Torvedag

Af Steffen Harpsøe, arkivar ved Rigsarkivet

”86/100” … det kunne lyde som en rangeret anmeldelse af ”Torvedag” på en skala fra 1 til 100, men – selvom værket faktisk ville være placeret i denne ende af skalaen, hvis man nu gav sig i kast med den slags (men det gør vi ikke) – ret beset er det ”bare” nummeret på bogen i rækken af de 100 danmarkshistorier. Serien er således snart ved sin afslutning, og det kan måske undre, at et så vigtigt og centralt emne i danmarkshistorien kommer så sent i denne fremragende bogserie. Emnet er nemlig ikke kun specifikt selve købstadsforordningen af 1422, men reelt et træk af hele byudviklingen i Danmark strækkende sig over ca. 1250 år. Hovedvægten er selvsagt primært på middelalderen, hvor byerne formes og er i støbeskeen, og fokus er naturligt nok også på torvet, da handlen er central for byudviklingen.

Gennem historien har handlen (gradvist) koncentreret sig ved trafikale knudepunkter, og derved givet anledning til markeder og byer; og hvor der er handles og er økonomiske interesser, vil magtfulde mennesker forsøge at udøve indflydelse og søge ressourcemæssigt afkast. Og det vel at mærke i en form for symbiose – handel trives bedst under ordnede forhold, fred og lovformelighed, og gennem tiden har det været afhængigt af magtfulde personer i form af konger, hertuger, biskopper etc., der har kunnet garantere dette (vel at mærke betinget af modydelser som skatter, afgifter og tjenester).
Af særlig interesse for både handlende købmænd og byernes herrer var at regulere det, der foregik på torvet – selve handelens hjerte. Torvet var i tiden før faste butikker og supermarkeder almenhedens indkøbskurv, hvor man solgte sit overskud og handlede sig til fornødenheder, man ikke selv kunne producere, og luksusvarer fra specialister og fjerne egne. Torvet og de særlige dage, der afholdtes marked på dem, beholdt denne særlige og privilegerede status helt frem til Næringsfrihedsloven af 1857 – og forsvandt som samlingspunkt først godt op i det 20-ende århundrede.

I bogen her beskriver Bjørn Poulsen fint denne udvikling med Købstadsforordningen af 1422 som udgangs- og omdrejningspunkt. Tematisk kommer man rundt om de mange aspekter af byernes udvikling i middelalderen – fra byernes grundlæggelse og tidlige udvikling, over de udstedte privilegier før forordningen, byparlamenternes rolle og udvikling, luksusvarer og massegods, brud på privilegierne og ulovlige havne, sildemarkeder og årsmarkeder, til håndværk, indvandring, tyske købmænd, handelsnetværk, bofaste agenter og borgerskabets fødsel. Og hele tiden bliver der trukket tråde helt op til vore dage – såvel i tekst som billeder.
Selve forordningen bliver selvsagt behandlet indgående, både i dens indhold, hvor der bl.a. indføres klasseskel mellem købmænd og håndværkere og resten af bybefolkningen) og dens baggrund i form af de forudgående tendenser og privilegier, en indføring i samtidens forhold, forhandlingsforløbet op til udstedelsen og en kort biografi af Erik af Pommern; kongen hvis segl hænger under dokumentet.

Poulsen behandler alt dette med stor viden og et ”flow”, som gør det hele læsværdigt for både dem, som intet kender til byhistorie i middelalderen, og dem som nyder et godt overblik og en genopfriskning.
Særligt skal fremhæves behandlingen af den historiografiske tradition omkring forordningen – den mytedannelse der tidligere har været omkring dens betydning i den nationale historieskrivning som værende et radikalt brud og med Erik af Pommern som en stærk initierende kraft bag forordningen (s. 93). Reelt er der tale om, at forordningen stadfæster tendenser med en længere forhistorie. En anden vigtig pointe er, at det er handelen der driver byudviklingen og dermed også behovet for regulering og privilegier, og kun yderst sjældent initiativer fra herskerne – altså at der her er et klart svar på ”hønen og ægget” og hvem der kom først.

Alt i alt endnu et læsværdigt afsnit af de 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag. Og givet omfang og prisleje kan bogen i denne søde juletid (skrevet 15/12) klart anbefales som eks. årets mandelgave – forudsat der er en overvægt af historieinteresserede rundt om ris-á-la-manden.

[Historie-online.dk, den 17. december 2024]