Islændingesagaerne bind 5
Af Anders Ellegaard, cand.jur.
Tre af sagaerne i bind fem i Gyldendals serie af nyoversatte Islændingesagaer er specielle ved, at der optræder trolde i dem. I mange sagaer er der hekse, jætter, gengangere, gravsatte, trolddom, hekseri eller sejd. For ikke at nævne drømme, drømmetydning, spådomme og forbandelser. Men trolde er noget specielt.
Handlingen i sagaerne i bind fem foregår både i landnamstiden, som sluttede ca. år 930, og i den efterfølgende tid. Nogle af tvisterne, som opstår senere end år 930, har deres rod i landnamstiden. Grettes saga foregår således i tiden 880 – 950. I én af sagaerne nævnes det, at der snart ikke er mere jord at tage i besiddelse. De store arealer, som de første tilflyttere tog, blev efterhånden opdelt til arvinger, slægtninge, frigivne trælle og nytilkomne. Det førte – naturligvis – til stridigheder.
Lektor Anette Lassen har redigeret og organiseret nyoversættelserne og udvalgt nogle af dem til udgivelsen. Merete Pryds Helle har været skønlitterær vejleder, og Rolf Stavnem har rådgivet om skjaldekvadene.
Grettes saga er den næstlængste Islændingesaga; kun Njals saga er længere. Oversættelsen er ved Kim Lembek. Kan man have sympati for en i grunden usympatisk person? Grette er allerede som dreng vild og utilpasset. Han vokser sig meget stor og stærk og lægger sig ud med mange af dem, han møder gennem hele livet. Da Grette dræber trolden og gengangeren Glam udsiger denne en forbandelse, som forfølger Grette resten af livet. Han dømmes fredløs for mordbrand og lever som fredløs på Island i 19 år. Mange forsøger at dræbe ham, men han får hjælp af slægtninge til ophold og overlevelse. Syg på grund af trolddom kæmper Grette til sidst liggende på knæ heltemodigt mod overmagten. Han halshugges af Torbjørn Fiskekrog, som landsforvises for sin niddingdåd: at dræbe en 70årig gammel og syg mand. Torbjørn flygter til Norge og senere til Miklagård (Konstantinopel). Han opsøges af Grettes bror, Torsten Dromund, som dræber ham. - Herefter følge en ”Tristan og Isolde historie,” om Torsten, fru Spes og hr. Sigurd. - Sturle Lovsiger sagde, at ingen fredløs har været så imponerende som Grette den Stærke: 1) han har været den klogeste af alle og har levet længst i fredløshed og er aldrig blevet overvundet, og 2) han var den stærkeste af alle og bedre til at udrydde gengangeri og spøgeri end andre, og 3) han er som den eneste islænding blev hævnet nede i Miklagård.
I sagaen om Bård Snefjeldsas, som for første gang er oversat i sin helhed af Karen Bek-Pedersen, er der trolde i både Norge og Island. Bård nedstammer fra mennesker på moderens side og fra trolde og kæmper på faderens side. Bård opfostres hos jætten Dovre. Bård får datteren Helga med Flomgerd Dovresdatter. Da kong Harald Hårfager kræver skat, udvandrer Bård til Island, hvor han tager land ved Snefjeldnæs. Under leg med Bårds to nevøer træder Helga ud på en isflage og driver til Grønland, hvor Skægge (som ellers er gift) tager hende som elskerinde. Bård dræber nevøerne og drager til fjelds, hvor han lever resten af livet. Efter Skægge og Helgas tilbagekomst til Island henter Bård hende hjem. Hun isolerer sig også i huler. Troldeblodet? Bård gør Skægges datter gravid, og hun føder sagaens anden hovedperson: Gæst, som opfostres af Helga. Én af de trolde, som optræder i sagaen, er Kulbjørn, som har bortført Solrun Bårdsdatter. Gæst deltager i bryllupsfesten, som ender med, at Gæst dræber alle og befrier Solrun. Belønningen er skibslejlighed til Norge. Kong Olav Trygvesson, som er kristen, vil have Gæst døbt, men han tøver. Olav sender Gæst af sted for at hente afdøde og gravsatte kong Raknars smykker. Efter en Indiana Jones-lignende færd lykkes det med hjælp fra den medrejsende præst. Da Gæst er i knibe lover han at overtage Olavs tro, hvis han reddes. Og tænk: han bliver reddet! Om natten efter dåben hjemsøges Gæst af Bård, som bebrejder ham trosskiftet og tager hårdt fat på hans øjne. Næste morgen brister Gæsts øjne, og han dør i sine dåbsklæder. Sagaen skildrer skismaet mellem den hedenske tro og kristendommen, men slutningen kan undre.
