Warrenkommissionen cementerede med dens digre rapport om snigmordet: der var én og kun én skytte: Lee Harry Oswald. Forfatteren, Jens Mohr Thygesen, giver sin opdagelse disse ord med på vejen: ”Jeg vidste således med sikkerhed, at dette ville få konsekvenser for opfattelsen af mordet på præsident Kennedy – en berusende tanke efter årtiers usikkerhed og frustration...” Det er et stærkt ordvalg i betragtning af, at der alene siden 2001 er kommet talrige fremstillinger om både ”The Second Gunman” og endda om endnu flere. Denne formulering, den monstrøse undertitel og forfatterens ordvalg i forordet: ”sandheden gør fri”, hvor Kennedy næsten får helgenskikkelse. (”Denne medfødte kvalitetssans er netop den niche i den menneskelige karakter, som John Fitzgerald Kennedy evnede at dyrke, kultivere og stimulere til at tro på sameksistens på denne lille blå planet. Hele hans livsforløb afspejlede denne ædle kerne og det unikke i den menneskelige karakter...”) Lad det være sagt med det samme: en grænseløs beundring for Kennedy og USA er på ingen måde diskvalificerende. Man skal bare være opmærksom på dette forhold. Det stod hurtigt klart for denne anmelder, at læseren således ikke alene skulle forholde sig til de iskolde fakta om mordet, men også til en fremstilling båret af en umådeholden beundring for såvel Kennedy som USA. Kunne disse faktorer spille ind i forfatterens arbejde? Så anmelderen måtte gennem bogen fra a til z hele tre gange, før anmeldelsen kunne skrives. Hertil kommer adskillige eftersøgninger på nettet – for at kunne be- eller afkræfte forfatterens fremstilling. Forfatteren henviser generelt til Google. Ikke til specifikke sites. Søger man fx på ”Mordet på Kennedy” får man på et splitsekund 126.000.000 links. Så er det meget godt, at historikere kender specifikke kilder til sammenligning.

Jens Mohr Thygesen arbejder i sin bog med tre forskellige scenarier – ”setups” – som bevis for sine teorier. Og så fastslår han, at der er hele 3 Oswalds. Manden selv og to såkaldte look-alikes.

Castro – Oswald Scenariet 
Kennedy havde overtaget problemet med Svinebugten på Cuba efter sin forgænger i embedet. Han kunne ikke nå at reagere, hvorved den fatale invasion måske kunne være undgået. Til gengæld fik han efter katastrofen på Cuba en arg modstander i Castro, hvis vrede ikke blev mindre efter at Cuba-krisen havde spillet ham vigtige kort af hånden. Da amerikanerne havde forsøgt at likvidere Castro flere gange, ville denne med et ”skinattentat på JFK” henlede ”verdens opmærksomhed på USA´s attentatforsøg på Castro og bringe dem til ophør...” Der placeres den 22. november 1963 i Dallas 3 skytter på Deleay Plaza med den klare opgave at skyde tæt på præsidenten uden at ramme. Oswald flygter herefter til RedBird Airfield og flyver til Cuba via Mexico City.

CIA-Oswald Scenariet 
Dette skulle være en såkaldt ”false flag operation”. En paramilitær aktion der skulle give befolkningen et falsk indtryk, hvorefter magten kunne agere efter en forudlagt plan. Som for eksempel Rigsdagsbranden i Berlin. Der anbragtes 3 skytter med samme opgave som i det første scenarie. Verden skulle så tro, at det var Castros lejemordere, der havde været på spil. Men havde misset. Herved skulle alle kunne indse, at USA ganske enkelt var tvunget til at invadere Cuba – en invasion der allerede skulle være planlagt til at finde sted 8 dage senere. Den såkaldte ”C-day”, der er forkortelsen for det militære udtryk: "Commencement Day”.

Mafia-Oswald Scenariet 
Ifølge dette havde den amerikanske mafia indgående kendskab til det foranstående scenarie, som man ganske enkelt overtog. Her placeres der 4 skytter, der dræber Kennedy. Formålet med denne operation var at få fjernet både præsidenten og hans bror, justitsministeren Robert Kennedy, der var en trussel mod hele organisationen. Han ville ikke kunne fortsætte i embedet. I tillæg ville de få Johnson som præsident. Denne ville sammen med Edgar Hoover, den magtfulde og stort set urørlige leder af FBI, give mafiaen frit spillerum i fremtiden. Jack Ruby er en del af planen og likviderer derfor Oswald. Det er her, forfatteren konkluderer, at dette er ”Hele sandheden efter et halvt århundrede”. At dræbe Kennedy var et valg, der skulle ”sikre Johnson og Hoover nationen...” Efterfulgt af: ”Igen står vi tilbage med oprindeligt bevismateriale som eneste troværdige kilde...”

Problematisk materiale
Denne bog er – som så mange konspirationsbøger – ganske interessant læsning. Den er gennemillustreret med såvel billeder som kort. Flere af billederne er dog set skarpere andre steder. På indersiden af smudsomslaget er der ganske snedigt bragt et stort kort over gerningsstedet med skudvinkler, nedslag af projektiler etc. Men. Og det er et kæmpe men: der er ikke en eneste fodnote i bogen, ingen præcise henvisninger til dokumentsamlinger, som det jo myldrer med. Det får naturligvis en til at hæve øjenbrynene.

Et enkelt eksempel er et memorandum skrevet af stedfortrædende justitsminister Nicholas Katzenbach dateret 25. november 1963. Man må ud at lede efter originalen. Og så bliver det pludselig problematisk. Forfatteren har selv oversat dette memorandum. Afsluttende hedder det i denne oversættelse: ”Et løfte til offentligheden om, at alt materiale vil stå til rådighed i henhold til loven, vil efter min mening være passende nu, som kan imødegå rygter og krav om høringer af upassende art”.(s. 15) I det oprindelige memorandum, der findes i National Archives i Washington, hedder det: ”I think however that a statement that all the facts will be made public property in an orderly and responsible way should be made now. We need something to head off public speculation or congressional hearings of the wrong sort.” Det er uvederhæftig omgang med kildemateriale. Noget der i den grad får alarmklokkerne til at ringe.

Hertil kommer en meget uudførlig litteraturliste. 26 titler hvoraf der er fejl i 5. I personlisten er der ingen konsekvens i de data, der knyttes til den enkelte. F. eks. Fødsels- og dødsår.

Set med historikerens øjne er der så mange faglige fejlgreb undervejs i bogen, at den ender med at lægge sig oven i mængden af mere eller mindre fantasifulde konspirationsteorier og ditto fremstillinger. Som for eksempel den, at det var guvernør Conally, der likviderede Kennedy med en medbragt pistol.

Det er synd – for forfatteren har kastet sig ud i projektet med stor entusiasme og energi. Men ”Hele sandheden efter et halvt århundrede” har han ikke fundet. Spørgsmålet er, om den overhovedet lader sig finde.

(Bogen udkom i øvrigt i USA i 2012 og kan anskaffes som i-bog. Se nærmere på dette link: http://www.jfkhighnoonindallas.com/#Home)