Oldtidssagaerne bd. 4

Af Anders Ellegaard, cand. jur.

I serien af ”Oldtidssagaerne” er bind 4 nu udkommet. Oldtidssagaerne er sagaer om sagnkonger, helte og kæmper i Danmark, Norge og Sverige i tiden før Island blev beboet. Redaktør af serien er lektor Annette Lassen, KU.

Asmund Kæmpedræbers Saga er oversat af Rolf Stavnem. Handlingen foregår i Sverige, Danmark og Saksland (Tyskland). Sagaen er historien om flere slægter, og hovedfigurerne er halvbrødrene, Hildebrand og Asmund, som begge er vikingekonger. De ved ikke, at de er halvbrødre, og Hildebrand sender bersærker af sted for at dræbe Asmund, som med sit forheksede sværd, som er smedet af dværge, slår dem ihjel. Til sidst må Hildebrand selv afsted. Han har også et forhekset sværd, smedet af dværge, men de to sværd er ikke lige stærke!

Sagaen om Half og hans kæmper er oversat af Rolf Stavnem. Handlingen består af en hovedfortælling med flere sidefortællinger. Det er specielt, at både kong Alrek og kong Hjørlejf har to koner samtidig. Hjørlejf Kvindekær og Hild den Tynde fik sønnen Half. Han drog som 12-årig på vikingetogt. Den varede 18 år, og han sejrede konstant. Den krigerkodeks, som hans mænd skulle følge lød: ikke have længere sværd end en alen, fordi de skulle komme tæt på fjenden, ikke have færre kræfter end 12 almindelige mænd, ikke tage kvinder og børn til fange og ikke forbinde sår før dagen efter ved samme tid. Sådan! Da Half vendte hjem, blev han modtaget af kong Asmund, som drak ham og hans mænd under bordet. Asmund satte ild til huset og dræbte Half, da han slap ud. Sagaen fortsætter med andre konger og helte: Ulf den Røde, Rok den Sorte og de to drenge Håmund og Gejrmund som byttes med drengen Lejf. De byttes tilbage, da skjalden Brage gennemskuer det. Ifølge Snorre Sturlessøn skal Brage have været hirdskjald hos Ragnar Lodbrog. Sagaen har mange kvad, hvoraf de længste og mest kendte er Ind-Stens kvad, hvor han advarer Half mod Asmund og Roks kvad, hvor han hylder Half og hans bedrifter.

Totten om Toke Tokessøn er oversat af Kim Lembek. Den beskriver mødet mellem den gamle hedenske tid og den nye kristne tid. Toke fortæller kong Olav den Hellige om sine møder med Rolf Krake og med Half, som begge er vikingekonger. Toke er primsignet, hvilket betyder, at han kan færdes både hos hedninger og hos kristne. Hos Olav bliver Toke døbt. Den åndelige styrke er i sidste ende større end den fysiske.

Torsten Vikingessøns Saga er oversat af Kim Lembek. Den er den længste af sagaerne i dette bind. Sagaen har ikke tidligere været oversat til dansk. Handlingen udspiller sig i Norge og Sverige, men der er også afstikkere til Bornholm, Nordfrankrig og Indien! Første del handler om Vikings forfædre i en mytisk oldtid, hvor landsdele i Norge får navn efter konger.  Anden del handler om Vikings bedrifter med sværdet Skadervader, om Kul Pukkelrygs datter, som giver Viking spedalskhed med et dobbeltbundet drikkehorn, om Halfdans og Njørves fostbroderskab, om dværgen Lit, som får fat i drikkehornet og helbreder Viking og om det endelige slag mod Kul Pukkelrygs søn Ingjald Trane. Tredje og sidste og længste del handler om Vikings sønner Torsten og Tore og Njørves søn Jøkel. De kommer på kant af hinanden og en stor del af sagaen handler om Jøkels forsøg på at hævne sin brors drab. Den fortælletekniske vinkel er, at Viking og Njørve har indgået fostbroderskab, som de ikke vil bryde, medens Jøkel ikke vil indgå forlig med Torsten og Tore, men dræbe dem som hævn. Det kommer så vidt, at Njørve truer Jøkel med at ville hjælpe Viking eller hævne ham. Fortællingen fortsætter med krigstogter, holmgange, trolddom, forlis, en forhekset kongedatter, som Torsten bliver gift med, og dværgen Sindre, som redder Torstens liv to gange. Til sidst tilbyder Jøkel et forlig, som bliver aftalt ved et møde i Limfjorden. Torsten er blevet gift med kong Beles søster Ingebjørg (den forheksede kongedatter) og to gange i slutningen af sagaen nævnes det, at de fik sønnen Fridtjof, som voksede op hos Torsten. Fridtjof er hovedpersonen i den næste saga. Torsten Vikingessøns Saga er ikke uden humor og ironi i udsagn, bemærkninger og øgenavne. Den slutter med ordene ”- og den er særdeles underholdende.”

