Hikuin 42 - Landbebyggelse i Middeladeren
Af Maria Lauridsen, Arkæolog, Museum Odense
Bogen indgår som bind 43 i skriftrækken Hikuin, som er udkommet siden 1974. Temaet for dette bind er landbebyggelsen i middelalderen, nærmere bestemt Sjællands middelalderlige bebyggelse
Bogen er opdelt i tre hovedtemaer – Bebyggelse, Metode og Materiale. Den indledes med et forord af de tre førstnævnte redaktører som forklarer baggrunden for bogen – kort fortalt har der ikke været fokus på den middelalderlige landbebyggelse blandt de sjællandske arkæologer. Det betyder, at der er undersøgt meget mere i Jylland end på Sjælland. Det har museerne forsøgt at råde bod på ved vidensudveksling, netværksdannelse og opkvalificering af medarbejdere. En del af det udkomme er artiklerne i Hikuin 42
Første artikel i temaet om bebyggelse er skrevet af Lennart Madsen, Michael Andersen, og Mette Svart Kristiansen. Der er tale om en gengivelse af den nationale strategi for arkæologiske undersøgelser af middelalderlige landbebyggelser. Teksten blev udarbejdet i 2011-2013 og strategien blev publiceret på Slots- og Kulturstyrelsen hjemmeside i 2013. Eneste tilføjelse er om baggrunden for strategien. Et godt og gennemarbejdet arbejde som har dannet baggrund for strategierne på mange udgravninger, siden det blev skrevet. Netop derfor kunne det have været ekstra interessant, hvis man havde tilføjet et fremadskuende afsnit – for skal vi fortsætte med de samme strategier eller trænger de til et nyt gennemsyn?
Anden artikel Mønter og fiskeben – en middelalderlig landsby ved Eriksholm er skrevet af Trine Borake. I denne artikel bliver vi præsenteret for undersøgelsen af den nedlagte landsby Eriksholm v. Holbæk. Landsbyen adskiller sig fra størstedelen af den middelalderlige landbebyggelse ved at have velbevarede kulturlag. Det giver mulighed for gode resultater, men som artiklen så fint fremhæver også en række udfordringer. Der er ingen tvivl om, at denne undersøgelse har givet en række uvurderlige erfaringer til, hvordan sådan en plads kan gribes an.
Anders Rasmussens bidrag omhandler detektorundersøgelser af den middelalderlige landbebyggelse på Lolland-Falster, hvor der, som i resten af landet, har været en eksplosiv tilvækst af middelalderlige metalfund – især mønter – gennem de sidste årtier. I artiklen påpeges det, at detektorafsøgning er langt mere effektiv til at lokalisere landbebyggelsen i landskabet end traditionelle arkæologiske metoder. Imidlertid forholder artiklen sig ikke til de formationsprocesser, der kan have ligget bag de koncentrationer af middelalderlige metalfund, som er påvist ud over øgruppen. Er det virkelig alle bebyggelse, eller kan de også være et udtryk for andre former for aktiviteter som f.eks. handel? En detaljeret tolkning af de enkelte fundsamlinger kræver dybdegående kildekritiske analyser, som forudsætter adgang til solide data i form af genstande og koordinater – men også metadata i form af dokumentation som sporlog og dokumentation for indsamlings- og kassationsstrategien ved afsøgningerne. Og som der anføres i artiklen, er meget af indsamlingen foregået uden museal bevågenhed, hvilket har betydet, at kildematerialet har en vilkårlig karakter. Og det betyder, at man i mange tilfælde skal være ganske forbeholden med at drage for vidtløftige konklusioner på baggrund af materialet.
I En mulig middelalderlig ladegård til Nykøbing slot af Marie Brinch og Leif P. Lauritsen præsenteres vi for fundet af to middelalderlige bygninger. Bygningernes brugsperiode har været 1148-1258. Husene er veldaterede, men som forfatteren selv skriver, så er der mange ubesvarede spørgsmål vedrørende denne middelaldergård. Det kan man vælge at se som begrænsende eller man kan bruge det til at åbne op for spændende tolkningsmuligheder og i denne artikel argumenteres der for, at det kan være en ladegård til Nykøbing slot. Om tolkningen er korrekt, er umuligt at svare på uden yderligere udgravninger, og indtil da er det altid sjovt at lege med tanken.
Torup – en landsby der forsvandt af Kjartan Langsted.
Landsbyen Torup der nedlægges efter sandflugt, der efterhånden gør landsbyen ubeboelig. Landsbyen nedlægges i 1600-tallet og har ligget urørt frem til i dag har givet mulighed for at følge landsbyens gårde fra 1200-tallet og frem til nedlæggelsen. Grundet sandlagene er der meget fine bevaringsforhold ved Torup, hvilket har givet et ret unikt billede af udviklingen af en gård op gennem middelalderen. Store dele af landsbyen er endnu ikke arkæologisk undersøgt, og der ligger således her en bank af viden, som det bliver spændende at høre mere til.
