Da himmelen kom nærmere

Af Charlotte Nelann Rabjerg, Cand.mag. i historie og filosofi

Min hensigt er at gå til kilderne eller som reformationshumanisterne skrev: ad fontes. Her søger jeg rigtige mennesker af kød og blod, i deres levevis, drømme og forhåbninger. (s. 12).

For snart en del år siden var jeg så heldig at overvære et foredrag, som Brian P. McGuire afholdt i Odense. Denne bog genskabte den følelse, som jeg havde ved foredraget – en tro på at vi på sikker vis ville blive ledt gennem middelalderens univers.

Hensigten med bogen er på essayistisk vis at beskrive Danmarks kristning - især med vægt på 1100- og 1200-tallet. Brian P. McGuire har valgt at lægge vægt på dette tidspunkt ud fra den betragtning, at det er den hellige, almindelige kirke, som er bogens omdrejningspunkt. Han beskriver med andre ord en kristendom, der godt nok startede med at være for de få, men hvor kristningen først var tilendebragt, da den blev hvermandseje. Bogen beskriver faktisk to parallelle udviklinger – nemlig den ovennævnte udvikling, hvor religionen blev spredt ud til alle dele af riget, men også den mere åndelige udvikling af kristendommen. Et ændret syn på Kristus - fra den krigeriske/kongelige Kristus over til den mere lidende Kristus, som ofrede sig for menneskeheden. En udvikling, der også åbnede op for, at et moderbillede kunne få en central position i kristendommen. Den eneste kritik, jeg kan rejse mod dette værk, er nok, at jeg kunne have ønsket at forholdet mellem disse to udviklinger var blevet omtalt mere eksplicit. Ændrede Kristus-billedet sig, fordi kristendommen blev mere folkelig eller blev kristendommen mere folkelig, fordi billedet ændrede sig? Det er nok ganske svært at sige noget definitivt om, men et forsøg herpå kunne have været spændende.

Brian P. McGuire ønsker med denne bog, som det ovennævnte citatet viser, at finde de rigtige mennesker. Det lykkes, så meget som det nu er muligt med tidligt middelaldermateriale som grundlag, rigtig godt for ham. Ikke mindst på grund af den essayistiske opbygning af bogen. Bogen er opbygget kronologisk, hvor hvert kapitel centrerer sig om en eller flere personer, som kan siges at have betydet noget for kristningen. På baggrund af kilderne omkring disse personer uddrager Brian P. McGuire så at sige periodens karakteristika. Det er en fortællemåde, som netop giver en følelse af at være ganske tæt på disse mennesker, og som i høj grad understøtter bogens undertitel. Bogen er en fortælling, og derfor også lige til at gå til. Den fordyber sig ikke i lange akademiske diskussioner eller metodiske overvejelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at overvejelserne ikke er til stede, men blot at de bliver serveret på en meget spiselig og overbevisende måde. Brian P. McGuire er da også et lysende eksempel på den kildeopfattelse, som nok er den herskende inden for dansk middelalderforskning i disse år. Den er en reaktion mod tidligere tiders totale afvisning af middelalderkildernes troværdighed og dermed brugbarhed. Som Brian P. McGuire selv skriver:

Takket være en fornyet interesse for sprogets udsagnskraft, er det i dag heldigvis tilladt at dykke ned i historiens skrifter med det formål at forstå de mennesker og tanker, som ligger bag. Dette er naturligvis ikke det samme som at sluge alting råt, men kildens egen sandhedsopfattelse bør indgå i historikerens overvejelser. (s. 233).

Denne holdning fremgår bl.a. tydeligt i hans behandling af Vilhelm af Æbelholts levnedsskildring. Brian P. McGuire spørger her, hvad et moderne menneske kan bruge mirakelbeskrivelser til? Svaret er, at de kan bruges til at fortælle os om et bondesamfund, hvor sygdom og kristendommen var en integreret del af livet.

I Brian P. McGuires optik var kristningen af Danmark en langsommelig og fredelig proces, hvor Harald Blåtand og Jellingestenen blot var et skridt i denne retning, men ikke endemålet. Kristningen var, som tidligere nævnt, tilendebragt i slutningen af 1200-tallet, hvor kristendommen var blevet en del af livet for alle. Dette var sket med det, som Brian P. McGuire kalder den pastorale revolution (s. 220). Det vil sige en udvikling, hvor kristendommen nåede alle afkroge gennem kirkerne og præsternes virke. Kristningen af Danmark sættes også ind i europæisk kontekst. Hvorfor var det så vigtigt at få kristnet Skandinavien? I følge missionsbudet i Mattæus-evangeliet skulle Kristi ord prædikes for alle – det vil sige for alle i alle afkroge af verdenen. Dette var først opnået, når også det kolde Nord var omvendt. Brian P. McGuire forklarer dermed hovedsageligt kristningen ud fra religiøse årsager. Først med tvangskristningerne i Østeuropa blev politiske forhold det centrale (s. 201). Er dette en ensidig måde at se kristendommen og kristningen på? Ja, det er det bestemt, og det er også en meget idealistisk indgangsvinkel. Ikke desto mindre mener jeg, at det er vigtigt at få sat fokus på den åndelige dimension af middelalderens verden. At den åndelige dimension var afgørende for det middelalderlige verdenssyn, tror jeg ikke nogen vil bestride. Og til Brian P. McGuires forsvar må siges, at han selv tager forbehold for dette. Det er ikke hans mening at beskrive den politiske elites brug af religionen, men tværtimod at give os en fortælling om kristendommens historie i Danmark og dens betydning for befolkningen. Og det er lykkedes.

Hertil må også tilføjes, at det har været en befrielse at læse en fagbog, hvor forfatteren ikke blot forsvinder i det anonyme mørke. Man er ikke i tvivl om, at Brian P. McGuire har en holdning – også til nutidens kultursammenstød mellem kristendommen og islam.

For mig er middelalderens himmel med denne bog kommet lidt nærmere.