Aggersborg i vikingetiden

Af Anders Ellegaard

Der er nok ikke mange, der i dag ved, at dansk arkæologisk og historisk forskning i trelleborgene kan takke motorcykelsporten for at have initieret den. Om det var kros eller dørtræk (gammel Korskrobaneslang for motocross og dirt track) fremgår ikke af kilderne.

Men i 1933 søgte en lokal motorcykelklub i Slagelse om tilladelse til at bruge den cirkelformede jordvold i Trelleborg som konkurrencebane. Det gav anledning til en - forventet mindre - arkæologisk undersøgelse på stedet. Undersøgelsen blev til en udgravning, som varede i 9 år.

Stedet er - i dagens lingo - nu et oplevelses- og videnscenter, og det har netop fået en ansigtsløftning og indgår i Kulturstyrelsens plan om ny formidling i projekt ”Danmarks Oldtid i Landskabet”.

Den nye viden om, at volden var det synlige tegn på et vikingeanlæg bredte sig til de andre kendte ringvolde i Danmark og Skåne. Nationalmuseet blæste i jagthornet.

Efter Den anden Verdenskrig var arbejdsløsheden høj og Arbejdsministeriet bekostede en udgravning ved Aggersborg som en social beskæftigelsesforanstaltning. Arkæologiske udgravninger blev set som anbefalelsesværdige projekter, idet de skulle (skal) være noget, som ellers ikke ville blive udført. Projektet blev organiseret af Nationalmuseet under ledelse af arkitekten C.G. Schultz, som også havde arbejdet med udgravningen og rekonstruktionen i Trelleborg. Udgravningen varede fra 1945 til 1952. Der har siden været nogle mindre udgravninger eller opklarende undersøgelser, og enkelte artikler og delpublikationer er udgivet, men først nu forligger der en samlet beskrivelse af fundene ved Aggersborg.

Årsagerne til den lange sagsbehandlingstid er flere. For eksempel havde C.G. Schultz en del af sit arkiv og sin viden i hovedet, og da han døde allerede i 1958, gik denne viden tabt. Et andet eksempel er den uensartede eller måske rettere mangeartede måle- og registreringssystematik, der blev brugt. Et tredje eksempel er de anvendte udgravningsmetoder, som ikke står mål med de i dag anvendte. Et fjerde eksempel er indleveringen af genstandsfund, som enten var uregistrerede eller registrerede efter forskellige metoder.

Og det skal erindres, at forskere i dag har mange jern i ilden: presset om forskning, undervisning og publikation er stort.

Det meget store udredningsarbejde har krævet mange timers arbejde, men nu er den her: Bogen om Aggersborg i vikingetiden!

Bogen er delt i 12 afsnit, hvoraf indledningen, appendix 1-6, noter, litteraturliste og register udgør de 5.

Bogens hovedforfattere er de 3 redaktører, men der er også indlæg af specialister; for eksempel i afsnittet om genstandsfund.

Bagerst i bogen er indsat en lomme med 3 store plancher med plantegninger af borgen og udgravningerne i forholdene 1:1250 og 1:500.

Afsnit 2 omhandler ”Aggersborgs beliggenhed og historie”.

Strategisk ligger borgen på en bakke på nordsiden af Limfjorden med udsyn til Lindholm Høje ved Ålborg til venstre og udsyn til øhavet ved Løgstør og Livø Bredninger til højre. På borgens tid var der åben passage til Vesterhavet, og Limfjorden var den sikreste og hurtigste sejlrute fra Vesterhavet til Kattegat og videre til Øresund.

Samtidig var der gennem en naturlig kanal en sejlrute fra Aggersborg direkte til Jammerbugten: ”Sløjen”, hvilket var en hurtig rute til Norge.

Da der var et godt overfartssted ved Aggersborg fra Han Herred til Himmerland, gik den vestre hærvej fra Thy, Han Herred og Vendsyssel til Viborg lige forbi borgen.

Fra borgen var der således gode muligheder for at kontrollere og eventuelt beskatte trafikken øst-vest gennem Limfjorden og nord-syd ad landevejen; et trafikknudepunkt med andre ord. Det er påfaldende, at der til trods for dét, endnu ikke er fundet spor af en større handelsplads eller mange importerede genstande.