Gårdstuehusene har dannet rammen om dagliglivet for den store del af landbefolkningen på Sjælland og i Træk af sjællandske bønders boligindretning fra 1100-årende og til slutningen af 1700-tallet af Søren Frandsen får vi en grundig introduktion til stuen. I artiklen præsenteres vi for indretningen af boligerne, noget der især for den tidligere middelalder kan være svær at påvise. Ofte er der ingen andre spor bevaret end væggene, og hvis man er heldig kan et ildsted eller en ovn erkendes. Heldigvis er der som vi netop har læst om pladser med bedre bevaringsforhold – som f.eks. førnævnte Torup. Søren Frandsen giver os således, med udgangspunkt i ovnene, en grundig gennemgang af indretningen af husene og en fin diskussion af stuen og introduktionen af stuen på Sjælland.
Første metodeafsnit er skrevet af Hanna Dahlström: Landsbygden, medeltiden och stratigrafin – en kontextuell angelägenhet. I artiklen diskuteres hvordan kulturlag på landbebyggelser skal undersøges. Her argumenteres der for, at de gribes an på samme måde som kulturlag i byerne og undersøges single context – altså et lag ad gangen og startende med det yngste lag. Det er dog en ganske tidskrævende metode, som også kræver en del efterbearbejdning. Men gøres det korrekt, så er det en virkelig god måde at undersøge kulturlag på.
Stednavne er et vigtigt redskab når man arbejder med at lokalisere middelalderlig landbebyggelse, det er derfor en hyppigt anvendt kilde blandt arkæologer. I artiklen Stednavne som kilde til Sjællands bebyggelse af Peder Gammeltoft og Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen bliver vi præsenteret for stednavne, deres datering og udbredelse. Særligt interessant er det, at vi bliver præsenteret for og mindet om, at stenavne kan bruges på flere planer blandt andet til at belyse samfundet og dets udfordringer på bebyggelsens dannelsestidspunkt.
De sidste tre artikler omhandler materialer, og vi starter med Østersøkeramik på Sjælland og Øerne af Anna-Elisabeth Jensen. Her bliver vi præsenteret for Østersøkeramikken og med udgangspunkt i projektet Venner og Fjender fra starten af nullerne. Artiklen giver en fin opsummering af Østersøkeramikken, det virker dog ikke til, at det er med udgangspunkt i det nyeste materiale, men derimod i en 20 år gammel database. Det betyder dog ikke, at der ikke er en rigtig fin fremstilling af keramikken – for det er det, men det efterlader lidt læseren med spørgsmålet om de sidste års mange arkæologiske udgravninger ikke har kunne bidrage med mere viden til emnet?
Fra Østersøkeramikken hopper næste artikel af Jette Linaa en smule op i tid og giver os en oversigt over keramik fra den middelalderlige landbebyggelse på Sjælland med udgangspunkt i udgravningerne af Eriksholm og Torup. Karakteristisk for den middelalderlige landbebyggelse er, at den er fundfattig, og det gælder også de to pladser, men alligevel får vii artiklen en oversigt, der giver os et glimt af hvilke typer keramik som beboerne i landbebyggelserne på Sjælland har benyttet.
Sidste artikel er skrevet af Jens Christian Moesgaard og omhandler: Detektorfund og møntbrug på landet i middelalderen. Her hører vi om, hvordan man også på landet har brugt mønter – det viser detektorfund, fund af mønter i kirkegulve og fund af mønter i udgravninger. I hvor høj grad er dog stadig svært at sige, men brugen har suppleret handlen med naturalier.
Denne anmelder har set frem til dette bind med stor glæde da Landbebyggelse i middelalderen der kom i bd. 21 tilbage i 1994, længe har været en god go-to, når man arbejdede med landbebyggelse. Den har dog efterhånden mange år på bagen, så det har været tiltrængt med en opdatering – særligt da der gennem de mange år er blevet undersøgt meget ny landbebyggelse. Det er spændende læsning og dejligt at de sjællandske museer har fokus på den middelalderlige landbebyggelse. Bogen har dog haft en lang vej bag sig, hvilket gør at enkelte artikler fremstår lidt bedagede. En opsamlende og fremadskuende artikel der kunne belyse, hvor vi som arkæologer stadig har mangler, når det kommer til den middelalderlige landbebyggelse, kunne have givet udgivelsen det sidste løft.
[Historie-online.dk, den 26. marts 2025]