Kølnæssingernes saga er oversat af Gisli Magnússon. Sagaen handler også om konflikten mellem hedningerne (som de kaldes) og de kristne landnamsmænd. Torgrim Helgessøn bygger på Island et stort gudehov indviet til Tor. Bue Andridssøn vil ikke blote eller bære våben bortset fra en slynge. Bue dræber Torsten Torgrimssøn og brænder gudehovet ned. Bue er opfostret hos Esja, som er kristen, men hun kan også magi. Esja viser Bue en hule med en varm kilde og gode forsyninger. Den smukke Oløv Kollesdatter eftertragtes af Ørn Styrmand fra Norge, Kulfin søn af Torgerd på Vand og af Bue. Kulfin dræber Ørn, men Bue tager Oløv med til hulen. Bue får skibslejlighed til Norge, og Oløv skal vente på ham i tre år. Harald Hårfager, som er opfostret hos kong Dovre, sender Bue til Dovre for at hente et brætspil. Bue modtages af Dovres imødekommende datter Frid. Opholdet ender med, at Bue får brætspillet og en guldring. Frid er gravid med Bues barn og lader Bue rejse med besked om, at en pige vil hun selv beholde, men en dreng vil hun sende til Bue, når drengen fylder tolv år. Hvis Bue ikke anerkender drengen som sin, vil han blive straffet. Efter at have dræbt kong Haralds store blåmand (trold) rejser Bue til Island. Bue er på Island blevet løjet død, hvorfor Kulfin bortfører Oløv til Vand. Bue dræber Kulfin og sender Oløv hjem til hendes far og eventuelt et ægteskabstilbud. Bue vil ikke elske hende, fordi hun er vanæret af Kulfin. Bue forliges med Torgrim og gifter sig med hans datter Helga. - En flot ung mand, Jøkel, kommer sejlende fra Trondheim. Han siger, at han er Bues søn, men Bue vil ikke anerkende ham. De brydes og Bue dør efterfølgende. Helga begraver ham ved kirken. Jøkel sejler væk. Slut!
Man kan forestille sig en tilhører til Kølnæssingernes saga spørge: ”Hvad skete der så med Jøkel?” Svaret kommer i den korte tot/novelle: Totten om Jøkel, som er oversat af Kim Lembek. Jøkel sejler væk, men forliser et øde sted i Grønland. Jøkel redder de overlevende i land. Jøkel holder vagt og ser to troldkællinger, som samler skibets gods, som er drevet i land. Jøkel dræber den ene troldkælling, men skåner den anden, Gniba, som tilbyder at hjælpe de skibbrudne. Gniba fører Jøkel og Ulf Styrmand til hendes forældres (troldene Surt og Syrpa) hule, hvor der er julefest. Gniba giver Jøkel en usynlighedsring, og han dræber alle de døddrukne trolde. Han sparer dog Grimner Surtssøn og Gniba. Jøkel befrier to unge mennesker, som Surt har fanget: drengen Hvidsæk og pigen Marsibilla. De er børn af kong Soldan i Særkland, hvortil de sejler. Jøkel og Hvidsæk sværger fostbroderskab, og Jøkel bliver gift med Marsibilla, får mange børn og bliver konge! Det udvikler sig nærmest mere til et eventyr fra 1001- nat end en rigtig saga, men bestemt underholdene.
Flomændenes saga er oversat af Kirsten Wolf. Sagaens første ni kapitler foregår i Norge, hvor personer og slægter beskrives. Harald Hårfagers tyranni og magtbegær får mange norske høvdinge til at rejse væk. Fra kapitel ti fortælles Torgils´ historie. Hans far dør, da han er to år. Allerede som dreng er han vild og enerådig. Som femårig slår han en hest ihjel for at bevise, at han kan lege med de store drenge. Som niårig kan han ro i stormvejr. Som femtenårig rejser han til Norge, hvor han har arvet ejendomme i Sogn. Torgils tjener hæder ved at kæmpe mod og vinde over gengangere og vikinger. Tilbage på Island gifter Torgils sig med Torø Torvardsdatter. Kristendommen er da kommet til Island, og Torgils bliver omvendt. Guden Tor forsøger, at få Torgils tilbage til den gamle tro, og da det ikke lykkes, spår Tor ham skibsforlis og ulykke. Erik den Røde inviterer Torgils til Grønland, og han sejler afsted med Torø, folk, besætning, trælle og husdyr. De driver rundt i vindstille i tre måneder, så mad og drikke slipper op, men Torgils forbyder mandskabet at blote. Skibet forliser på et øde sted i Grønland. Torø føder en dreng, Torfin, men nogle trælle dræber Torø og stikker af med næsten alt. Torgils lader sig snitte i en brystvorte, hvorfra der flyder mælk, som Torfin kan drikke. De sidste fem rejsende kommer frem til Erik den Røde, som viser sig at være ret uvenlig overfor dem. Under sejlads til Island skylles Torfin overbord og tilbage på skibet igen, men han dør efter tre dage. Torgils siger da, ”at han ikke længere ville bebrejde kvinder, at de elskede deres brystbørn højere end andre mennesker.” På Island forliges Torgils med sin svigersøn Bjarne, og han gifter sig med Helga Torodsdatter og får sønnen Grim Bulder. Til slut bliver Torgils syg og ligger i sengenen uge, hvorefter han dør. Femogfirs år gammel.
Til nye sagalæsere: ovenstående referater dækker langt fra alle handlingerne. Der sker rigtig mange flere spændende og underlige ting. Og læg mærke til, at rigtige, store og stærke helte kan overvinde både trolde og gengangere.
Bagerst i bogen er der slægtstavler, kort over beboelse og stednavne og en ordbog.
Dette udvalg af Islændingesagaer har eksempler på mange forskellige mennesketyper og menneskers handlinger, men det er måske lige så meget de overnaturlige ting som karakteriserer dem: guder, trolde, gengangere, spådomme, drømme og drømmetydning.
Historie-online.dk, den 3. september 2018
