Middelalderens selvejere i det danske Østersøområde

Af Karsten Lykke Sørensen, ph.d. studerende, cand.mag.

Debatten omkring selvejerbønder i den danske middelalder har raset i over hundrede år, hvor forskellige forskere har diskuteret selvejernes antal og placering på forskellige tidspunkter.

Steffen Hahnemann bidrager her med en bogudgivelse, som bygger på et større manuskript omkring selvejernes forhold på Lolland samt en række mindre artikler, der behandler forskellige regioner langs den danske Østersøkyst. Hensigten bag bogen er ganske nobel – at kortlægge forekomsten af selvejerbønder i Østersøområdets danske del i middelalderen. Det er et vanskeligt mål at nå, da det primære kildemateriale hovedsageligt består af senere kilder som eksempelvis 1500-tallets jordebøger og regnskaber. Disse kan derefter kombineres med enkelte og yderst spredte middelalderlige kilder såsom Kong Valdemars Jordebog fra omkring 1231-1240.

Ved at kortlægge udbredelsen af selvejerbønder ønsker Hahnemann at komme nærmere på en forståelse af den lægsmæssige opbygning bag den danske ledingsorganisation, der omtales i højmiddelalderens kilder. Dette er en overordentlig spændende, men også yderst problematisk, problemstilling. Den forudsætter for det første, at højmiddelalderens skibsleding udelukkende har hentet sit mandskab blandt landets selvejerbønder. Det store spørgsmål er blot om det tilgængelige kildemateriale kan bære en sådan problemstilling? Jeg tvivler, men spændende læsning er det.

Ikke desto mindre er det jo helt tilladt at fremkomme med nye teorier baseret på analyser af kildematerialet – om ikke andet så for at sparke en god diskussion i gang. Hahnemanns undersøgelser er især gode med hensyn til klarlægge selvejernes placering og antal efter Reformationen. Med hensyn til at trække tråde tilbage til højmiddelalderen for at give et mere klart syn på selvejernes rolle i ledingen, ser Hahnemann på Reformationens selvejerbønders gruppering og geografiske placering samt deres mønster af afgifter for at afsløre overlevende detaljer om skibsledingens organisering og mandskabsmæssige rekruttering.

Denne bogudgivelse er klart stærkest i sin analyse af selvejernes placering og udbredelse omkring Reformationen, og vil fremover helt sikkert optræde i noter og litteraturlister, når andre forskere vil dykke ned i det grumsede og uklare hav, der omgiver de danske middelalderlige selvejerbønder.