Oldtidssagaerne bd. 3
Af Anders Ellegaard, cand. jur.
Er Gyldendal gået helt Sagamok?
Nu udgiver man to (2) serier af sagaer: Islændingesagaerne om islændingene i tiden fra landnam slutter til 1050, og Oldtidssagaerne om tiden før Island blev beboet, og som handler om de danskere, svenskere og nordmænd, som blev forfædre til islændingene. De udkomne bind er eller bliver anmeldt på historie-online.dk. Redaktør af begge serier er lektor Annette Lassen, KU, som dels selv har oversat nogle af sagaerne, dels har koordineret andre oversætteres arbejde. Merete Pryds Helle har været skønlitterær rådgiver på begge serier. Begge sagaer i dette bind er oversat af Annette Lassen. Person- og stednavne i anmeldelsen er taget fra bogen.
Begge serier er nyoversat. Målet har været at oversætte sagaerne til et mere moderne sprog end de gamle oversættelser, at rette tidligere fejlagtige oversættelser og at medtage de passager i teksten som blev udeladt, fordi de syntes overflødige, eller fordi de var direkte utugtige efter datidens tankegang.
Gøtreks Saga starter med ordene: ”Her indleder vi en munter beretning om en konge, der hed Gøte.”
Han var konge over Västergötland og en stor jæger. Gøte ramte en hjort med sit spyd, men hjorten løb væk og Gøte fulgte efter den. Han kom til en gård, hvor den nærige bonde, Barkgnaver,
modstræbende måtte give Gøte mad. Senere tog Snilde og hendes søn, som nu var syv år, til kongsgården, hvor Gøte anerkendte faderskabet til drengen, som hed Gøtrek. Han blev konge over Götaland.
Sagaen rykker nu til Norge og handler om Starkad og Vikar, som er vældige krigere. Efter en stor kamp mod mænd fra Kiev hedder det: ”Der blev et stort mandefald i kampen, men kong Vikar sejrede, og mændene fra Kiev tog flugten, altså de af dem, der overlevede.” Starkads liv og skæbne afgøres af tolv dommere, hvor Odin og Tor er med og meget uenige. Det ender med at Starkad bliver narret til at fingere en henrettelse af hans ven kong Vikar. Denne fingering bliver forvandlet til virkelighed i udførelsen.
Gøtreks Saga er en blanding af skæmtekomedie og molbohistorie og til sidst en list, som kunne være taget ud af en Holbergkomedie. Sagaen, som ikke tidligere har været oversat til dansk, ses mest som en indledning til anden del af dette bind:
Rolf Gøtrekssøns Saga. Denne saga fortsætter fortællingerne om Gøte og Gøtrek med dennes to sønner, Ketil og Rolf, som gennemgående hovedpersoner. Det ene af sagaens hovedtemaer er forskellen mellem en hidsig, opfarende og umiddelbart reagerende mand og en klog, koldblodig og taktisk tænkende mand. Ketil er den opfarende, og Rolf er den kloge, som først reagerer efter moden overvejelse. Rolf skåner nogle gange mænd, som Ketil ville have hugget hovedet af. Det betyder ikke, at Rolf ikke går i krig eller kamp, når det er det rigtige at gøre. Idealmanden Rolf er selvfølgelig også en brillant kriger, når det skal være.
Med vikingetidens idealer handler sagaen om kamp og kærlighed, og med middelalderens idealer handler den om ridderlighed, høviskhed og overdådig livsførelse. Alle de rigtige mænd er kloge, handlekraftige og dygtige krigere. Alle de rigtige kvinder er meget smukke og meget kloge – ofte klogere end mændene.
Handlingen er centreret om fire frierfærder. Den første handler om Gøtrek, som er blevet barnløs enkemand og noget op i årene. Han frier til Ingebjørg, som er datter af Tore af Sogn, og som har afvist mange friere. Gøtrek har en medbejler, en ung kongesøn, Olav. Da Ingebjørg skal vælge mellem en ung, lovende men uprøvet mand og en ældre og erfaren mand, sammenligner hun dem med et ungt frugttræ, som endnu ikke har båret frugt, og et ældre træ, som allerede har vist, at det bærer god frugt. Hun siger: ” Jeg vil få enestående sønner med Gøtrek, og det vil jeg være fuldt ud tilfreds med, når han ikke er her længere.”