De første arkæologiske spor i området er fra stenalderen, ca. 1800 f.Kr., men der er tilsyneladende en lang periode, hvorfra der ikke er gjort fund i området. De første tegn på en ny bebyggelse på stedet er fra 700-800-tallet, hvor de første spor af en vikingetidsbebyggelse kan påvises. Frem til borgens opførelse har der på stedet været en landbebyggelse fra vikingetiden med indtil videre 15 stolpehuse og mindst 150 grubehuse. Denne landbebyggelse blev fjernet og borgen anlagt ovenpå resterne af den. Det har været en stor udfordring for arkæologerne at skelne mellem den oprindelige bebyggelse og den nye borg. Et særligt aspekt herved er, at landbebyggelsen har eksisteret på stedet i ca. 200 år, medens borgen har ligget der i 10-20 år og derefter er blevet forladt. Problemerne med dette er dels at skelne mellem de to perioders bygningsspor, og dels at genstandsfundene fra den første periode er langt de fleste.

Hertil kommer, at borgområdet med vold og voldgrav er på ca. 65.000 m2, hvoraf kun ca. 13.500 m2 er blevet udgravet.

Søren M Sindbæk skriver sidst i dette afsnit, at bogen er en status over de gamle udgravninger, og at mange spørgsmål er besvaret. Vejen er også banet for nye undersøgelser og besvarelse af mange andre spørgsmål og en langt bedre formidling.

Afsnit 3 omhandler ”Terminologi og oversigtsplaner. Udgravninger. Dokumentation”.

Forfatternes første opgave har været at få styr på det foreliggende dokumentationsmateriale. Det har foreligget i form af notesbøger, målebøger, måleark, brevberetninger og genstandsfund. Man har opstillet en nomenklatur for beskrivelse af landbebyggelsen og borgen. For eksempel en entydig navngivning af de enkelte bygninger og deres placering i borgen. Eller for eksempel en entydig nummerering af de mange grubehuse og deres placering i eller uden for borgeområdet.

Et andet stort arbejde har været at tegne nøjagtige oversigtskort over udgravningerne.

I afsnit 3.2 beskrives ”udgravningernes forløb og deres strategi”. Det er som at læse en spændingsroman! Det er fint at læse, at en lokal ansat ikke-arkæolog, Svend Søndergaard, startede som almindelig arbejdsmand, men havde så stort talent for det arkæologiske arbejde, at hans deltagelse i arbejdet og hans vurderinger af de fundne genstande eller af udgravningerne blev anerkendt og indgår i resultaterne. Svend Søndergaard nævnes flere steder i bogen. Det skal tilføjes, at han senere i 1950´erne deltog i udgravningen af trelleborgen Fyrkat. Han havde erfaringerne fra Aggersborg med.

Genstandsfundene var indleveret til nationalmuseet med meget forskellige registreringer, og opbevaringen af dem har ikke altid været optimal. I perioden 1970-1976 er materialet blevet ordnet og nummereret under ledelse af Else Boesdahl.

I perioden fra 2007 til 2012 blev bearbejdningen af dokumentationsmaterialet digitaliseret.

Afsnit 3 slutter med en lang række spørgsmål, som de foreløbige udgravninger giver anledning til. Der ligger meget godt arkæologarbejde gemt i Aggersborg 

Afsnit 4 hedder kort og godt: ”Landbebyggelsen”.

Betegnelsen anvendes om den vikingelandsby, som lå på stedet før borgen blev bygget.  Denne bebyggelse ligger dels under borgen dels øst for den. Nogle af bygningerne ligger under volden.

Jordbunden i borgen består af kulturlag ovenpå ”vikingejordlaget”.

Der er registreret 15 stolpebygninger i udgravningerne. Det er en hustype, som blev introduceret i Danmark i 700-årene. Husene er meget ens i indretningen med et stort beboelsesrum i midten af bygningen og aflukkede rum i enderne. I meget grove træk. Man kan kalde det for vikingetidens typehuse. Huse af en vis størrelse og med ildsted har været anvendt til beboelse, medens bygninger uden ildsted bliver kaldt økonomibygninger med en samlebetegnelse.

Ét hus – ”D” – skiller sig ud fra de øvrige beboelseshuse. Det er repareret og vedligeholdt, men i modsætning til andre huse har man bibeholdt grundplanen med stolper uden ændringer. Bygningen er opført tre gange det samme sted. Man har bibeholdt den gamle arkitektur. Huset er større end de øvrige på stedet og genstandsfund af en armring af guld og skår af drikkeglas (herom senere) gør, at arkæologerne antager, at huset kan have været sæde for en aristokrat – af en slags.