Fridtjof den Modiges Saga er oversat af Annette Lassen. Fridtjof er søn af Torsten, søn af Viking. De er bønder og bor på den ene side af Sognefjord. Helge, Halfdan og Ingebjørg er børn af kong Bele, som bor på den anden side af Sognefjord. Fridtjof og Ingebjørg er opfostret sammen. Bele dør og Helge og Halfdan afslår Fridtjofs frieri til Ingebjørg, fordi han er lavere af rang. Sagaen handler herefter om opgøret mellem Fridtjof og de to brødre. Fridtjof drager på krigstogter og bliver berømt og høster ære. Han dræbte forbrydere og grusomme vikinger, men skånede bønder og købmænd. Kong Ring er blevet gift med Ingebjørg. Fridtjof besøger Ring og bliver en anset mand ved hans hird. Han redder Ring fra druknedøden, da isen på en sø brister. Ring bliver syg og dør, og Fridtjof arver både riget og Ingebjørg. Sagaen handler om kærlighed og troskab og om ædle, heltemodige mænd. - Sagaen var tidligere meget berømt og var på linje med Njals Saga. I 1800-tallet var der en veritabel Fridtjof-feber i Europa og Amerika. Sagaen var årsag til en strøm af turister til Sognefjord, hvor der er rejst statuer af Fridtjof og Bele. Årsagen til denne berømmelse var en romantisk gendigtning fortaget af den svenske biskop og forfatter Esaias Tegnér, som i 1825 udgav den sentimentale og idylliske ”Fridtjofs Saga.” Annette Lassen skriver udførligt om dette værk.

Totter: Om Fornjot og hans slægt er oversat af Rolf Stavnem. Undertitler er: Hvordan Norge blev fundet og Om brødrene Nor og Gor. Brødrene havde en søster, Go, som forsvandt. Brødrene ledte efter hende i 3 år, hvor Gor rejste gennem Sverige, Danmark og hele Østersøen, medens Nor rejste gennem det nuværende Norge, som han efter totten kaldte det. Det næste afsnit af totten hedder: Hvordan Norge blev bebygget. Det er et Hvem-Hvad-Hvor af slægter, konger, navne, egne og gårde med indlagte fortællinger om handlinger og hændelser. Den sidste del af totten er stamtavler med et væld af navne. Det gennemgående træk er, at alle gerne vil nedstamme fra Harald Hårfager, som var den første enevældige konge i Norge. Der er endda en stamtavle, som starter med Adam (Ja, dén Adam). ”Denne stamtavle omfatter halvfjerds slægtsled minus et, når både Adam og Harald regnes med.” Til slut i totten opregnes de konger, som har regeret Norge. Den sidste totte har overskriften: Om Opplands konger. Totterne beskriver Norges tilblivelse som rige, og de personer som har lagt navn til fylkerne, og de konger som har regeret i Norge.

Til hver saga og hver totte har oversætterne skrevet en fortolkning og redegjort for proveniensen.

Bogen er som de tidligere udført som meget fint boghåndværk. Lærredsindbinding, reliefpræget inderbind i kontrasterende farve, kraftigt papir med godt tryk. Træsnittene af Peter Brandes er trykt retvendt og spejlvendt, og i farve på den ene side af et blad og i sort-hvidt på den omstående.

Bind 4 af Oldtidssagaerne indeholder kendte og tidligere ikke oversatte sagaer og tilknyttede eller supplerende totter. Boghåndværket er i top. Bogen er et godt bud på en gave til bog- og sagaelskere.

Historie-online.dk, den 1. november 2017