Ingebjørg og Gøtrek får sønnerne Ketil og Rolf. Selv om Ketil er ældst og er arving til kongemagten efter Gøtrek, kan denne dog godt se, at det vil være bedre, at den kloge og eftertænksomme Rolf bliver konge i stedet for den hidsige Ketil, hvilket Ketil accepterer. Rolf bliver som 7-årig opfostret hos kong Ring i Danmark, sammen med Rings søn Ingjald. Rolf bliver konge som 12-årig.
Den anden frierfærd er Rolfs. Han frier til Torbjørg, som er datter af kong Erik af Sverige. Hun har fået en tredjedel af riget af sin far og bor på sin gård Uldsager. Hun har en hird som en konge og er kriger på lige fod med mænd. Hun er møkonge. Hun har afvist alle friere med vanærende ord og masser af vold. Frieriet ender med kamp, og da Rolf er i mindretal, må han flygte. Torbjørg forudser, at Rolf vil komme igen, så hun beordrer et stort befæstningsværk opført. Anden gang Rolf kommer, har han store problemer med at indtage befæstningsværket. Kampen ender dog med, at svenskerne flygter og Torbjørg tager til sin far Erik, som råder hende til at blive gift med Rolf.
Den tredje frierfærd er Ketils. Han har været i Gårdrige (Rusland) for at fri til kong Halfdans datter Åløv, men han blev afvist og jaget væk af Halfdans bersærker. Nu råder Torbjørg til, at Rolf gør noget ved denne vanære. Rolf sejler mod Gårdrige med Ketil, Asmund og Ingjald. Under et stormvejr søger Rolf læ med dragen, som er blevet adskilt fra de øvrige skibe. I land finder Rolf og Asmund sammen med fire mænd et stort hus, som tilhører kæmpen Grimner, en bror til Grimar. Grimner dræber Rolfs fire mænd med et glødende jernspyd, men vil vente til dagen efter med at pine Rolf og Asmund ihjel. Da kæmpen sover, jager Rolf kæmpens meget store sværd i ham, og samtidig stikker Asmund kæmpens øjne ud med det glødende jernspyd. (Er der nogen der tænker på Odysseen og kyklopen Polyfemos?). Kæmpen dør og Rolf beholder hans store sværd: Kæmpegave.
Kong Halfdans rådgiver Tore Jernskjold fraråder kamp mod Rolf, men Halfdans bersærker får sat kampen i gang. Åløv overtaler Tore til at deltage i kampen, og han såres og forsvinder. Rolf finder ham og helbreder det store sår, han har fået i bugskindet. Tore bliver nu Rolfs mand. På Halfdans borg holdes der bryllup mellem Åløv og Ketil. Rolf giver Ketil kongemagt over Götaland; Ingjald tager hjem til Danmark; kong Erik dør og Rolf bliver konge i hele Sverige.
Den fjerde frierfærd er Asmunds. Han har kig på Rolf Irerkonges datter Ingebjørg. Rolf Irerkonge er kendt for at være en helvedeshund, fuld af ondskab og trolddom. Asmund insisterer, og de tager afsted, med kun dragen og tolv langskibe efter Torbjørgs råd. På grund af dårligt vejr standser de i England og overvintrer hos kong Ella. I Irland kommer Rolf og hans 4.000 mænd i kamp mod Rolf Irerkonges 10.000 mænd. Kun Rolf, Asmund og Grim overlever, men smides i et dybt hul, hvor de står på en masse døde mennesker. Der lægges en stor tung sten over hullet. Ingebjørg og kammerpigen, Sigrid, lister sig til at fire stof til at lægge over de døde kroppe, klæder, våben, mad og forbindsstoffer ned til de tre fanger.
