Hikuin 41

Af Maria Lauridsen, museumsinspektør, Odens Bys Museer

Skriftrækken Hikuin, er udkommet siden 1974, og bindene har ofte et særligt tema. Det er også tilfældet for nr. 41 som særligt omhandler klostre i Aalborg, Ribe og Viborg.

Bidragsyderne til udgivelsen er alle forskere, der kommer fra universiteter og museer i Danmark. Bogen indeholder seks faglige artikler, som handler om nyere arkæologiske undersøgelser af klostre, mere specifikt gråbrødreklostret i Aalborg, Ribes klostre samt gråbrødreklostret i Viborg. Sidstnævnte behandles særdeles grundigt i fire af artiklerne.

Første artikel, som er skrevet af Christian Vrængmose Jensen og Stig Bergmann Møller, giver os en status på Aalborg Gråbrødrekloster. Fransiskanerordenens kloster i Aalborg har været genstand for flere arkæologiske undersøgelser gennem årene, den seneste i 2011. Denne artikel giver os en overordnet redegørelse af klosterkomplekset og supplerer med det nyeste arkæologiske materiale. Det er således en artikel, som giver os den nyeste viden, og som er en glimrende indgangsvej til Aalborg Gråbrødrekloster.

Fra Aalborg i Nord, rykkes der til Ribe i syd, hvor Morten Søvsø præsenterer os for Ribes klostre. I Ribe og byens nære omegn lå der i middelalderen seks klostre. Byens rolle som et religiøst center rækker tilbage til missionstiden og i 948 fik byen et bispesæde. Byen var således også den første til at huse stiftelser for hele to tiggermunkeordner og generelt har byen været kraftig påvirket af klostrene. Således udgjorde de gejstlige stiftelsers areal en stor del af det samlede byrum ved reformationen. Artiklen giver et rigtigt fint overblik over de seks klostre og er et glimrende sted at begynde, hvis man vil vide mere om Ribes klostre.

Anden del af skriftrækken omhandler udelukkende Viborg Gråbrødrekloster og Hans Krongaard Kristensen starter med at give os en introduktion til klosteret. Viborg Gråbrødrekloster blev i løbet af middelalderen til et meget omfattende og sammensat bygningskompleks. Bygningskomplekset kom til at omfatte to lukkede gårde og to yderligere udløberfløje, det er altså et komplekst anlæg der dykkes ned i i disse artikler.

I den første af de mere dybdegående artikler giver Hans Krongaard Kristensen os en grundig gennemgang af kirken. Kirken blev benyttet frem til 1812 og brudt ned i 1830. Nedbrydningen var så grundig, at selv fundamentsten blev brudt op, og derfor har det ikke været muligt at få væsentlige oplysninger om kirken udformning ud fra de forskellige arkæologiske undersøgelser der er foretaget. Kendskabet til kirken er således forskellige opstalter og tegninger.

Ligesom med kirken er der intet bevaret over jorden af den sydlige og centrale del af klosteranlægget. Derfor belyses anlægget af Jesper Hjermind og Lars Agersnap Larsen ud fra arkæologiske undersøgelser, som er foretaget i 2004 og 2008-2012 samt 2019. Dermed er det de allernyeste resultater, som præsenteres i artiklen. I gennemgangen er det således lykkedes at udskille tre faser for anlægget; en tidlig fase før klosteret etableredes, og to faser der tilhører klostertiden. Konklusionen er altså, at selvom store dele af klosteret er væk, så har de arkæologiske undersøgelser kunne belyse den forsvundne bygningsmasse fra det centrale klosteranlæg.

Det sidste kapitel beskæftiger sig med den del af klosteret, der stadig er bevaret, og det er derfor de stående bygninger som behandles af Bianca Breum, Martin Risvig, Morten Larsen og Hans Krongaard Kristensen. Bygningsbeskrivelserne er baseret på oplysninger fra restaureringer, arkæologiske udgravninger samt iagttagelser af det eksisterende murværk. Artiklen går altså i dybden med, bygningerne og vi får præsenteret dybdegående beskrivelser af bygningerne rigt suppleret med billeder.

Hikuin 41 er en ”must-have” publikation til alle der er interesseret i de danske klostre. Stærkest står anden del af bogen, hvor der virkelig dykkes ned i et specifikt kloster, som flot belyses fra flere vinkler. Artiklerne er dog alle af høj kvalitet, velskrevne og dermed er Hikuin 41 en vellykket udgivelse, der er interessant såvel for fagfolk som for ikke-fagfolk med interesse i de danske klostre.

[Historie-online.dk, den 20. januar 2021]