Der er registreret omkring 150 grubehuse, men der er ikke fundet overvældende mange genstandsfund i dem. Grubehusene har forskellige former: runde, ovale eller rektangulære. De er alle gravet et stykke ned i jorden med en vold rundt langs kanten og et tag, som oftest har været båret af en overligger på to stolper. Typen er kendt i andre lande i Nordeuropa. Et eksempel kan ses i det lille vikingemuseum (in situ) under et pengeinstitut nær domkirken i Århus.

Grubehusene ved Aggersborg er dateret til perioden 800-1000-årene. Det vil sige, at nogle af dem har været anvendt i en periode og derefter er sløjfede. Den mest sikre datering fremkommer, når der er genstandsfund i dem, hvilket dog ikke altid er tilfældet. Nogle af husene er omgravede, opfyldte eller er forsvundet under nedsunkne lag. Andre er brugt som affaldsgrave eller offergruber.

Grubehusene kan have været anvendt til sæsonvis benyttelse for eksempel ved kysten i fiskesæsonen, eller til håndværk som for eksempel vævning. I nogle huse er der fundet render, som formentlig er blevet fyldt med vand for at holde en vis luftfugtighed, hvilket er en fordel, når der væves hamp eller hør. Der er ikke fundet ildsteder i husene, men på grund af deres konstruktion har de været kølige om sommeren og lune om vinteren.

Ved Aggersborg er grubehusene ret ensartede, hvilket udlægges som tegn på, at de er bygget og anvendt af lokalbefolkningen, og at der ikke har været mange tilrejsende med andre eller nye ideer.

Efter udgravninger og geofysiske data antages det, at der har været omkring 300 grubehuse i området. Det anslås, at grubehuse har været anvendt i hele perioden på 200 år. Det betyder, at der på et givet tidspunkt har været 20-30 huse i anvendelse.

I afsnit 4.5 opsummeres ”Bebyggelsens udvikling og struktur”.

Bebyggelsen er opstået sent, dvs. i slutningen 700-årene eller omkring år 800. Jorden i området er god agerjord, så det er sandsynligt, at den også er blevet dyrket efter udflytningen, men hvor er befolkningen flyttet hen? Der er endnu ikke fundet spor efter en ny bebyggelse.

I perioden indtil år 850 er der fundet spor af grubehuse og en stormandsgård, måske det tidligere omtalte Hus ”D”? Fra perioden 850-975 er der fundet flere gårde, som i en almindelig landbebyggelse. Genstandsfundene tyder på velstående bondefamilier, men ikke noget prangende. Fundene svarer til almindelige jyske bosættelser. Husene D, GS og måske A har spor af brand. Er de blevet angrebet og nedbrændt af fjender, eller har de været i brug, indtil borgen skulle bygges, og er blevet brændt af i den forbindelse? Efter at borgen blev bygget i 980, er der ikke opført bygninger i borgområdet. Fra år 1086 og op gennem Middelalderen har stedet været kongens ejendom. Øst for borgen er landsbyen Aggersborg opstået. Beboerne har været folk, der arbejdede på kongsgården.

Sidste del af dette afsnit er et katalog over stolpehusene og grubehusene med dokumentation, beskrivelser af fundene og angivelse af genstandsfund, fund af fiske- og dyreknogler, og botaniske fund i de enkelte bygninger.

Afsnit 5 ”Borgen” omhandler det spektakulære vikingeborganlæg.

Efter dendrologiske undersøgelser og genstandsundersøgelser ligger det fast, at Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg er bygget nogenlunde samtidig og formentlig i den nævnte rækkefølge. Bevaringsforholdene har været ringere ved Aggersborg end ved de to andre borge. Der er derfor endnu ikke fundet materiale til dendrologiske undersøgelser, men genstandsfundene er til gengæld mange.

Aggersborg havde et indre tværmål på 241,5 meter. Der var fire porte efter verdenshjørnerne. Husene var placeret i karréer. Der var 12 karréer med fire huse i hver. Alle husene var ens og sandsynligvis med lerklinede vægge. Det fremgår ikke, hvad tagene var lavet af. Der er lavet rekonstruktioner af bygninger med stråtag og spåntag. Valget har måske været afhængigt af de forhåndenværende materialer? Rekonstruktionen af et vikingehus ved Fyrkat har et tag bestående af ca. 25.000 tilhuggede egespåner.