I Sverige er man bekymret over ikke at have hørt fra Rolf i et år. Torbjørg giver Tore Jernskjold drikkehornet Ringhorn, som giver en høj lyd fra sig, når der er dårligt nyt. Tore havde svoret at dræbe den, som fortalte ham, at Rolf var død. Ringhorn klinger højt. Tore siger til Torbjørg: ”Fortæller du mig, at Rolf Gøtrekssøn er død?” - ”Nej, men hornet fortæller, at noget er sket eller vil ske. Og jeg drømte, at kong Rolf får brug for hjælp før sommeren er omme.” (Er der nogen der tænker på Gorm og Tyra og Knud Danaasts død?).
Ketil, Ingjald, Tore Jernskjold og Torbjørg (igen i fuld harnisk med skjold og sværd) samler en hær af skibe og sejler til Irland. En stor trold er kommet til Irland. Efter Rolfernes kamp kommer trolden til Rolf Irerkonges gård, hvor den spærrer ham og hans 500 mænd inde i hallen. Ingebjørg og Sigrid giver trolden mad, og den taler med Ingebjørg. Det er Tore Jernskjold, som har klædt sig ud. Han flytter stenen, og de tre fanger kommer op.
Torbjørg, Ketil og Ingjald er kommet til Irland. Ketil sætter ild til hallen, for han tror, at det er Rolf Irerkonge, der er derinde. Rolf Gøtrekssøn opdager ilden og får den slukket. Rolf Irerkonge bliver taget til fange og får lov til at beholde livet. (Vanære!). Han giver nu sit samtykke til Asmunds og Ingebjørgs forlovelse.
Rolf, Torbjørg, Ketil, Ingjald, Asmund og Ingebjørg sejler til England med tolv skibe for at besøge kong Ella. Derefter sejler de til Skotland for at besøge kong Olav Skottekonge. Hans datter Margrete bliver gift med Ingjald, og Asmund og Ingebjørg bliver også gift. Da kong Olav dør, bliver Asmund konge.
Som en af de få er denne saga forsynet med en epilog. Det lyder i uddrag: ”Gamle og lærde mænd siger, at denne historie er sand, og selv om den ikke er blevet skrevet på tavler eller ristet i sten, har folk alligevel husket den...Jeg synes også, at det er mest passende, at kun den, der er i stand til at forbedre historien, påpeger mangler...Gud glæde ham, der skrev og fortalte, og alle dem, der lyttede.” - Denne saga har heller ikke været oversat til dansk tidligere.
Hver af de to sagaer har efterfølgende et afsnit, hvor Annette Lassen, skriver om sagaernes fortolkning og proveniens. Opdelingen af teksten i korte kapitler er bibeholdt i modsætning til tidligere oversættelsers mere romanagtige form. Nogle af kapitlerne har overskifter om kapitlets indhold.
Bagerst i bogen er der et lille leksikon over norrøne ord og begreber, som er bibeholdt i oversættelserne, men som ikke indgår i nutidigt sprog, eller hvis betydning ikke længere er alment kendt. Desuden er der et register over person- og stednavne, som bruges i sagaerne.
Illustrationerne skal omtales særskilt. Peter Brandes har lavet en række træsnit til bøgerne og i øvrigt stået for layoutet. Træsnittene er trykt i farver på den ene side og i sort-hvidt på den anden side af et blad i bogen. Retvendt og spejlvendt. Træ var ét af grundmaterialerne i vikingetiden. Træsnittene er ikke egentlig illustrationer til enkelte begivenheder i sagaerne. De kan fortolkes på flere måder. En mand der graver i jorden? Hvad graver han ned? Eller graver han noget op? Eller...
Bøgerne er meget smukt boghåndværk. Indbinding i lærredsbind, reliefpræget tykt papir på de forreste og bagerste sider af bindet, tekstsiderne trykt på kraftigt, lettonet papir, store lettonede typer. Farvevalget til yder- og inderbind er smukt kontrasterende og forskelligt fra bind til bind. Boghåndværket fortjener stor ros.
Oldtidssagaerne kan ses som kilde til de tre nordiske landes tidligste historie og sagnkredse. Flere af oldtidssagaerne har ikke tidligere været oversat til dansk. Både de nye og de kendte er nyoversat og i deres fulde længde. Oplagte gaveemner.
Historie-online.dk, den 25. oktober 2017