To træbelagte aksegader forbandt de fire porte hen over midten af borgen. Aksegaderne var tre meter brede, så to vikingetidsvogne kunne passere hinanden. Der var smallere to meter brede træbelagte parallelgader mellem karréerne, hvor kun én vogn kunne passere ad gangen. Der gik en tre meter bred ringvej langs indersiden af volden. Hjulspor og grusbelægninger i området stammer sandsynligvis fra den tidligere bebyggelse.

Ringvolden var (er) 760 meter lang. Den bestod af en tømmerkonstruktion fyldt op med jord og tørv. Højden var 2-3 meter.

Voldgraven var en syv meter bred og 1-1,5 meter dyb spidsgrav. Voldgraven var ikke så dyb som ved Fyrkat og Trelleborg. Var der tale om en udvikling?

Mellem volden og voldgraven var der en berme på otte meter.

Som nævnt er det kun få genstandsfund, som med sikkerhed kan relateres til borgen, men nogle er der. Det har ikke været et ensidigt krigermiljø. Der har også boet kvinder og børn på trelleborgene. Det kan ikke afgøres, hvor mange der på et givet tidspunkt har boet i borgen. Der kan have været en mere eller mindre fast besætning, som er blevet forøget, når kongen eller krigere er blevet indkvarteret. Ingen af bygningerne er specielt indrettet som bolig for en konge eller hans embedsmænd.

Det er bemærkelsesværdigt, at borgene er cirkelformede. Ud fra et militært synspunkt er det vanskeligt at forsvare en cirkelformet borg. Også den præcision borgene er anlagt med er bemærkelsesværdig.

Der har været fremsat forskellige teorier om målesystemerne, men i bogen er facit, at Aggersborgs hovedmål er en ”romersk fod”, hvilket svarer til 29,5 cm. To romersk fod er en alen.

Præcisionen kommer til udtryk i de overordnede mål. I detaljerne er der variationer. Det udlægges som en bygmester, som afsætter hovedmålene, medens resten var op til de enkelte byggehold. Måske en bygmester med erfaringer fra rejser i udlandet?

Afsnittet om ressourceforbrug har en masse herlig matematik. Kort fortalt gik der 3.000 egestammer svarende til 40 ha. skov til huse og voldkonstruktion. Volden er bygget af 10.000-15.000 m3 jord og tørv.

Set med europæiske øjne har Aggersborg ikke været et stort byggeri, men når man kom ind ad én af portene, har den rytmiske gentagelse i byggeriet været imponerende.

Afsnit 6 omhandler ”Genstandsfund”.

Der er i alt 14 forfattere/specialister til dette afsnit, som er opdelt i 17 forskellige underafsnit. Der kan nævnes keramik, klæbersten, husgeråd, dragttilbehør, perler, mønter, våben, rideudstyr, redskaber, værktøj og andet.

Det er ikke muligt at gennemgå alle genstandene, men lidt skal nævnes. Keramik er repræsenteret med store mængder. Masser af fragmenter, men få hele kar. 43.000 lerskår er gennemgået og typebestemt. 15.000 uornamenterede bugskår er udeladt. Der er meget få skår, som er fra importeret keramik, hvilket tyder på, at Aggersborg ikke var et handelscenter.

I det allerede omtalte hus ”D” fandt Svend Søndergaard i et stolpehul en armring af guld. Armringe som blev givet af kongen til særligt fortjenstfulde personer – herunder ifølge sagaerne og historierne til skjalde, som udmærkede sig ved særligt gode digte. Desuden fandt man i huset to stykker grønt glas, som stammer fra drikkeglas, hvilket var meget sjældent på den tid.

Et tredje fund fra grubehus nummer 449 er et brystspænde i borrestil. Brystspænder blev brugt af kvinder til at samle et sjal eller lignende. Dette fund er brugt som illustration på bogens forside.

Der er mange meget interessante fund omtalt. Afsnittet i bogen er stort og fylder mange sider

I sammenfatningen skriver Anne Pedersen, at fundene fra stenalderen og fundene fra landbebyggelsen udgør langt de fleste af den samlede mængde. Det er vanskeligt at udpege fund, som med sikkerhed kan relateres til borgen. Genstandsfundene udtrykker ikke generelt nogen stor rigdom, idet fundene fra hus ”D” er helt specielle. Der har ikke været nogen stor import af genstande. Måske bortset fra klæbersten og hvæssesten fra Norge.

Afsnit 7 omhandler ”Zoologiske fund”.

Der er foretaget undersøgelser, som opdeles i vildformer og tamformer.

Vildformerne udgør kun en lille del af fundene. Hornfisk, rødspætter, skrubber og torsk udgør de fleste fiskerester. Lidt kuriøst er det, at der er fundet ben fra kuller, som kræver meget salt vand.

Af vildfugle har man fundet rester af vandfugle: gæs og ænder især. Vilde pattedyr er harer, gråsæler og kronhjorte.

Tamformerne udgør fundene fra: tamgæs, høns, okser, får, geder, svin, heste, hunde og katte. Af 3.120 undersøgte fund udgør tamformerne de 3.075. Eller 97 %!

Sammenfattende konstateres det, at der er tale om en landbefolkning, som levede af at passe deres agre og husdyr.

Afsnit 8 omhandler ”Borgens formål”.

Det er ikke det længste afsnit i bogen, men for mange vil det være det mest spændende: ”Hvad skulle det hele til for?”, som man siger på jysk.

Det begynder med en opregning af de trelleborgfortolkninger, der i tidens løb er blevet fremsat. Var det af indenrigs- og/eller udenrigspolitiske grunde eller militærstrategiske? Blev de opført for at demonstrere kongens magt? For at centralisere magt og skatteinddrivelse? Som handelscentre? Gælder de samme grunde og fortolkninger alle trelleborge? Og der er flere teorier!

Hvem stod for byggeriet? Det er nu med ret stor sikkerhed, at man kan sige Harald Blåtand. Ikke hans søn Svend Tveskæg. Hans tid er så meget senere, at det ikke kan være ham. Tidligere tiders uenighed om byggetidspunktet og dermed bygherren er manet i jorden af moderne tekniske metoder til tidsbestemmelse.

Afsnittet opregner trelleborgenes kendetegn, forskelle og kontekst. Der blev bygget andre store anlæg på samme tid: Jellingeanlægget, broen over Ravning Enge, Kovirke.

Aggersborg ligger kontrol- og trafikmæssigt midt i Danmark-Norge, som var ét rige. Det militære formål var som støttepunkt mod fremmede hære. Det civile formål var inddrivelse af afgifter, fremstilling af specielle varer og som mødested for kongen og befolkningen, herunder stedlige embeds- og stormænd. Der var således både en offensiv og en defensiv strategi for opførelsen af borgen. Den aktuelle trussel udefra – ottonerne i Tyskland – og kongens offensive politik muliggjorde byggeriet. Harald Blåtands beherskelse af Limfjorden og Norge var symbol på en ekspanderende kongemagt og en kulturel selvbevidsthed. Det var en innovativ tid i kontakt med europæiske strømninger. Borgens korte levetids skyldtes formentlig ændrede politiske og militære forhold. Trelleborgene var højdepunkter i nordisk vikingetidskultur, som ikke var isoleret, men integreret i Nordeuropas historie.

Harald Blåtand var én af Nordeuropas mægtige konger, og han gav kongemagten ny betydning ved bevidst anvendelse af herskersymbolik og ved at omforme militærtjeneste til arbejdskraft og et greb om rigets ressourcer. Skabelsen af fjendebilleder og bygningen af borge og andre monumenter var et redskab til at demonstrere og bruge magten.

Professor Else Roesdahl, museumsinspektør Anne Pedersen og lektor Søren Michael Sindbæk skal have cadeau – og for min skyld også gerne gâteau – for at skrive og redigere en STOR, stor bog om Aggersborg. Vi glæder os, til at resten af borgen bliver udgravet, og til at vi får bind 2 af historien om borgen ved Limfjorden.

For lægfolk og vikingeentusiaster er selve vikingeborgen Aggersborg naturligvis i centrum og det mest spændende. For de mere fagligt interesserede læsere og de egentlige fagmænd – arkæologer og historikere – er der meget andet at hente. Man kan læse hele bogen eller de dele, man er mest interesseret i. Alle vil finde noget interessant.